Gå videre til hovedindholdet

Hortensia

Denne skønne hortensia er begavet med en del skønne blomster i år. Utroligt efter den barfrost vi havde i vinters. Sidste år var der kun et par enkelte blomsterstande på den, idet den var frosset ned.





Som så ofte før, så fik jeg helt andre øjne på blomsterne gennem kameraets linse. Jeg har ikke tidligere lagt mærke til, at der på denne hortensia er små blomster på blomsterne. 


Hortensiaen 'Limelight' er en nyanskaffelse. Den måtte med mig hjem forleden dag, da jeg kom forbi Bilka og de havde den på tilbudsvognene. Det kunne jeg ikke stå for og specielt ikke efter, at jeg har set den flere gange her i Bloglandia og hørt om dens fortræffeligheder.

Jeg har endnu en hortensia i haven, som jeg flyttede i efteråret. Sidste år stod den stor og flot i forhavebedet, hvor jeg har de gule blomster. Syntes ikke at lyserød passede sammen med solskinsgult, så den måtte flyttes.


Det har den nu ikke været særlig glad for, for den står med små pistne blomster og en stor del af busken står med halvvisne blade. Jeg håber, at det "bare" er i år, at den vil protestere mod, at jeg har flyttet den.  

Kommentarer

  1. Godaften Susanne.Hortensia er ikke til at undvære i haven.Har både limelight og annabelle og så de mere almindelige.Har dem både i jorden,men også en del i krukker.Jeg sætter krukkerne i drivhuset eller i udestuen om vinteren.Skøn lilla farve på den første.
    Glæder mig til på søndag hos Signe.Kan forstå at du også kommer.Vi krydser finger for at vejret holder.Jeg har fået sol nok i Nice i sidste uge.K/H Jette

    SvarSlet
  2. Uh ja Hortensiaer, de er bare så flotte og ikke til at undværer når først man har fået dem ind i haven.. hele mit bed med dem får ingen blomster i år pga. den sene hårde frost vi fik, den brændte samtlige skud af, øv.... men så er der en grund til at købe flere i år, hi hi

    SvarSlet
  3. Meget flotte nærbilleder af dine Hortensiaer, det ligner faktisk hårpynt til små prinsser.
    Kh. Margrethe.

    SvarSlet
  4. Ja hortensiaer er skønne. Vi har rigtig mange her på øen, så mange at turisterne lægger mærke til det og synes, at det er lige rigeligt. De står på lange rækker langs husene, det er nok derfor. Mine er pænt fordelt rundt om i haven.

    SvarSlet
  5. Hvor SJOVT, Su(n)sanne! Jeg har også lige postet et indlæg med hortensier. Er dog langt fra som HAVE-info-agtig, som du!

    SvarSlet
  6. Skønt med Hortensiaer, dem kan man ikke få for mange af :-D
    Sikke smukt du har fanget dem i nærbillederne. Små perfekte blomster, side om side, der danner en stor smuk overdådighed.
    Marianne :-D

    SvarSlet
  7. Ja Hortensiaerne er et must lige nu. Især limelight er fantastisk syntes jeg.
    Kunne også godt tænke mig et par Annebelle, men jeg har ikke helt fundet pladsen endnu...

    SvarSlet
  8. Hvor er de skønne. Jeg er vild med farven på den første. Mine overlevede ikke vinteren i krukker, eller også var jeg for hurtig til at erklærer dem døde.

    Tak for sidst det var hyggeligt at møde dig, vi ses jo igen i morgen :-)

    SvarSlet
  9. Skønne, skønne billeder af de helt uundværlige hortensiaer. De kan godt være lidt langsomme i det, så man skal ikke give op for tidligt. Sidste år da vi var i England lagde vi endnu mere mærke til hortensiaerne, englænderne har dem overalt, og de er virkelig store buske, meget romantisk. Så vi fik jo lige købt et par nye til os selv, da vi kom hjem.

    Rigtig mange skriver om Limelight og Annabelle - de er godt nok også smukke, mon jeg får plads... SUK.

