Gå videre til hovedindholdet

Han var forbi - med høstfarver

Den er god nok - kong frost har været forbi i nat og det ses blandt andet på dahliaer, hvis blade nu står mørke og svedne. Vi havde det på fornemmelsen i går aftes, da naturen pludselig spillede musik med store hagl på tag og ruder. På et tidspunkt var terrassen helt hvid af de store hag.

Her er det rævehaler i urtehaven, som har fået et godt svirp af frosten - ja, man er jo slet ikke i tvivl og jeg kunne se det på lang afstand.






Ærteblomsterne står beskyttet op mod stakittet, men det var ikke nok til at de gik fri. De hænger alle sammen gevaldigt og det er vist slut med at nyde de skønne blomster. Jeg har løbende fjernet de visne blomster - sikkert derfor, at de fortsat blomstrede.

Der var efterhånden ved at være enkelte bælge med frø, men kan de høstes og være spiredygtige, nu hvor der har været frost?

Der er fortsat mange smukke farver i haven.  Her et par eksempler på komplementærfarver - så kan det vist ikke blive meget mere intenst.


Birkens gule farver duver flot mod høstasternes lilla farver. Og blåbærrene gløder, hvilket understreges rigtig godt op mod de endnu grønne bregner. 

Kommentarer

  1. Ja, så er det ved at være slut med sommerblomsterne for i år.

    Smukke stemningsfulde billeder, jeg er vild med de gule birkeblade :-)

    SvarSlet
  2. Skønne billeder med komplimentærfarverne. Ærgerligt med kong Frost, men sådan går det nok også i vores haver inden længe.

    SvarSlet
  3. Godaften Susanne.Ja! det lakker mod enden på vores blomster.Men smukke
    billeder fra din have God aften fra Jette

    SvarSlet
  4. Han har også været her i nat... Men hvor er det smukke farver på dine billeder, både rævehalerne og de to billeder med komplementærfarverne. Jeg kan nærmest ikke få nok af sådanne høstfarver. Nu kan vi snart glædes over lidt mere tid i lænestolen, og det er da i grunden ikke så dårligt. Her skal vi dog have Dahliaerne op og ordnet et par småting.

    God weekend.

    SvarSlet
  5. Stor stor charme i forfaldet.

    God søndag.

    Hjerteligst

    SvarSlet
  6. Nej man er ikke i tvivl når frosten har været der :o)
    De to sidste billeder er vildt gode... skønne farver :o)

    Ha en go dag...

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Spæde stauder

Det er en herlig tur i haven, når stauderne begynder at poppe op af jorden. Det er fantastisk sådan en vilje planterne har trods det, at jorden endnu er halvfrossen og at det må være koldt at komme op i det fri. Gemseroden har fundet vej - tænkt sig at den allerede begynder at blomstre om et par måneder, som én af de første stauder. Jeg kan godt forstå, at den har travlt med at komme op nu. Lidt senere og det er hen i maj/juni begynder akelejerne at blomstre. De to-årige planter, som dukker op mange steder, hvis man ikke lige er efter dem og får fjernet frøstandende inden de når at smide frøene. Den lyserøde storkenæb - geranium x oxonianum - på det midterste billede starter blomstringen i juni og den har startet sin vej til et overdådigt lyserødt hav. Heller ikke katosten holder sig tilbage, selvom den starter sin blomstring senere end de andre nævnte. Jeg er meget spændt på, om den får rigtig fat i år og blomstrer flot, for sidste år brugte den al sin kraft på at ...

"Samler" eller genbrug af emballage

Jeg samler til huse i denne tid, for en masse af emballagen fra vores køkken kan sagtens genbruges til mange forskellige formål til planterne. Æggebakker til den første forspirring af kartofler og derefter mælkekartoner til at sætte kartoflerne i jord til det næste trin i forspirringen - der kommer et indlæg herom snarest Plastikbakker med hul i bunden fra tomater, vindruer eller lignende er fortrinlige til at så i. Hullerne er vigtige da de små planter så kan vandes nedefra og derved mindskes risikoen for svampen rodhalsbrand Toiletrullerør gemmes til såning af blandt andet ærteblomster, som gerne vil kunne sende rødder i dybden og de er nemme at plante om uden af forstyrre rødderne  Plastikflasker anvendes som minidrivhus, når de første forkultiverede planter skal plantes ud på friland. Flaskerne får skåret bunden af og låget skrues af, så der er udluftning i toppen af "drivhuset" Konservesdåser til opbygning af vandreservoirs i spande til chiliplanter og sommerblo...