Gå videre til hovedindholdet

Fugle-mad

Grønne net fra mejsekugler er ikke den foretrukne måde, at servere maden til havens fugle på. Men jeg måtte erkende, at hvis jeg ville have et fugleliv i min baghave ved spisestuevinduet, så måtte jeg overgive mig og hænge nogle af de grønne net med mejsekugler op i grenene. Jeg lovede mig selv, at jeg ville samle nettene ind - for jeg hader at samle naboernes grønne net op i min have.

For at undgå de grønne net, gik jeg stærkt inspireret af Havefolket, i gang med selv at lave noget fuglemad. Det blev en blanding af vildtfuglefrø, solsikkekerne og havregryn blandet i palmin.  


Ophænget har jeg lavet ved at binde en knude med et stykke snor om en tændstik, som jeg har knækket svovlet af. Tændstikken er lagt på tværs nederst i en engangs-plastikkrus og derefter har jeg hældt den lune frøblanding i kruset. Nemt, ubesværet og med et minimum af "fedteri" fik jeg fyldt krusene og de er tilmed nemme at hænge op efterfølgende.

Jeg lavede at to pakker palmin og en hel del krus blev fyldt - 25 stk i alt. Der er til nogle ugers fodring inden jeg skal til at fremstille fuglemad igen. 

Jeg kan se, at fuglene også kan lide min gourmet-mad ...


og jeg skal ikke samle så mange grønne net op ;-)

Kommentarer

  1. Kære Susanne,
    Jeg synes at din hjemmegjorte blanding er langt mere gourmet, end hvad der findes i de hæslige grønne net. Ved man overhovedet hvad der er i dem?
    Alletiders initiativ - vi skal huske at fodre de kære dyr.
    Lune hilsener Mathias

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har en god pointe - jeg har faktisk ikke lagt mærke til, hvad der er i mejsekuglerne. Men jeg tror, at du har fuldstændig ret i, at det hjemmegjorte er langt mere gourmet end kuglerne i de (trælse) grønne net.
      Ja, vi skal huske at fodre fuglene, så vi kan få nytte af dem i vores haver :-)

      Slet
  2. Godaften Susanne.Genial opskrift på fugle foder.Den skal da prøves af.
    God aften knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er rigtig let - og havens fugle bliver rigtig glade. God fornøjelse med at få det lavet :-)

      Slet
  3. Smart Susanne den vil jeg tage til mig....jeg hiver de grønne net af og putter dem i en piletflettet holder. Men man kan da tydeligt se, at dine frø ser meget mere lækre ud! De kære små kræ skal da forkæles, nu det bliver så koldt! Tak for en god idé!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg det samme - altså hiver de grønne net af - og putter mejsekuglerne i et net af metal. Men nu har jeg så også lidt gourmetmad til de stakkels frysende venner. Håber du også får produceret lidt af de gode til forkælelse :-)

      Slet
  4. Kære Susanne.

    Ja heldige fugle du har - 25 lækkerier til nu og senere - her hænger maden også ud, men det sneer og sneer, så endnu har fuglene ikke taget sig mod til at gå ombord i de fede sager...

    Mange snehilsner fra herfra
    Katinka

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er et værre snevejr, vi har haft på det sidste. Og det har da ihvertfald gjordt, at fuglene har svært ved at finde noget af maden. Så mon ikke de sætter pris på de skønne sager, som vi sætter ud til dem :-)

      Slet
  5. Fantastisk idé - det ser rigtigt godt ud :-) Må indrømme, at jeg hvert år (vinter) køber palmin, fordi jeg selv vil lave kugler til fuglene, jeg får af en eller anden grund aldrig gjort det. Hmm... tror, jeg vil have lavet nogle i år - måske i nogle spændende forme, så tak for påmindelsen :-))

    I øvrigt kan du få mejsekugler med bionedbrydelige net, som er sorte/mørkegrønne. De er ikke grimme.

    Kh. Marlene

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh hovr jeg kender det der med at have planer, men ikke nå længere end til indkøbet. Håber du får det gjort i år og måske kan de spændende forme motivere dig til at få det gjort :-)
      Vidste faktisk ikke, at det er muligt at købe bionedbrydelige net - det er en god idé :)

      Slet
    2. (skriver lige fra min anden profil); ja, jeg har tænkt på det lige siden, jeg så dit indlæg, så jeg tror næsten, jeg får det gjort i år :-)

      Kh. marlene

      Slet
    3. Hvor skønt hvis indlægget har sat gang i processen - rigtig god fornøjelse med fugle-"kugle"-maden :-)

      Slet
  6. Jeg har også været i gang med at fabrikere genopfyldningen til kokosnødder, hvor indholdet røg væk i en ruf. Jeg valgte ren svinefedt, fordi jeg er i tvivl om, hvorvidt fuglene kan lide palmin. Men hos dig ser det ud til at det glider fint ned.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, fuglene har ihvertfald spist de første, så går ud fra, at dekan lide palminen, som jo er vegetabilsk. Sjovt nok har jeg faktisk tænkt det modsatte, men de holder åbenbart også meget af svinefedt.

      Men min mor bruger alle slags fedt, som hun har fået til rest fra maden og hælder frø deri til fuglene. Det spiser fuglene også med velbehag og det på trods af, at der er (lidt) salt i.

      Slet
  7. Skøn ide! Bare døgnet havde 48 timer.......Jeg må vist hoppe på de bionedbrydelige....

