Gå videre til hovedindholdet

Snart slut i drivhuset

Det er ved at være slut med vækst i drivhuset. Tomaterne modner endnu og jeg har endnu ikke hevet dem op, men mon ikke jeg skal se at få det gjort i weekenden. Der er stadig masser af modne tomater og også en hel del grønne. De grønne vil jeg prøve at sylte - det har jeg aldrig prøvet før, men jeg blev lækkersulten, da jeg så opskriften med Syltede grønne tomater med vanille i HAVEFOLKET.


Som tidligere skrevet så har jeg forskellige chilli'er i drivuset. Vi ville gerne have chili der ikke var vildt stærke. Og jeg var så heldig at få flere forskellige chili-frø fra Mit lille Paradis.

Der var flere spændende frø imellem bla. Exposive Ember og Christmas Pebber, som har nogle rigtig flotte farver. Desværre er smagen ikke den bedste ift. vores smagsløg, men de er utrolig dekorative, så måske vil jeg dyrke dem til næste år til at plante i det kommende bed med mexicanske farver. Mere herom på et senere tidspunkt.



Jeg fik også Jamaican Bell og Habanero Dulce - to chili med flotte former. Smagen er bedre og de er også meget dekorative.

Vi har et par stykker mere bla. en Jabanero Early.

Jeg har desuden sået en chili fra en chili købt til mad i et supermarket. Jeg kender derfor ikke navnet, men det har været vores foretrukne gennem sommeren. Jeg har vist den på FaceBook siden Mad fra haven og flere er enige om, at det er en Santa Fe. Men Santa Fe bliver rød, når den modner men disse frugter er fortsat gule efter 1,5 måned. Måske er det fordi der ikke har været varme og sol nok på det sidste eller måske er det slet ikke en Santa Fe.


Men jeg synes stort set alle de forskellige har haft svært ved at modne og det på trods af, at de er sået ret tidligt. Mon ikke den forholdsvis kolde og solfattige sommer har noget med det at gøre.  Og måske derfor har der ikke været meget styrke i chili'erne.

Men ihvertfald så har jeg fundet ud af, at jeg skal have nogle med noget mere styrke i til næste år - der har været for lidt krudt i de milde til vores smag.

Kommentarer

  1. Hej. Jeg synes også den opskrift med de grønne tomater lyder rigtig god. Jeg kan rigtig godt lide syltede grønne tomater, det er lækkerbiskner. Dine chiliplanter ser fine og frugtrige ud, jeg har en enkelt chili med grønne frugter, som jeg snart skal plukke og prøvesmage. Jeg ved slet ikke hvad det er for en, da jeg har fået den foræret af nogle gode venner. Jeg synes bare, at min ser lidt mere vissen ud end dine, så jeg håber ikke den går ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det bliver spændende at smage din chili - håber den smager dig vel :-) Og at den ikke er ved at gå ud. Du skal vel have den overvintrende i dit orangeri :-)

      Slet
  2. Godaften Susanne.Kan se at du også har en masse chilli endnu.Mine har jeg også selv sået,og nogle af dem ved jeg heller ikke hvad hedder.
    De var meget længe om at komme igang,men nu er der rigtig mange.
    Det er mest en lille en der ligner din den gule.Men mine er bare grønne.
    Vi bruger dem meget til alle sammenkogte retter,og til pastasovs.
    Hvis du er interesseret har jeg 6 forskellige frø som du kan få nogle af.
    godaften til dig Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder spændende med frø fra dine chili. Er de lidt stærkere end milde, for så er jeg vældig interesseret. Og måske vi kan bytte - hvis altså du er interesseret i nogle af mine. Kunne ikke finde en mailadresse på din blog - og det har jeg heller ikke, så ... Vi må lige se at komme i kontakt med hinanden :-)

      Slet
  3. Jamen den Jette omtaler, står fint i min Udestue nu og er helt gul (den fik jeg af selvsamme Jette på Samsø).
    Jeg tænker, om man kan gemme chilierne i et glas med noget olie? Så man har egne chilier vinteren igennem, kunne da være hyggeligt!
    Jeg vil også prøve den opskrift med de grønne tomater, for det lyder da lækkert!
    De to øverste chilier har nogle flotte farver og ville passe godt i med gule og røde farver!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, mon ikke chili kan gemmes i olie til brug vinteren over - enig det kunne være rigtig hyggeligt :-)
      Det er netop det jeg tænker; at de lilla farver ville stå fint sammen med røde, gul, orange og pink.

