Gå videre til hovedindholdet

Skal kaprifolien bevares eller fjernes

Sikke et dejligt vejr i dag - dem kan vi kun ønske os nogle flere af. Terrassedørene har stået åbne hele dagen og vi har i den grad nydt den sidste sommerdag for denne gang.


Terrassen nåede at få en gang terrasseolie - det var mega-varmt i solen, men skønt at få det gjort. Vi er flyttet ind på terrassen igen og nåede endda at spise aftensmaden derude.

Og så til noget helt andet. For jeg er meget i tvivl om, hvad jeg skal gøre med denne kaprifolie. Skal jeg bevare den eller skal den fjernes. Og her håber jeg, at I kære bloggere, kan give mig et par gode råd eller give jeres mening til kende.


Kaprifolien er efterhånden meget stor og kraftig og vokser over en lille "hæk" forrest i billedet. Og bagerst er den ved at krybe op i magnolien.

Efter min mening er den for blomsterfattig. Blomsterne er såmænd meget søde, men de syner ikke af meget i alt det grønne.


Er det måske en vildart, som det ikke kan betale sig at bevare? Er det en vildart, så skal den bare fjernes.

Eller kan den blive fin og mere blomsterrig med en nedklipning? Hvis det kan lade sig gøre, så vil jeg sætte et espalier med rionet op, som den kan gro op i og danne væg.

Kommentarer

  1. Jeg ville da forsøge at klippe den ned og give den noget at klatre på.
    Den ligner en jeg selv har i haven, men jeg husker ikke navnet, ihvertfald tror jeg ikke at det er en vildart.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er fint, hvis det ikke er en vildart - så er den jo værd at gemme på :-)

      Slet
  2. BEVARES, Susanne!

    Sørg for at den får mere sol. Og som Karina siger: noget, den kan klatre i.

    Det er en af de mest indtagende dufte, du kan have i en have. Og så er den så NATURLIG. På den eventyragtige måde.

    Hvis du river den op med rode, bakker jeg SAMME DAG ned ad din indkørsel og tager den med hjem.

    Så sig lige til! ;;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes, at den ser naturlig ud på den helt rigtige måde. Så med mindre den ødelægger noget med sin vækst, synes jeg, at den skal passe sig selv.

      Jeg tror egentlig ikke, at den vil blomstre mere ved nedklipning eller opbinding.

      Slet
    2. Mere sol kan jeg desværre ikke give den, Marianne - ikke med mindre jeg fælder nogle store fyrretræer... Men mon ikke den vil få lidt mere sol, hvis den kommer til at gro vertikalt i stedet for horisontalt. Og med alle disse bekræftelser på, at jeg skal bevare den, så kan det være, at der dukker nogle små kaprifolier op, når den bliver klippet ned. Det kunne da være så hyggeligt, at du bakkede op af min indkørsel igen :-)

      Jeg tror nu, at jeg vil prøve at klippe den ned og give den et rionet at vokse op af. Om der så kommer flere blomster må komme an på en prøve.

      Slet
  3. Hej Susanne. Jeg ville helt sikkert også bevare den. Har også en i haven. Så kan den beskæres ville jeg også prøve det og noget og kravle i :) Det er en smuk klatreplante.

    Mange hilsner
    Lise Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Måtte da lige se i min bog "Politikkens visuelle håndbog i beskæring" og kaprifolien kan beskæres. Der står endda at ved genopretning skæres alle grene tilbage til 60 cm, men om foråret ... Hvis jeg får tid i sommerferien, så ryger de altså der i stedet. Og så kan den beskæres til at gro op af en mur - min mur bliver så et rionet :-)

      Slet
  4. Jeg ville helt sikkert også bevare den. Men jeg tænker lidt på, om det er fordi, jeg vil elske alle grønne store flader som hække og buske, da jeg er omgivet af mure og træhegn. Hvis du har nok af det grønne i forvejen, kunne den måske klippes ned, og få en ny start med chance for flere blomster.

    Ang. Heuchera, så har jeg et par stykker, som af og til sår sig selv. Jeg må så have nogen af de få af slagsen, og det er jeg glad for ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen jeg kan da også sagtens se en grøn "mur" af kaprifolie for mig, nu vi har fået stakit hele vejen rundt om grunden. So it must be :-)

      Alunrod er sød og rigtig anvendelig i haven, så kan godt forstå, at du er glad for at du har nogle, som sår sig selv. Men en sjov historie fra det virkelige liv var det nu.

      Slet
  5. Jeg fik helt hjerteflimmer da jeg læste din overskrift. Jeg har nemlig plantet kaprifolie i år og den gror lystigt. Regner dog med at den kan holdes tilbage med en saks, - så SELVFØLGELIG skal du da beskære den... Jeg cykler nogle gange igennem skoven og der er den dejligste duft fra kaprifolie...- det var en sidebemærkning!

    Så bare på med vanten - øhhh... saksen, og klip i damen når hun har afblomstret for denne gang. Dette var ikke et råd, da jeg ikke ved noget om det, blot talt fra hjertet ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er vist blevet overbevist om, at den skal klippes ned og så skal jeg have den i en mere kultiveret form. Også tale fra hjertet er velkomne :-) så var det ikke helt skidt trods alt ;-)

      Slet
  6. beskær den og så behold den - hvis det var mig som skulle tage en beslutning :)

    SvarSlet
    Svar
    1. VI er blevet enige - den skal have en ordentlig omgang med saksen :-)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri

Ulv i fåreklæder

Jeps jeg nåede at sætte de sidste løg idag og sikke en dejlig tilfredsstillelse det er. Men derfor må vinteren nu gerne blive væk et stykke tid endnu - jeg har stadig mange projekter, som jeg gerne vil nå et par stykker mere af inden. Sjovt som sådan et løglægnings-projekt kan sætte nyt lys på et bed. For da jeg skulle igang med at sætte løgene i et område, fik jeg øjene op for, at den italienske arum breder sig voldsomt og fylder alt for meget. Den har tidligere fået lov at brede sig, fordi jeg synes, at den er så facinerende i dens livscyklus og fordi de hvidbrogede blade passer så fint i det hvide husbed. Men inden jeg kunne sætte løg, måtte jeg grave dele af den væk for at få plads. De små nye planter er nemme at fjerne, idet deres små knolde stadig ligger øverligt. Det er straks noget sværere at fjerne de større planter, hvor knoldende har boret sig ned i jorden. Og de er så viseligt indrettet, at de lader stilken slippe knolden, hvis man trækker i stilken. Så en spad