Gå videre til hovedindholdet

Skøn havebog

I denne tid hvor armchairgardening er noget nær det nærmeste vi kommer på aktiviteter i haven, er det skønt at blive inspireret af gode bøger. Én af de bøger, som jeg ofte vender tilbage til for at hente inspiration i, er denne bog.
Den er bygget op med forskellige farvetemaer og undertitlen er; "Creating contrasts, harmonies and multicolor themes in your garden". Og det er lige netop det hele bogen handler om. Der er masser af inspiration at hente i de utroligt smukke fotos, som understreger teksten. Se bare her.
Jeg er selv ved at planlægge et bed i orange, røde og pink farver, så billeder og tekst bliver set igennem mange gange. Bagerst i bogen er der diagrammer over mange af bedene som er vist i bogen. I diagrammerne er de latinske navne anført.

Midt i bogen er der en oversigt over forskellige planter inddelt efter farver. Desuden er hver enkelt plante beskrevet ift. lysforhold, højde, blomstringstidspunkt og plantezone. Plantezonen er vigtig idet det er en amerikansk bog, så det er ikke alle planter, der er nævnt i bogen, som kan trives i det danske klima.
Bogen er skrevet af den kendte og dygtige havemand, fotograf og havebogsforfatter Andrew Larson - ja, så kan bogen da kun være god.

Jeg kan absolut anbefale den, hvis du leder efter inspiration til nye bede eller skal have perfektioneret nogle af de etablerede. Det er én af de bøger som jeg vender tilbage til igen og igen.

Skal du have fat i bogen, så har den ISBN; 0-89577-858-0.

Kommentarer

  1. Det lyder som en rigtig go og spændende bog - og dem kan man ikke få for mange af :o)
    Go fornøjelse med dit nye bed.

    Ha en go dag...

    SvarSlet
    Svar
    1. Enig - man kan aldrig få for mange havebøger :-)

      Slet
  2. Tusinde tak for anbefalingen - så er der et fødselsdags ønske. Jeg kender ikke Andrew Larson, selvom jeg kan se på google, at han har skrevet mange bøger.
    Ha' en dejlig aften :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo han er kendt og har skrevet en del havebøger og så tager han selv de smukke billeder. Støder jeg flere bøger af ham, så tror jeg helt sikkert, at de ryger med hjem :-)
      Dejligt at du kan bruge anbefalingen og krydser fingre for, at du får den i fødselsdagsgave :-)

      Slet
  3. Dén skal undersøges! Tak for tippet... Skønne bøger kan man ikke få for mange af:0)

    Dejlig aften fra
    Katinka

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er ikke mulgt at få for mange skønne bøger :-)

      Slet
  4. Efter billederne at dømme ser det ud til at være en spændende bog.
    Ha´ en god dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan jeg love dig for, at det er .-)

      Slet
  5. Lyder som en rigtig god bog, som er kommet på ønskelisten - tak for tippet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er masser af inspiration at hente :-) Håber du får den, så du kan nyde alle de smukke, smukke billeder.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.

Før og nu - del I

I de seneste par weekender har jeg været på havevandring i haven sammen med dels et hold venner og dels svigerfamilien. Det var lang tid siden alle have været her, så det var lidt sjovt at vise rundt og vise det, som jeg har fået lavet den sidste års tid. Inspireret heraf har jeg derfor skrive lidt om det - dette er det første indlæg ud af et par stykker. Ligusterhækken blev fjernet i efteråret 2011. Hækken var meget fyldig og var på de bredeste steder 2 meter. Det gav mig derfor en del mere jord at arbejde med. Stakittet kom ret hurtigt op og har givet en rigtig god ramme om haven. Hvor er det skønt at jeg ikke skal bede mine forældre om at hjælpe med at klippe den brede og 2 meter høje hæk. Nu kan vi sammen bruge tiden på andre mindre tunge opgaver. Jeg var meget i tvivl om, hvordan jeg skulle slutte op mod stakittet, for at slå plæne mellem stolperne fandt jeg ikke specielt tiltrækkende. Men det er sørme endt med, at der er lavet et bed hele vejen langs stakittet - d...

Madam Bæk's have med græsser

Jeg har fået mig én på have-opleveren -  jeg har været på besøg hos Madam Bæk, som har bloggen Et haveliv med sygdom . Jeg var inviteret i hendes have for at få inspiration til at "indføre" græsser i haven. Og der var masser af inspiration at hente. Jeg lagde meget mærke til, at der flere steder i haven var plantet store og høje græsser ud til kanten eller i forgrunden af et bed. Jeg har altid tænkt, at det høje skal plantes bagerst, men her lærte jeg, at det ser rigtig godt ud med græsser forrest. Her er i det hele taget brugt mange høje græsser. Jeg har det selv svært ved at få højde i bedene og har en tendens til kun at vælge stauder, som ikke er voldsomt høje. Jeg må se at få lidt højde ind og specielt i husbedet kunne nogle af de høje græsser danne naturlige rum og dermed flere bede i det lange bed.   Græsserne er bruge på forskellige måder i haven - her som en kant langs huset. Andre steder i samspil med stauder, buske eller et-årige. Denn...