Gå videre til hovedindholdet

De lige linier lykkedes

Sikke et skønt efterårsvejr, som indbød til havearbejde af den lidt hårdere slags. Heldigvis har den meget regn gjort jorden blød men med en anelse ler i jorden, så er den også ret klæbrig og tung på spaden.

Men det gik heldigvis som en leg at få gravet græstørven af omkring bøgetræsbedet. Jeg bestemte mig for lige liner på tre af siderne og en rund/blød på den sidste. Dermed er det lykkedes mig at følge mange af de linier, som der findes  i haven i forvejen.

Set fra stakittet, så flugter den rette linie med belægningen, som den hvide bænk er placeret på. Måske lidt svært at se - men det bliver sikkert mere tydeligt, når græskanten bliver hugget af ved belægningen.



Som beskrevet i indlægget forleden dag, så flugter bedets kant husets og bedet langs husets linier. Men som det ikke ses på dette billede, så er det nye bed placeret med nøjagtig samme afstand fra huset, som højbedene bag drivhuset i den anden ende af haven.

Den tredje side på bedet, som vender mod drivhuset, ligger parallelt med drivhuset.

Og endelig så er den sidste side en blød bue, som ligner den bløde bue på bedet langs stakittet op mod drivhuset.

Det nye bed mod stakittet er ikke blevet udvidet, men i stedet er græsplænen prioriteret til sønnikes fodboldspil. Der er plads til at han kan bruge global goal'en, som ses i baggrunden - den er rigtig god at træne på, hvis han er selv. Og der er stadig plads til, at han kan lave lidt sammenspil med en kammerat på græsset foran.    

Kommentarer

  1. Dejligt med nykantet plæne, det "løfter" altid en have :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det pynter altid når der bliver lavet en klar afgrænsning mellem bed og græsplæne :)

      Slet
  2. Ja det lykkedes - ser super godt ud ;0)
    Fortsat go' arbejdslyst

    SvarSlet
  3. Ser rigtigt godt ud. Fint med den buede ende. Så godt.

    SvarSlet
  4. Hvor er det fint og hvor er dit klippede bøgetræ SUPER fint.
    Kh Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak :-) Ja bøgetræet er rigtigt fint og er et godt modspil til de rette linier

      Slet
  5. Godaften Susanne.Hvor har du været flittig.Rigtig god løsning med bedet-Den lige linje mod huset,og den buede der flugter træets facon.Spændt på at se hvad der skal gro i det.Har lidt stauder,hvis du mangler.Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak :-) Jeg har planer om, at nogle af de planter, som gror i bedet langs huset skal flyttes dertil - det er hvide og lyserøde. Bl.a. er der en fredsløs, som jeg har fået af dig, da vi var hos Signe :)

      Det lyder dejligt med ekstra stauder. Jeg kontakter dig én af dagene :-)

      Slet
  6. Det er du da lykkedes ganske godt med. Smart at kombinere de lige linier med en buet kant. Nu glæder jeg mig til at se, hvad du fylder i :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak - er også selv godt tilfreds :-) Der er ihvertfald pæoner, fredløs, hvidbroget hosta, duehoved og storkenæb, som skal flyttes dertil. Så må jeg se, hvad jeg ellers finder flytteværdigt fra bedet langs huset.

      Slet
  7. Det ser bare godt ud. God løsning.
    Ha` en dejlig aften.

    SvarSlet
  8. Det har du virkelig tænkt godt og grundigt igennem og det er altså vigtigt at man husker at tænke i de store linier og perspektiv for det giver også haven en rolig base at sætte sine planter i.

    Dejligt at der stadig er plads til at spille boldt for sønnike :) De skal jo være der de kære unger...

    Flot lavet og jeg glæder mig til at se hvad du så har tænkt af planter du skal have i bedet.

    Oktober havehilsner Annette

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for rosen - har prøvet at se på resten af haven for at få det til at hænge sammen og tror det bliver en god løsning, når der kommer lidt planter i bedet.

      Ja, de skal også have plads i haven vores skønne børn. I forvejen synes han, at der er for lidt plads til fodbold og det kan der sagtens være noget om. Men med 700 kvm og mors havehobby, så er der ikke plads til ex. kampe. Heldigvis bor vi ret tæt på en sportsplads - så må kampene foregå det!

      Slet
  9. Hvor er du checket med alle de lige linjer, der flugter med det ene og det andet ;-) Det ser rigtigt godt ud.

    God weekend :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak :-) Sjovt nok så fandt jeg faktisk endnu en linie, som det nye bed flugter - der er må have været en sjette sans ind over der :)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Magnolia gren

Fra stuevinduet har jeg udsigt til magnolia-træet, som står med knopper. Når jeg ser ud på træet, så har jeg en fornemmelse af, at knopperne allerede er hvide, men ved nærmere eftersyn så er knoppen stadig dækket af en  "skal" med sølvgrå hår. På en tur rundt i haven blev jeg fristet og klippede en gren med et par knopper af, som jeg har sat i en vase. Jeg er meget spændt på, om det endnu er for tidligt at drive magnoliaen frem indendørs. Eller om knoppen tører ud isedet - opvarmning med brændeovn gør ikke miljøet bedre! Men det kunne være så dejligt at få en magnoliablomst at se - for der er godt nok lang tid til sidst i april, hvor magnolia-blomsterne var klar til at blomstre sidste år !

Nedklipning af katteurt

Katteurten Nepeta faassenii 'Six hills Giants' lever op til sit navn og jeg skal love for, at den er blevet stor - stor og smuk var den, da den stod med alle de smukke blå blomster i fuld flor. Og den har været så velbesøgt af de flittige brumbassser. En ulempe ved den er dog, at den falder til siden og derved bliver lidt bar i midten. Derfor fylder den ret meget - jeg tror, at én plante har fyldt 1,5x1,5 m. Derfor har den også klemt nogle af de planter, som jeg har sat i bedet. Måske har jeg plantet for tæt, men så er planten for stor. Så istedet har jeg midlertidigt sat en stump rionet op, så plantestilkene er blevet løftet fra jorden og der er givet plads til andre planter. Dette må blive min fremtidige løsning - dog med rionet hele vejen rundt om planten - da jeg gerne vil beholde katteurten i haven. Da jeg så, at der var friske grønne skud i midten af planterne, så var jeg kvik med saksen - væk med de horisontale, halv visne og afblomstrede grene. Og tilbage stod fr...

Burresnerle

Her i haven har vi en del burresnerler, et træls ukrudt men ikke en plage som andet ukrudt ex. skvalderkål eller mælkebøtter. De er trælse at komme i nærheden af, for de hænger fast i tøjet. Plantestænglen og bladene har små modhagere eller kroge, som griber fast, ja selv havehandsker hænger de fast i. De 30-100 cm lange stængler klatrer rundt i andre planter, så de til tider kan være ret svære at få hevet op, ligesom at stænglen ofte knækker når man trækker i planten. Derfor er de ikke sådan ligetil at komme til livs. Lige nu blomstrer burresnerlen. Den har små ubetydelige hvide blomster, som senere bliver til små kugler. Og det er kuglerne som er de værste til at hænge fast - gad vide hvorfor kuglerne også bliver kaldt for præstelus? Planten har gjort det smart, for de små kugler hænger fast i alt og jeg mener alt! Og dermed bliver kuglerne = frøene spredt over større afstande. Jeg mindes, at vi som børn smed kuglerne efter hinanden for at drille. Om vores haveinteresserede fo...