Gå videre til hovedindholdet

Urtehaven fortsat

Jeg har taget konsekvensen af, at der var en genvej gennem det blå bed til krydderurtebedet. Og derfor har jeg nu flyttet et par stauder og gravet ud sti en sti gennem bedet. Jeg tror, som nogle af jer også nævnte i kommentarerne, at vi uvilkårligt kommer til at tage genvejen og så vil jeg gå og ærgre mig over, at løgplanter, stauder mm. vil blive trampet ned.


Krydderurtebedet, jordbærbedet og fire højbede til urter er på plads, så nu mangler kun ét mindre højbed, som kommer til at slutte det hele af. Desværre skal det lille højbed ligge i et område med skvalderkål, så jeg er lidt tøvende med at gå i gang. Men det skal jo gøres. Så på med gravevanten én af de kommende dage.


Her til aften gik jeg igang med at grave græs/ukrudt og de øverste lag jord af gangene mellem højbedene. Jeg havde troet, at det ville blive et hårdt arbejde, men faktisk så går det rimelig nemt. Jeg graver så meget jord af, at der er plads til ca. 5 cm småsten. Mon ikke det er passende?

Kommentarer

  1. Dejligt når der ikke er langt fra tanke til handling ;o) Det bliver super flot når der kommer grus på som afslutning ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg håber det giver en god afslutning på det hele med grus. Det lange tjavsede græs og ukrudt er ihvertfald ikke pænt og jeg mister overblikket. Så glæder mig til, at jeg kommer så langt, at jeg kan køre grus på :-)

      Slet
  2. Du er jo myreflittig i din ferie Lene. Det bliver godt nok også lot. hilsen Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Til hverdag synes jeg ikke rigtigt, at det bliver til noget, så det gælder om at udnytte feriedagene. Men dagen i morgen holder jeg hviledag sammen med Tour de France-rytterne ;-)

      Slet
  3. Hej Susanne,
    Det bliver lige i øjet. En fin adgang til højbedene.
    Du får sørme gravet og ordnet, men så kommer der jo også
    en tid til at nyde bagefter. Håber du holder et hvil af og til.:)
    Glæder mig til at se mere. Jeg er meget hug på dine højbede. Så flotte.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for de søde ord :-) Ja, jeg arbejder, men det er jo den rene afslapning rent mentalt. Men der bliver også holdt pauser indimellem, så kroppen også kan slappe af. Og i morgen er som sagt hviledag - hvis jeg da kan holde mig fra haven hen mod aften!

      Jeg glæder mig selv til, at se det færdige resultat, så jeg kan nyde - nemlig :-)

      Slet
  4. Hej Susanne!

    Flot have du har!
    Vi har selv lige anlagt højbede, dog ikke med grus imellem, men stenmel. Under stenmelet valgte vi at lægge en fiberdug/ukrudtsdug, for at undgå ukrudt i gangene. Vi har gjort det flere steder i haven, og det fungerer upåklageligt, så det kan varmt anbefales. Jem og Fix har de billigste ruller med 2 meter for ca 180 kr.

    vh josefine

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Josefine, ja, jeg er kommet langt, men der er stadig et stykke vej førend jeg er helt tilfreds - vi havefolk bliver vist aldrig færdige i haven :-)

      Det er en rigtig god idé, at lægge fiberdug under småstenene og det er helt sikkert også planen her (dugen er allerede købt :-), for der skal meget til at holde genstridigt ukrudt væk. Dejligt at høre, at det fungerer upåklageligt - det giver blod på tanden til at gå videre med projektet :-)

      Slet
  5. Et stort arbejde du der er i gang med.
    Det skal nok blive godt, når der kommer grus på.
    Tak for kigget.
    Ha` en god aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det tager lidt tid og fysik at få lavet, men er helt sikker på, at det bliver godt, når jeg bliver færdig :-)

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Juledekorationer hos søster

Da vi var hos min søster forleden, så benyttede jeg lejligheden til at tage lidt billeder af hendes juledekorationer. Jeg synes, at hun er rigtig dygtig til at binde og lave dekorationer, så det er altid en fornøjelse at komme på besøg og se, hvad hun nu har fundet på.

Specielt her til jul, har hun mange forskellige. Nogle af dem er nye og andre er gamle, som er frisket op med nyt, men alle smukke dekorationer, som oser af jul.






En lille smagsprøve på nogle af dekorationer som skaber stemning hos søster :-)

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster


Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille.

De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut.



De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten.

De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på.



Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Ukrudt top tre

Alle kæmper vist med hvert sit ukrudt i haven - jeg gør ihvertfald. Ina fra Anna's plads havde forleden dag et indlæg om de tre 'værste' ukrudt i hendes have. Den tråd vælger jeg at tage op.


Helt uden overdrivelse og yderligere overvejelse, så går første pladsen til skvalderkålen. Den er (næsten) umulig at komme af med og breder sig vildt og voldsomt, hvis den får lov. Jeg har endnu ikke lykkedes med at få ryddet et bed for skvalderkål, for blot et enkelt lille stykke rod, bliver hurtigt til et helt bed.

Der er dog en del forslag til planter, som kan klare sig mod skvalderkålen og lukke af for lys til dens fotosyntese og dermed hindrer den i at vokse - se bl.a. denneartikel. Berit fra Irishaven har skrevet et indlæg om kulsukker mod skvalderkål og jeg har selv skrevet et indlæg om stor tusindstråle.


Andenpladsen går til dette ukrudt, som jeg måtte finde navnet på i Ukrudtsnøglen. Jeg fandt frem til, at det må være en lav ranunkel.  Den spreder sig ivrigt i græsplænen og …