Gå videre til hovedindholdet

3 x Tagetes

Tagetes har indtil nu været lig med en bedstemor-blomst. Jeg mener at husker, at begge hold bedsteforældre selv såede og fremdrev tagetes eller fløjsblomster, som de også blev kaldt. Og at tagetesblomsterne ofte blev brugt som kantplante i staudebede. Jeg synes også, at jeg kan fremkalde mig duften af tagetes fra bedsteforældrenes have.

For første gang har jeg selv sået tagetes og taget bedsteforældrenes "tradition" med at bruge planterne som kantplante til mig. Dog har jeg forkastet ideen om at bruge dem som kantplante i staudebede. Næh, istedet bruger jeg dem som kantplante i højbedene i urtehaven.


Specielt Spanish Brocade er jeg meget tilfreds med. Den er kommet rigtig godt i gang og jeg har fået dem sat så tæt, at de danner en fin kant i det ene højbed. Og så kan jeg slet ikke se mig mæt i de skønne varme farver og farvespillet i blomsterne.

Derudover har jeg Harlequin. Jeg havde ikke særlig mange frø tilbage (såede sidste år, men et og andet gik galt), så de står lidt spredt langs den ene kant i kartoffelbedet. Men meget sjove og dekorative er de nu.


Jeg har valgt tagetes som kantplante dels fordi jeg ønsker en farverig urtehave og dels fordi tagetes har en god effekt mod nematoder i jorden - de er et naturligt bekæmpelsesmiddel.

Derudover tiltrækker tagetes mange nyttige insekter til urtehaven.


Den sidste slags tagetes jeg har sået er Tagetes Lucida, som blomstrer med nogle små uanselige blomster. Planten kaldes også mexicansk esdragon eller lakridstagetes og kan bruges som krydderurt. Planten dufter lakridsagtigt og bladene kan anvendes i retter i stedet for fransk esdragon.

Det er usikkert om den mexicanske esdragon kan nå at sætte modne frø. Derimod er det sikkert, at både Spanish Brocade og Harlequin sætter modne frø og jeg skal samle skal jeg. For brugen af tagetes som kantplante i urtehaven er jeg blevet vild med og skal gentages til næste år.

Kommentarer

  1. Hvor er det dejligt at tagetes igen får en plads i haven. Der er så mange forskellige og som du selv skriver er de gode i køkkenhaven. Både som nytteplante og som et farverigt indslag. Den mexikanske må blive næste års nye tagetes i landliggerhaven.

    /Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er blevet helt pjattet med tagetes og de har fået en fast plads i min urtehave i de kommende år :-)

      God idé med den mexicanske tagetes også i landliggerhaven. Jeg er selv meget spændt på, hvordan den smager - har endnu ikke nænnet at plukke af den, men mon ikke de er ved at være så store, at det snart kan lade sig gøre. Det tror jeg.

      Slet
  2. Tagetes er da smukke. Jeg synes de hører til i enhver have.
    Vi har ALTID tagetes et eller andet sted i haven. I år har vi dem kun rundt ved søen i baghaven. Sidste år havde vi også et hjørnebed med tagetes.
    Ha` en god dag.
    Tak for kigget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tagetes er rigtig smukke og der må findes én til hver smag med alle de forskellige slags som findes :-) Du har ret - de hører ihvertfald hjemme også i min have :-)

      Et helt bed med tagetes må have set helt fantastisk ud - det gad jeg godt at have set :)

      Slet
  3. Det kan være at Fløjlsblomster er på vej tilbage til haverne, jeg tror at de har været "dømt ude" i mange haver, måske på grund af de skrappe farver. Jeg har også sået Fløjlsblomster i urtehaven i år, for første gang i mange år - og jeg har da tænkt mig at tage frø af dem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi kan håbe på, at de er på vej ind igen for jeg er blevet meget betaget af dem :-)
      Vi får masser af frø, så måske vi skal til at dele ud til andre bloggere/FB'ere, så vi kan sprede dem i det ganske land :-)

      Slet
  4. Jeg kan helt godt genkende det, du skriver om tagetes og bedstemor-haverne :) Og de har da ikke været så "moderne" at dyrke i haven i mange år, men der er måske også gået "retro" i tagetes. I hvert fald er dine skønne og tjener endda et godt formål, så er der jo dobbelt grund til at have dem. Hos os er de repræsenteret ved den hvide "Vanilla" - venter dog stadig på blomstring...

