Gå videre til hovedindholdet

Husbedet plyndres

Endnu en dejlig efterårsdag som fordrede en dag haven, hvor jeg kunne arbejde videre med det nye projet. Og som det ses, så er husbedet ved at blive plynret.

Den røde acer til højre i billedet er bare utrolig smuk og intens rød her lige inden løvfald. Den skal blive i bedet og stråle om kap med de andre intense mexico-farver.


Jeg har flyttet duehoveder, geranier og alunrod herfra og til området foran stenen. Jeg må vist have lavet noget rionet eller lignende, som geranien kan læne sig op af, så den ikke falder ud over alunrodden.


Jeg har valgt at lade den smukke og duftende martsviol blive under bøgetræet. Den har bevist, at den gerne vil gro der og mon ikke det er én af de få stauder, som kan klare sig i den massive skygge, som bøgetræet giver. Ja, der var faktisk allerede én i blomst.

En del martsviolplanter blev dog fjernet og jeg skal da lige love at de har et rodnet, som vil noget. Det var filtret rigtig godt ind i hinanden, men de havde også bredt sig ind i hosta'erne - et tog sin tid at få dem skilt ad.

Er der nogle som har erfaring med martsvioler og stauder - vil violerne efterhånden få overtaget og "kvæle" andre stauder?  


Langs den buede kant har jeg sat to forskellige hosta'er - det ligger på skyggesiden og får aldrig sol, så jeg tænkte at hosta'erne var et godt valgt her.

Den hvidbrogede benved er også flyttet til området, hvor jeg håber, at den vil komme til at fylde lidt op af stenen i baggrunden. I området til højre i billedet vil de hvide stauder få plads.


Jeg har endnu ikke fået gravet dahlierne op rundt omkring i haven. Det er jeg faktisk rigtig glad for, for de står endnu meget flotte uden tegn på, at de har fået et svirp frost. Jeg synes, at det er helt fantastisk, at vi her i sidste del af oktober fortsat kan plukke flotte dahlier ind til buketter.

Kommentarer

  1. Martsviolen breder sig meget, jeg har den hvide, den er absolut ikke bedre.

    SvarSlet
  2. Vi er vist samme sted lige nu ;-) Jeg har også arbejdet med udgravning og flytning af planter i weekenden, og mine dahliaer har indtil videre ikke fået frost, så de står endnu.


    Jeg har martsvioler uden problemer. Den er ikke så agressiv, at det er et problem. Skovviolen er det til gengæld, så den skal man ikke lade husere for meget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det lyder da som om, vi er det :-) jeg glæder mig til at se, hvordan det bliver hos dig, når du har fået gravet ud og sat nogle af dine nye planter.

      Jeg mener da, at min viol dufter og det skulle jo være et bevis på, at det er martsviolen, som jeg har i haven. Jeg må huske at dufte efter i foråret, så jeg kan være helt sikker. Tak for info :-)

      Slet
  3. Spændende med omforandringerne i dine bede :-)
    Til næste år SKAL jeg have anskaffet mig nogle dahliaer, de er superskønne her sidst på havesæsonen med deres klare farver.

    Jeg har aldrig oplevet at martsvioler har kvalt andre stauder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg er også helt sikker på, at jeg skal have dahlier igen, for som du skriver, så er de bare så skønne her sidst på sæsonen. Mit problem er overvintringen, men håber at jeg kan låne lidt frostfrit lagerplads hos familien, så jeg kan genbruge dem jeg allerede har.

      Det lyder godt med martsviolerne - tak for info :-)

      Slet
  4. Hvor er du flittig ;O) det bliver spændende at følge dine planer med husbedet ;O)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-) Jeg har planer om at vise bedet løbende, så det ...

