Gå videre til hovedindholdet

Praktisk løsning

Tak for kommentarerne på sidste indlæg og ideen med at bruge brændet som en midlertidig løsning. Selvom træet var højt, så var det så slankt, at der slet ikke er nok brænde til at lave en brændestabel. I stedet har jeg stablet grangrenene op som en midlertidig hæk. Et eller andet sted skulle bunken jo ligge, så hvorfor ikke her.

Her kan jeg løbende tage det, som jeg har behov for.  Det er ganske sikkert at jeg ikke får brug for det hele, så bunken har yderligere det formål at tjene som kvashegn gennem vinteren. Et kvashegn som nogle af dyrene kan gemme sig i vinteren over.


Og området lille røde egern kan hente nogle af koglerne, som ligger i bunken af grangrene. Det lille røde egern, som kom susende på den øverste kant af stakittet, lige hen over hovedet på mig og som efterfølgende satte sig på en træstamme lige inde på naboens grund og kiggede sødt på mig.

Da det lille egern kom susende, var jeg i gang med at flytte rionettet på vores stakit. Det var faktisk rimeligt nemt at flytte, idet jeg har fundet en ret praktisk løsning (hvis jeg selv skal sige det). Da jeg i sin tid skrev på bloggen om, at jeg ville sætte rionet op af stakittet, så var der en godt debat i forhold til, hvordan man kunne sætte nettet op, så det var nemt at få de ned igen for eksempel hvis det skulle males.

Jeg valgte en slags kantet krog, som bliver skruet i træværket. Inden krogen skrues i, forborer jeg med et lille træbor, for at undgå at træet flækker, når krogen skrues i. Krogen er nemlig rimelig stor (5,2 x 30 mm) - det skal jo kunne holde til en del vægt af for eksempel frodige klematis.



Da jeg skulle flytte rionettet, var det bare at dreje krogen en kvart omgang - vupti, så var nettet frit. 

Grundet til at jeg skulle flytte rionettet, er dette dejlige espalie-æbletræ, som skal gro op af det. Nettet sad i de forkerte fag af stakittet, da jeg fik træet placeret. 

Espalie-æbletræet er et familietræ med 4 forskellige slags æbler. Et træet som jeg fik i fødselsdagsgave (fik gavekortet i april). Jeg fik også et espalie-familie-pæretræ, men der er ikke mere rionet at sætte det op af, så jeg skal have bestilt noget mere, inden den kan komme i jorden. 


Egentligt er træet kun lavet med tre etager, men der var en top på træet, som jeg har brugt til en fjerde etage. Den øverste etage er derfor det samme æble som modertræet. Men med et Ingrid Marie æble så gør det absolut intet, at der kommer flere af dem. 

Da jeg stod med opbindingen af træet, opdagede jeg, at jeg slet ikke havde været forudseende. Hvad søren skulle jeg binde grene op med?



Løsningen blev i første omgang disse almindelig opbindingstråde. Det er ikke praktisk i det lange løb, da jeg tænker, at det må gnave ind i grenene. Mon ikke der skal bruges et eller andet elastisk materiale, som kan give lidt efter for en gren, som svajer i vinden.

Derfor vil jeg gerne spørge jer; hvad binder I op med og eventuelt hvor køber I det?

Kommentarer

  1. Virkelig en smart løsning. Til opbinding har jeg fundet noget hult og elastisk plastiktråd hos Jespers Planteskole i Holstebro. Man kan helt problemfrit rykke det over med hænderne, hvilket jeg også synes er er kæmpefordel.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder som en smart løsning - håber jeg genfinde noget lignendeb bånd på en af planteskolerne i nærheden. Tak for tippet :-)

      Slet
  2. Godaften Susanne.Dejligt med sådan en stor bunke gran her til jul.
    Smart løsning med dit rionet.Vil have de små "dimser" i baghovedet,
    når jeg skal sætte rionet op.Rigtig god aften til dig knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en skøn tænke, at jeg bare kan hente alt det gran jeg lyster :-)
      Opløsningen kan du roligt have i baghovedet - det fungerer rigtig godt

      Slet
  3. Cykelslange kan bruges til at binde op med, det gør vi til roser, men Bent har også altid en gammel cykelslange liggende..
    Lækkert med sådan et familiefrugttræ.

    SvarSlet
    Svar
    1. Klipper I /Bent cykelslangen op, så den ikke ercså bred og dobbelt? Holder den til vejr ig vind? Tænker at der er meget som mørner, men det gør cykelslangen måske ikke? Hvis jeg ikke finder det gummibånd, som Marie nævner er cykelslangen absolut en mulighed.
      Det bliver lækkert med egne æbler og pærer - det glæder jeg mig til :-)

      Slet
  4. Hej det var en smart idé med den lille krog. Jeg har rionet stående, som jeg skal have sat op på mit hegn til næste forår, så den idé hapser jeg lige!

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er så velkommen til at hapse ideen - det var lige præcis derfor jeg skrev om de små kroge :-)
      Det bliver spændende at se og høre, hvad du skal have op af dit ringet

      Slet
  5. Hold da op en dejlig masse gran du fik ud af træet. Det må være skønt, bare at kunne hente til at pynte op alle vegne :-)
    Og det er et smukt familietræ du har fået for dit gavekort. Jeg synes simpelthen at den idé med forskellige æbler er så smart.
    Smart med krogene. Det system bruger jeg også med de net jeg har op ad hegn som skal males ind imellem.
    Nu ved jeg ikke om det er noget du har overskud af, men man kan også binde op med kasserede nylonstrømper. Det har jeg læst om i engelske haveblade :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det bliver så dejligt at kunne frådse i gran i den næste stykke tid. Så håber jeg bare, at den kreative jule-pynte-ånd indfinder sig.