    Glædelig december
    Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Det må jeg jo indimellem også sande, at det kan det være svært at få de 24 timer til at slå til. Og december er ofte én af de måneder, som kan optage mange af ens timer. Men så er det herligt, at der findes gode alternativer, der kan spare lidt tid :-)

      Slet
  8. Super god idé. det vil jeg også gøre noget ved i weekenden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Rigtig god fornøjelse i weekenden :-)

      Slet
  9. Hej Susanne. Supergod idé. Ja vi skal huske de små fugle på denne årstid!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, vi må ikke glemme de gode nyttedyr, som de (trods alt) er - bortset fra når de spiser vores ribs og jordbær :-) Og i denne kulde, så kan det ikke være helt nemt for dem.

      Slet
  10. Hej Susanne. Tak for den gode idé. Jeg har tænkt over hvordan jeg lige klarede den med hjemmelavet mad, det er løst nu :)

    God weekend.

    Mange hilsner
    Lise Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var så lidt - kun dejligt at vi kan inspirere hinanden. God fornøjelse :-)

      Slet
  11. Man kan ikke sige andet end at det ser noget bedre ud....... måske snyder jeg lidt alligevel, de lader til at være godt tilfreds med de grimme grønne :) Jeg binder de grønne godt fast (ellers snupper de store fugle hele baduljen) så de flyver ikke rundt i kvarteret, men bliver pænt samlet ind. Men måske er det værd at overveje de bionedbrydelige (som jeg ikke har set endnu)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror da helt sikkert, at de er godt tilfredse med de købte i de grønne net. Og om de andre er sundere, hmm?? Det lyder som en god idé, at binde dem godt fast - så ved vi, hvor vi har dem og jeg tror, at naboerne er glade for, at de ikke skal rydde op efter os. Jeg har heller ikke set de bionedbrydelige, men tænker, at de måske kan fåes på nettet et eller andet sted.

      Slet
  12. Tak for fin inspiration. Det kunne være, jeg selv skulle producere lidt fuglemad og køre ned med i kolonihaven nu, hvor landet er dækket af sne. De mejsekugler, jeg har, er frosset inde i skuret (hængelåsen har fået vand og er frosset til).

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder da som om det er en god idé, som fuglene vil sætte stor pris på :-)
      Øv, at hængelåsen er frosset til og i dette vejr, så er det jo ikke udenfor man står i længere tid for at tø den op.

      Slet
  13. Hey Susanne.

    Jeg vil høre dig om lov til at bruge dit billede med fuglene og dine egne luksus "fuglekugler" Det er til et begivenhedsbillede på facebook, da jeg skal holde et arrangement for børnefamilier, hvor vi skal lave fuglemad!

    https://www.facebook.com/events/1597267360502631/?ref=ts&fref=ts

    Jeg vil meget gerne lave en reference til din blog!!

    //Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mette
      Jeg håber, at jeg når at svare dig tidsnok.

      Du må gerne bruge mit billede med fuglene og det vil selvfølgelig være dejligt, om du laver en reference til min blog :-)

      Slet
    2. TAK!
      Jeg har lagt det ind med reference! :)

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Juledekorationer hos søster

Da vi var hos min søster forleden, så benyttede jeg lejligheden til at tage lidt billeder af hendes juledekorationer. Jeg synes, at hun er rigtig dygtig til at binde og lave dekorationer, så det er altid en fornøjelse at komme på besøg og se, hvad hun nu har fundet på.

Specielt her til jul, har hun mange forskellige. Nogle af dem er nye og andre er gamle, som er frisket op med nyt, men alle smukke dekorationer, som oser af jul.






En lille smagsprøve på nogle af dekorationer som skaber stemning hos søster :-)

Rød havesyre

Hurra - Jeg opdagede igår, at planterne i haven begynder at røre på sig. Èn af de første jeg har fået øje på er rød havesyre, som står med små flotte blade. Havesyren står i staudebedet og har fået lov til at smide frø og nu kan jeg se, at den kommer flere steder i bedet, dog uden at den kommer over det hele som "ukrudt". I litteraturen skrives der, at det er en god idé, at fjerne blomsterne inden den sætter frø, idet planten kan være svær at fjerne fordi den har en dybtgående rod. Men indtil videre har jeg ikke haft problemer med, at den spreder sig for meget.

Havesyre findes også i en grøn variant med saftige, græsgrønne blade, men jeg er nu glad for den røde, som giver lidt mere kolorit på bedet. Planten kommer med blomstrerstilke med mange skiveformede rust-/gul-farvede blomster fra midsommer, men umiddelbart er det for mig at se ikke blomsterne, der er det attraktive ved denne urt. Blomsterstandene bliver op til 50-80 cm høje. Planten trives bedst i sol til halvskygge og…

Pæon-aften

Jeg havde en dejlig tirsdag aften, idet jeg var i Hvalsø hos Pæoneksperten. Jeg var så heldig at jeg havde fået lokket min søster med dertil. Arrangementet foregik i pæonhaven, hvor vi havde lejlighed til at gå rundt og nyde alle de dejlig pæoner - og der er rigtig mange forskellige!


Claus Dalby var i haven for at fortælle om sin bog 'Bonderoser og pæoner'. Men lige inden Claus gik på,   så svarede Thomas fra Pæoneksperten på konkrete spørgsmål vedrørende pæoner.

Og jeg blev da lige en kende klogere i forhold til den forestående flytning af min pæon. Thomas fortalte, at for at sikre blomstringen, skal den deles, sådan at der er 3-5 rodskud (tror jeg nok, at han kaldte dem) på hver plante. Pæonen stimuleres derved til at danne nyt rodnet og dermed blomstre - så tager det forhåbenligt ikke mange år, før den blomstrer igen.


Claus er en god fortæller og er god til at krydre sin viden omkring pæoner med små anekdoter fra haveverdenen. Han fortalte bl.a. om hvordan Itoh hybriderne er…