Gå videre til hovedindholdet

Have-samarbejds-aftale :-)

Vi har et vennepar, som også er ret haveinteresserede - jeg har vist billeder fra deres smukke have tidligere. Da vi var sammen sidst kom vi til at tale om projekter i haven. Og vi fik en fed aftale i hus; vi afsætter et par weekender, hvor vi hjælpe hinanden med at få et par haveprojekter lavet. Hvor er det fedt at kunne hjælpe hinanden på den måde og samtidig have nogle skønne vennetimer sammen.

Vi starter hos os sidst i februar. Hvor vi skal i gang med at rydde dette område.
Området har virkelig været en øjenbæ for mig i mange år - ja, faktisk lige siden vi fjernede havebassinet i 2003. Bassinet lå i området hvor det sorte fuglefodderbrædt står. Jeg startede med at plante hvide stauder i området, men støt og sikkert overtog skvalderkålen området. Og her på det sidste har jeg brugt området til at smide græstørv fra andre projekter i haven på, så området bliver hævet.

Bag det tidligere bassin er et område med 3 høje stedsegrønne, et par lavere stedsegrønne (hmm, er altså ikke god til navne på stedsegrønne), som fylder alt for meget og en nobilisgran. Området har uden tvivl været smukt og harmonisk, men det hele er blevet for stort og overgroet.

Nobilisgranen er noget trykket af et stort magnoliatræ og derfor har det stort set kun grene på den ene side. Vi må se om det er værd at skåne, når vi skal have de øvrige stedsegrønne fjernet. Som det ses på billederne, så skal de stedsegrønne fjernes, idet de er helt visne/brune på den ene side og alt for store. 
Derudover er der et område med en stor sammenfiltret kaprifolie, noget lavt hæk-noget, rododendroner og endnu en stor stedsegrøn. Rodo'erne skal blive der, kaprifolien klippes tilbage og gro op af et espalier, men det øvrige skal fjernes. 

Det er en opgave, som jeg selv har haft svært ved at overskue - der er rigtig meget der skal fjernes og hvor skulle jeg starte. Nu kommer der to venner, som er vant til at tage fat i store projekter og hjælper - det bliver så fedt at få området ryddet, så jeg kan starte på en frisk. Jeg har lidt planer for området, men kan ikke helt overskue det endnu. Mon ikke det bliver bedre, når alt er fjernet.  

Og manden min han skal såmænd servicere os hele weekenden med den gode mad, som han elsker at lave :-)

Kommentarer

  1. Det er da den helt PERFEKTE aftale. Hvor er det skønt at i kan hjælpe hinanden. Det virker som en overkommelig opgave når i pludselig er 3 sæt hænder, og med skøn servicering glider arbejdet nok lidt nemmere.
    God arbejdslyst når i kommer til det.

    Kh. Anne-Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en perfekt aftale for mig og hvor jeg glæder mig. Jeg er sikker på, at vi får lavet meget mere end 3x1, når vi er tre om det :-)

      Slet
  2. hej Susanne.Ja! jeg synes også det er en perfekt aftale.Vi har også gode venner der altid stiller op,når der er store arbejder der skal klares.
    Kan godt se at det hjørne kan bruges til noget bedre,end de halvisne træer og buske.
    Det bliver da spændende at høre hvad du finder ud af med al den jord du nu får til rådighed.
    God aften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. En opgave, som er uoverskuelig bliver pludselig til en opgave jeg glæder mig til, fordi vi kan være flere om det - herligt :-)
      Det kan blive SÅ meget bedre udnyttet og til noget smukt. Glæder mig til at komme igang med det til sommer :)

      Slet
  3. Dejligt med gode havevenner, så man kan komme i gang. Det kan sikkert blive godt også i det hjørne.
    God arbejdslyst - heldigt at manden vil lave mad, når han ikke er til havearbejde :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Dert kan helt sikkert blive godt i det bed, når det meste er fjernet.
      Det er jo skønt, at vi kan fordele arbejdet efter vores interesser :-)

      Slet
  4. En herlig aftale og der bliver jo oceaner af plads, når først du får ryddet det stykke. Det er en hel lettelse når noget har virket uoverskueligt, pludselig alligevel løser sig på bedste vis... God arbejdslyst og jeg glæder mig til at se resultatet :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er sådan en lettelse og jeg har glædet mig i lang tid nu, til at det skulle blive sidst februar. Nu er det snart februar, så det nærmer sig og tankerne omkring, hvordan området skal "indrettes" begynder at rumstere.

      Slet
  5. Hej Susanne. Herligt med sådan en god aftale og dejligt at man kan dele sin interesse med andre ligesindede. Det bliver spændende hvordan det kommer til at se ud, når det hele er fjernet. Og spændende hvad du har af planer....

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er rigtig dejligt at dele og også at vi kunne lave sådan en fed aftale :-)
      Planer for området begynder at rumstere, men tror først jeg kan se det helt, når jeg har stykket ryddet.

      Slet
  6. Det er da en helt vidunderlig aftale!!! Sikke en energi og arbejdsglæde det kan give jer alle:0).
    Mange hilsner og skøn aften fra
    Katinka

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er helt sikkert, at det giver meget mere energi og arbejdsglæde at være sammen om sådan et projekt. Det bliver godt :-)

      Slet
  7. Skønt med sådan en aftale, en pause-øl/vand smager da også bedre i godt selskab. God fornøjelse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih hvor har du ret i, at sådan en pause-drink smager meget bedre :-)

      Slet
  8. Det lyder som en rigtig god idé! God arbejdslyst når I kommer dertil! Vi får vel resultatet at se ...?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan vist slet ikke lade være med at vise fra projektet undervejs og resultatet :-)

      Slet
  9. Det er da bare alle tiders ide`.
    Arbejdet går lettere når man er flere om det.
    Ha´ en god dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også rigtig glad for aftalen og glæder mig til at mødes om opgaven :-)

      Slet
  10. Det lyder som alletider aftale, håber I får nogle produktive timer sammen, med en masse sjov også.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det plejer at være rigtig hyggeligt, når vi arbejder sammen. Jeg elsker at udrette noget sammen med andre - snakken går så godt og pyt at der kommer lidt pauser i snakken, for så arbejder man bare sammen i stedet. Jeg glæder mig meget til projektet :-)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.