      Det er rigtig smart med familietræerne. Jeg tænker at det bedste æble er det man plukker fra træet. Familietræet er podet med æbler, som modner på fire forskellige tidspunkter, så der plukkeklare æbler over lang tid. Vi har ikke behov for at kunne lagre (har iøvrigt heller ikke et frostfrit opbevaringssted) da vi har en æbleplantage kun 4 km herfra med et stort udvalg. Så har vi behov for æbler til grød eller lign. så køber vi en lille kasse derfra.

      Super at det er det samme system du bruger til rionettet. Det var bla. vores snak omkring kroge, der satte gang i min leden efter denne type. Tænkte faktisk også på dig, da jeg skrev indlægget :-)

      Nylonstrømper kunne også være en god idé til opbinding. Og en kasseret nylonstrømpe har man jo altid i ny og næ. Tak for tippet :-)

      Slet
  6. Dejlig midlertidig løsning:0)

    Ja det var jo lidt svært at bedømme træets omfang i sidste indlæg, men den grenbunke vil huse en masse små væsner, der vinteren igennem vil sende dig varmende tanker:0)

    Mange hilsner fra Katinka

    SvarSlet
    Svar
    1. Enig, det var lidt svært at se hvor stort i omfang træet var. Er også ret glad for den bunke til de små væsener :-) Sjovt hvor jeg bliver mere og mere bevidst om, at havens dyr er en meget vigtig faktor i naturens kredsløb.

      Slet
  7. Sød historie med det lille egern, måske den undrede sig over hvor "dens" grantræ blev af... ;o) Og herligt at du lader bunken ligge til dine overvintrende gæster, det skal de nok takke dig for næste år. :o)

    Rigtig god idé med ophænget til rionettet, tingene skal helst være både pæne og funktionelle og det er da lykkedes til fulde.

    Jeg sidder også og bliver lidt lun på sådan et æbletræ, super til den lille have og på en "stump" sydvendt væg må det da være perfekt... :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg håber at granbunken kan øge havens dyrebestand til gavn for havens miljø :-) Granbunken er kun midlertidig, da der som skrevet tidligere, er planlagt en hæk istedet, men det når jeg vist ikke i denne sæson. I en have på kun 700 kvm er det generelt svært at få plads til sådanne hjørner til dyrelivet.

      Tak for roserne omkring ophængning til rionettet :-)

      Jeg kan godt forstå, at du bliver lun på æbletræet. Den fylder jo ikke meget, når den står op af en mur eller stakit - perfekt til en lille have. Her ville der slet ikke være plads til et rigtigt æbletræ - altså i følge mine prioriteter.

      Slet
  8. Det var en smart måde at hænge rionettet op på. Vi har sat det op med kramper og det giver "bøvl" nu, hvor vi gerne vil have garagen malet i en anden farve.

    Vi binder vores espalierede frugttræer op med nogle løkker af sort gummi, som vi har købt på planteskolen. Det er svært at beskrive, men jeg fandt dette link
    http://www.kajs-fuchsia.dk/27839092

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er da træls med jeres kramper. Håber I kan få dem trukket ud, så I kan få malet. Og så I kan erstatte kramperne med nogle kroge.

      Tak for linket - det må jeg lige kigge nærmere på - vil jo gerne være god ved mine nye træer :-)

      Slet
  9. Hej Susanne

    Den frodige have/Marie-Louise har i hendes web-shop (MP Havedesign) det skønneste usynlige bånd til stort set ingen penge. Det er blødt og bredt, så det skader ikke planterne. Det bruger jeg til alt som skal bindes op her hos os :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nu du siger det, så viste du mig dem, da jeg var på besøg hos dig. Det er vist lige den løsning, som jeg søger. De andre forslag, er alle gode, da de elastiske, men denne er tilmed usynlig, hvilket er endnu bedre. Mange tak for tippet :-)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri

Ulv i fåreklæder

Jeps jeg nåede at sætte de sidste løg idag og sikke en dejlig tilfredsstillelse det er. Men derfor må vinteren nu gerne blive væk et stykke tid endnu - jeg har stadig mange projekter, som jeg gerne vil nå et par stykker mere af inden. Sjovt som sådan et løglægnings-projekt kan sætte nyt lys på et bed. For da jeg skulle igang med at sætte løgene i et område, fik jeg øjene op for, at den italienske arum breder sig voldsomt og fylder alt for meget. Den har tidligere fået lov at brede sig, fordi jeg synes, at den er så facinerende i dens livscyklus og fordi de hvidbrogede blade passer så fint i det hvide husbed. Men inden jeg kunne sætte løg, måtte jeg grave dele af den væk for at få plads. De små nye planter er nemme at fjerne, idet deres små knolde stadig ligger øverligt. Det er straks noget sværere at fjerne de større planter, hvor knoldende har boret sig ned i jorden. Og de er så viseligt indrettet, at de lader stilken slippe knolden, hvis man trækker i stilken. Så en spad