    Nu er jeg også spændt på at se din Lucky No. 3!

    SvarSlet
    Svar
    1. Næ man har ikke hørt så meget om tagetes i de sidste mange år. Men hvorfor ikke også retro i tagetes, når der går retro i så meget andet - også i haven?

      Vanilla er da også en yndighed - måske skulle den indføres i urtehaven til næste år - der er jo mange sider i 4 højbede.

      Ja jeg er også spændt på hvor "Lucky" jeg er med nr. 3 :-)

      Slet
  5. Både herhjemme (på 3'ede sal) og i kolonihaven har vi tagetes. Vi tager frøene fra de blomster, vi syntes falder i vores smag til altanen... i år er de mørke. I kolonihaven er det en blanding. Sidste år undrede det dog at to krukker, der næsten står ved siden af hinanden... endte ud i en mørk krukke og en gul?? "Smitter de hinanden"?? Det lyder jo usansynligt, at vi tilfældigt vælger 2 x 5 af hver slags, ikk..??

    Harlequinen har jeg aldrig set før... eller sikkert bare ikke vidst, at det er en tagetes, men smuk er den. Sådan en må jeg vist eje næste år...

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Ukrudt top tre

Alle kæmper vist med hvert sit ukrudt i haven - jeg gør ihvertfald. Ina fra Anna's plads havde forleden dag et indlæg om de tre 'værste' ukrudt i hendes have. Den tråd vælger jeg at tage op. Helt uden overdrivelse og yderligere overvejelse, så går første pladsen til skvalderkålen. Den er (næsten) umulig at komme af med og breder sig vildt og voldsomt, hvis den får lov. Jeg har endnu ikke lykkedes med at få ryddet et bed for skvalderkål, for blot et enkelt lille stykke rod, bliver hurtigt til et helt bed. Der er dog en del forslag til planter, som kan klare sig mod skvalderkålen og lukke af for lys til dens fotosyntese og dermed hindrer den i at vokse - se bl.a. denne   artikel. Berit fra Irishaven har skrevet et indlæg om kulsukker mod skvalderkål og jeg har selv skrevet et indlæg om stor tusindstråle . Andenpladsen går til dette ukrudt, som jeg måtte finde navnet på i Ukrudtsnøglen . Jeg fandt frem til, at det må være en lav ranunkel.  Den spreder sig ivrigt i g...

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va...

Natlys - nu med rettelse

Så er natlys i blomst også kaldet kl . otte blomsten. Navnet hentyder til, at blomsten springer ud kl . otte ( kl . 20). Men blomsten lever ikke helt op til navnet. For kl . 20 var den ikke sprunget ud og heller ikke kl . 21 hvor dette billede er taget. Men kl . 21.30 stod jeg og iagttog, at de enkelte blomster sprang ud. Et fascinerende skue - det virkede som om, at blomstens kronblade prøvede at holde sammen på blomsten, men pludselig var udspringskraften for stor og kronbladene måtte give efter og åbnede sig i et "smæld" (som jeg selvfølgelig ikke kunne høre). I morgen formiddag står disse blomster stadig og lyser, men som dagen skrider frem vil blomsterne visne mere og mere for til sidst at være visnet helt, som blomsterne der ses i baggrunden af billedet. Blomstringen starter for neden på stilken og bevæger sig opad til toppen - én blomst hver dag. Der er rigtig mange blomster på samme stilk, så på trods af at den enkelte ...