Gå videre til hovedindholdet

Så skete der noget

Som sædvanligt så sker der noget, når mine forældre er på besøg. Og det skal jeg da lige love for, at der også gjorde i går.

Jeg havde jo truet med at de langbenede rhododendroner skulle klippes ned. Nu står de to grupper klippet ned stort set til bunden og det ser lidt tomt ud. Jeg krydser virkelig fingre for, at vi ikke har været for hårde ved dem og at de begynder at skyde igen.

Hermed lidt før og efter billeder.



Her ses bedet bag afskærmningen til terrassen. På øverste billede er afskærmningen placeret til venstre for billedet. I denne gruppe var der tre store langbenede og en pieris, som fik cuttet.

Og bedet set fra den anden side så afskærmningen er placeret til højre i billedet.



























I det andet bed var der to rhodoer, som blev klippet ned. Et bed der var frygtelig tæt og rodet at se på og som jeg gerne vil have renoveret. Og jeg skal love for, at det gav luft i bedet.

Inde i bedet er der en del snebær, som jeg gerne vil have fjernet, men ... hvordan. Bedet er næsten ikke til at grave i grundet masser af rødder fra de store fyrretræer. Hmm, jeg må have fundet en løsning, for jeg er ret træt af, at de gror inde i bedet.



Og ikke nok med at det gav luft, så gen-fandt jeg også den sti, som jeg vidste var gemt inde i bedet. Stien håber jeg på, at jeg kan få genetableret igen. Men inden da skal jeg have flyttet de små rhodo'er, som har nedkroget sig selv og slået rod lige midt i indgangen til stien.


Og dette var ikke det eneste vi nåede. Der blev klippet hæk og bøgetræ, fjernet ukrudt og løgtoppe i bede og sommerklargjort terrasse. Og vi nåede også til Havefestival hos Jørn Dannesboe i Buresø - mere herom senere.

Endnu engang tusind tak til mine forældre for den skønne og store hjælp :-)

Kommentarer

  1. Hvor er det dog skønt med sådan nogle forældre, sikken stor hjælp. Det skal nok blive godt. Lige netop med rhodoer er jeg lidt bange for at klippe i. Så jeg glæder mig til at se dine vokse til igen.

    Har også et bed jeg gerne ville lave om på, men har også store træer stående med rødder overalt. Man tør næsten ikke gå igang ...tænk sig hvis man slog dem ihjel.

    Mange hilsner
    Lise Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er rigtig skønt - så føler man virkeligt, at det rykker og så er det ligesom noget lettere at komme videre med de større projekter.

      Tror du ikke, at der skal noget til at slå træerne ihjel - mon gravning kan gøre det? Her hos mig er jorden så infiltreret af rødder, at jeg ikke kan komme i den.

      ja, jeg er også noget spændt på rhodo'erne - de har sørme bare at komme igen.

      Slet
  2. Det er dejligt med et par eller to ekstra hjælpende hænder i haven. Sikke da travlt i har haft og det kan virkelig ses. krydser fingre for at dine rhodoer overlever den barske behandling :)

    I har sandelig haft travlt når i også nåede at besøge en åben have. Det glæder jeg mig til at høre mere om..

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg krydser også fingre for dem - det ville være så ærgerligt, hvis de går ud. Så håber ...

      Ja, mine forældre får virkelig noget fra hånden og ligger ikke på den lade side. Jeg gad godt at have samme energi, når jeg bliver omkring de 70 - det er så flot, som de holder sig i gang.

      Regner med at jeg laver et indlæg fra Dannesboes have én af de nærmeste dage.

      Slet
  3. I har godt nok haft travlt, men det var nok en god idé. Smart med de små nye rhodoer, som har lavet sig selv.
    De der snebær er frygtelige og næsten ikke til at slippe af med igen. Jeg har også nogen kæmpebuske, som er groet sammen i et virvar, det breder sig bare vildt.

    SvarSlet
  4. Vent du nu bare og se, hvis du vander rhododendronerne lidt og evt. giver dem lidt rhododendrongødning, så skal du bare se, hvor flot de skyder fra bunden :-)Jeg klippede en ned (længere ned end du har gjort) på mit arbejde for to år siden, den står helt tæt og flot nu :-))Det samme gjorde jeg med en anden for nogle år siden, den blev så fin og tæt, og den var ikke bedre værd end at smide væk, da jeg klippede i den.

    Ang. snebærene. Jeg ville grave alt det der er muligt op, resten ville jeg skære ned, og på de friske snit pensle koncentreret round up (det må ikke røre andre planter!!)Det er den måde jeg har renset min søsters hæk for det der ikke hørte hjemme i hækken, og som var så stort eller sad så det ikke kunne graves eller rykkes op. Du skal sikkert efter det nogle gange, når der er så meget, for det er nok ikke let at ramme alt på en gang.
    Jeg er egentlig ikke tilhænger af sprøjtemidler, men engang imellem kan det være på sin plads at bruge det med måde.

    SvarSlet
  5. Hej. Hold da op sikke et arbejde I har været igang med. Det ser meget bedre ud efter at det har fået luft. Jeg håber, det lykkes dig at få genetableret stien. Det er en rigtig god idé med en sti i et bed, så kan man komme til på alle sider. Hvor er det dejligt med forældre, der hjælper til!

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Pæon-aften

Jeg havde en dejlig tirsdag aften, idet jeg var i Hvalsø hos Pæoneksperten. Jeg var så heldig at jeg havde fået lokket min søster med dertil. Arrangementet foregik i pæonhaven, hvor vi havde lejlighed til at gå rundt og nyde alle de dejlig pæoner - og der er rigtig mange forskellige!


Claus Dalby var i haven for at fortælle om sin bog 'Bonderoser og pæoner'. Men lige inden Claus gik på,   så svarede Thomas fra Pæoneksperten på konkrete spørgsmål vedrørende pæoner.

Og jeg blev da lige en kende klogere i forhold til den forestående flytning af min pæon. Thomas fortalte, at for at sikre blomstringen, skal den deles, sådan at der er 3-5 rodskud (tror jeg nok, at han kaldte dem) på hver plante. Pæonen stimuleres derved til at danne nyt rodnet og dermed blomstre - så tager det forhåbenligt ikke mange år, før den blomstrer igen.


Claus er en god fortæller og er god til at krydre sin viden omkring pæoner med små anekdoter fra haveverdenen. Han fortalte bl.a. om hvordan Itoh hybriderne er…

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på. 











Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola.

Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen.

På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.

Nedklipning af katteurt

Katteurten Nepeta faassenii 'Six hills Giants' lever op til sit navn og jeg skal love for, at den er blevet stor - stor og smuk var den, da den stod med alle de smukke blå blomster i fuld flor. Og den har været så velbesøgt af de flittige brumbassser.

En ulempe ved den er dog, at den falder til siden og derved bliver lidt bar i midten. Derfor fylder den ret meget - jeg tror, at én plante har fyldt 1,5x1,5 m. Derfor har den også klemt nogle af de planter, som jeg har sat i bedet. Måske har jeg plantet for tæt, men så er planten for stor.
Så istedet har jeg midlertidigt sat en stump rionet op, så plantestilkene er blevet løftet fra jorden og der er givet plads til andre planter. Dette må blive min fremtidige løsning - dog med rionet hele vejen rundt om planten - da jeg gerne vil beholde katteurten i haven.

Da jeg så, at der var friske grønne skud i midten af planterne, så var jeg kvik med saksen - væk med de horisontale, halv visne og afblomstrede grene. Og tilbage stod friske b…