      Slet
  4. Jeg kan se vi har samme slags tomater i år. Mine de gule er lidt melede uden så meget smag og de mørke er helt vidunderlige. De smager virkelig af noget. Er det også sådan hos dig?

    De syltede grønne tomater må jeg da vist også prøve :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er heller ikke så hooked på de gule smagsmæssigt, men de er superdekorative. De mørke smager super. Jeg har faktisk to forskellige; choklate cherry og black cherry og begge smager dejligt.

      Vi må igang med de grønne og krydser derfor fingre for, at frosten holder sig væk i nat. Jeg har nemlig ikke fået taget mine ind endnu.

      Slet
  5. Ja de gule lever ikke op til sådan som jeg synes en tomat skal smage! Men dem har jeg ikke i år…de er de gule chilier jeg omtaler og de smager dejligt, hvis man kan sige, at en chili smager godt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Enig og jeg er heller ikke sikker på, at de gule kommer i mit sortiment til næste sæson.
      Mankan sagtens sige, at chili smager godt :-) Den gule chili er også den chili, som vi siser flest af - den er ik' så ringe endda :-)

      Slet
  6. Sikke nogle skønne chiliplanter, forunderlige farver og former, Jamaican Bell er så skøn - mon den bevare den fine klokkeform, hvis man tørrer den?
    Kh Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, faktisk er det rigtigt ærgerligt, at chili ikke kan overvintre i et kolddrivhus - gad godt dyrke videre på disse skønne eksemplarer. Og plads til dem indenfor har jeg heller ikke.
      Godt spørgsmål - har ikke prøvet at tørre den, så ..... Men en herlig form Jamaican Bell har :-)

      Slet
    2. Jeg har dem i Udestuen, som er frostfri. Nu vil jeg se, om de kan overleve der! Det har jeg ikke prøvet før, nemlig!

      Slet
    3. Det bliver spændende at høre Bente, om chilierne kan overleve der.
      Jeg bliver sådan lidt grøn af misundelse (på den gode måde), når du skriver, at du har en frostfri udestue. Det må være så skønt at kunne overvintre planter der, men også have en masse frø- og olantlinger i udestuen til foråret. Min små bliver altid lange og ranglede i stuen.

      Slet
    4. Det under jeg alle, for det er en sommer-forlænger i den grad at have en Udestue. Det med det frostfri var en sidegevinst, vi fik med i »købet« da der er niveauforskel på for-og baghave, så for at det ikke skulle se for mærkeligt ud, er Udestuen under niveau mod syd og vest. At det så gjorde den frostfri er jo bare en ekstra bonus!

      Slet
    5. Det lyder ganske forjættende. Vi har også en udestue, men den er absolut ikke frostfri. Men du har ret i, at det er en skøn sommer-forlænger :-)

      Slet
  7. Jeg har også fjernet de fleste af mine tomatplanter - de sidste ryger i dag. Lidt vemodigt, men der er jo ingen vej udenom - selvom planterne dog stadig er pæne.

    Jo, vi har manglet sol til tomaterne i år. Det kan jeg også se på mine. Jeg har ikke fået så mange, som jeg plejer. Meeen... jeg plantede dem nu også først ret sent ud i år.

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  8. Mine blev også plantet ret sent ud - det var koldt langt hen på foråret. Og sommeren har sørme heller ikke været noget at prale af - så heller ikke så mange modne tomater her. Men har du mange grønne tomater, så kan jeg helt sikkert anbefale at lave grønne syltede tomater med vanille - det er en lækkerbisken :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri

Ulv i fåreklæder

Jeps jeg nåede at sætte de sidste løg idag og sikke en dejlig tilfredsstillelse det er. Men derfor må vinteren nu gerne blive væk et stykke tid endnu - jeg har stadig mange projekter, som jeg gerne vil nå et par stykker mere af inden. Sjovt som sådan et løglægnings-projekt kan sætte nyt lys på et bed. For da jeg skulle igang med at sætte løgene i et område, fik jeg øjene op for, at den italienske arum breder sig voldsomt og fylder alt for meget. Den har tidligere fået lov at brede sig, fordi jeg synes, at den er så facinerende i dens livscyklus og fordi de hvidbrogede blade passer så fint i det hvide husbed. Men inden jeg kunne sætte løg, måtte jeg grave dele af den væk for at få plads. De små nye planter er nemme at fjerne, idet deres små knolde stadig ligger øverligt. Det er straks noget sværere at fjerne de større planter, hvor knoldende har boret sig ned i jorden. Og de er så viseligt indrettet, at de lader stilken slippe knolden, hvis man trækker i stilken. Så en spad