      Slet
  5. Hej Susanne
    Det ser rigtig godt ud det du har fået fra hånden, har da vist været en super god efterårsferie ved dig.
    Tak for info om kældersneglen jeg viste ikke at den spiste de iberiske så ærger mig over at jeg ikke lod den, jeg havde i en kappilær kasse, leve men nu ved jeg det, og så sker det ikke igen, det lover jeg.Spændende med et mexicobed og hvilke palnter du sætter deri, når man er endt lidt i det lyseørde/ lilla hjørne bliver det godt med lidt spræl på igen.
    Hilsen Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har været en dejlig efterårsferie med besøg af flere gode venner og et par dage med havearbejde :-)

      Ja det har været meget "in" med de hvide/lyserøde/lilla bede. Men mon ikke de mere kulørte er på vej tilbage - jeg tror det - ihvertfald her hos mig :-)

      Slet
  6. hej Susanne.Du har vel nok været flittig.Din acer er vel nok flot.
    Jeg har et forslag til dit birketræs-bed.
    Alunrod i forskellige farver tror jeg vil trives under træet.
    Kan også godt lide de store sten.Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Aceren er superflot i øjeblikket :-) Tak for forslaget med alunrod - det kunne jeg godt finde på at sætte på skyggesiden af bøgetræet.
      Jeg kan også godt lide de store sten - det giver bedet et andet udtryk med lidt råt iblandet planterne.

      Slet
  7. Det bliver et skønt bed du får der, jeg er ret vild med din bøg :o)
    Jeg har også en rød acer, og den står smukkere end nogensinde lige nu... sjovt som de kan skifte farve :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg håber også, at det bliver et dejligt bed med en skøn bøg :-)
      Acerne er utroligt flotte lige nu, men holder også meget af den saftige røde farve, som den har ved løvspring. Så ja, de har mange farver hen over sæsonen.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Magnolia gren

Fra stuevinduet har jeg udsigt til magnolia-træet, som står med knopper. Når jeg ser ud på træet, så har jeg en fornemmelse af, at knopperne allerede er hvide, men ved nærmere eftersyn så er knoppen stadig dækket af en  "skal" med sølvgrå hår. På en tur rundt i haven blev jeg fristet og klippede en gren med et par knopper af, som jeg har sat i en vase. Jeg er meget spændt på, om det endnu er for tidligt at drive magnoliaen frem indendørs. Eller om knoppen tører ud isedet - opvarmning med brændeovn gør ikke miljøet bedre! Men det kunne være så dejligt at få en magnoliablomst at se - for der er godt nok lang tid til sidst i april, hvor magnolia-blomsterne var klar til at blomstre sidste år !

Nedklipning af katteurt

Katteurten Nepeta faassenii 'Six hills Giants' lever op til sit navn og jeg skal love for, at den er blevet stor - stor og smuk var den, da den stod med alle de smukke blå blomster i fuld flor. Og den har været så velbesøgt af de flittige brumbassser. En ulempe ved den er dog, at den falder til siden og derved bliver lidt bar i midten. Derfor fylder den ret meget - jeg tror, at én plante har fyldt 1,5x1,5 m. Derfor har den også klemt nogle af de planter, som jeg har sat i bedet. Måske har jeg plantet for tæt, men så er planten for stor. Så istedet har jeg midlertidigt sat en stump rionet op, så plantestilkene er blevet løftet fra jorden og der er givet plads til andre planter. Dette må blive min fremtidige løsning - dog med rionet hele vejen rundt om planten - da jeg gerne vil beholde katteurten i haven. Da jeg så, at der var friske grønne skud i midten af planterne, så var jeg kvik med saksen - væk med de horisontale, halv visne og afblomstrede grene. Og tilbage stod fr...

Burresnerle

Her i haven har vi en del burresnerler, et træls ukrudt men ikke en plage som andet ukrudt ex. skvalderkål eller mælkebøtter. De er trælse at komme i nærheden af, for de hænger fast i tøjet. Plantestænglen og bladene har små modhagere eller kroge, som griber fast, ja selv havehandsker hænger de fast i. De 30-100 cm lange stængler klatrer rundt i andre planter, så de til tider kan være ret svære at få hevet op, ligesom at stænglen ofte knækker når man trækker i planten. Derfor er de ikke sådan ligetil at komme til livs. Lige nu blomstrer burresnerlen. Den har små ubetydelige hvide blomster, som senere bliver til små kugler. Og det er kuglerne som er de værste til at hænge fast - gad vide hvorfor kuglerne også bliver kaldt for præstelus? Planten har gjort det smart, for de små kugler hænger fast i alt og jeg mener alt! Og dermed bliver kuglerne = frøene spredt over større afstande. Jeg mindes, at vi som børn smed kuglerne efter hinanden for at drille. Om vores haveinteresserede fo...