    Ha' en skøn søndag i Signes haveunivers :)

    SvarSlet
  10. Som du ved, Susanne, er jeg også helt betaget i hortensia. OG du har været langt heldigere end jeg, kan jeg se. Mine har skrantet i år (fotosne på mit sidste indlæg er fra sidste år).

    Håber I havde en dejlig dag hos Signe, det ser sådan ud på indlæggene!

    Jeg vil bede dig om at sende mig en mail med din adresse, så du kan få dine "Svigermors Valmuedrøn"-frø, som er klar nu. Jeg har jo haft din adresse, men jeg kan ikke finde den, så jeg har brug for den igen for at kunne sende dem til dig. :P

    knus!

    SvarSlet
  11. Utrolig smukke hortensiaer du har :-)må vist have købt et par stykker og sat i haven :)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Foto-aftale i Botanisk have med Signe

Signe og jeg havde en fantastisk dejlig eftermiddag i Botanisk have hvor vi fik skudt mange billeder samtidig med, at hyggede og delte erfaringer. Signe tog en masse flotte billeder, som du kan se i hendes indlæg og hun viser også et eksempel på, hvad det gør ved billedet, når lysstyrken ændres. Jeg arbejdede en del med dybdeskarphed i billederne og legede med de forskellige muligheder, som blænden giver. Det er et utroligt vigtigt 'værktøj' for os havebloggere/-'fotografer'. Blændvidden kan bruges til at regulere skarpen ift. om vi ønsker at stille skarp på blot én blomst eller hvis vi ønsker at vise et helt bed, hvor alle planter er lige skarpe. Her et par eksempler på hvordan blændvidden kan bruges. På det øverste billede af cameliaen er der brugt en høj blændværdi f/36 og derfor er det både blomst og baggrund, som står skarpt. På det nederste er der brugt en lav blændværd f/8 og dermed står blomsten tydeligt frem og baggrunden er sløret. Nedenstå...

Flere billeder fra Botanisk Have

Da Signe og jeg var i Botanisk have igår var der selvfølgelig - ja gæt selv når Signe deltager - masser af solskin, som vi kunne få glæde af mens vi fotografierede. Beviset på solskin ses lige her. Der var mange blomster, som vi ynder at dyrke som stueplanter. Men i drivhusene med de rigtige klimaforhold, så var planterne meget store. Der var bl.a. denne smukke bougainvillae og på dansk trillingeranke. Fantastisk at det også er muligt at dyrke citrustræer i drivhusene og det endda med masser af frugter. Da jeg så citrustræerne fik jeg associationer til vores dejlige familieferie på Kreta i oktober 2010. Øverst en blomst fra mandarintræet og mon ikke det er en mandarin fra træet, som er tilfældig placeret på en pæl lige inden for døren. Vi skulle selvfølgelig også i sommerfuglehuset og vi fik da lige lejlighed til at få et billede af én af de to sommerfugle vi så. Jeg håber da, at sommerfuglene blot gemte sig blandt planterne. Men det var ikke  helt let at...

Lyst til 'foto-safari'?

Jeg 'elsker' at fotografere med mit spejlreflekskamera og da jeg i en periode efter indbruddet ikke havde ét savnede jeg det meget. Det var ikke det samme at fotografere med et lille kompakt-kamera. Men jeg har stadig meget at lære for at få det optimale ud af DSLR-kameraets mange indstillinger. Og et kursus er absolut på ønskelisten. Men på blogtræffet i Life's have og til åben bloggerhave hos Hanne talte vi bla. om, at det kunne være sjovt at mødes for netop at tage foto's og lære af hinanden ift. DSLR-kameraernes mange muligheder. Og S igne og jeg aftalte, at vil ville sætte hinanden stævne for at 'lege', hvis hun fik et DSLR-kamera i fødselsdagsgave. Vi har derfor aftalt at 'lege' med vores kameraer i Botanisk Have  førstkommende søndag, altså søndag  d. 29. januar.  Hvis du har lyst til at 'lege med' så er du meget velkommen :-) Vi mødes indenfor i Palmehuset kl. 13. Idag tog jeg dog lidt forskud og lavede min egen fotosafari i have...