Gå videre til hovedindholdet

Lampepudsergræs og alunrod

Da jeg havde børstet terrassen med en stiv kost én gang med spartsomt med vand fra oven, ja så kom der ligesom ikke mere. Jeg måtte derfor i byen efter et aggregat til haveslangen, så jeg kunne "spraye" terrassen, mens jeg skrubbede de sidste alger væk.

Og nå ja, så er der jo lige et gartneri på vejen, som jeg måtte forbi. Og der var masser af fristelse. Men da jeg ikke synes, at jeg er helt færdigt med bedet med det mørke løv/blomster og lyserøde blomster, så prioriterede jeg to planter.


Jeg har i et stykke tid haft en idé om, at jeg gerne vil have nogle flere græsser ind i bedene. Og lige her stod dette smukke lampepudsergræs med mørkt løv; Pennicetum 'Rubrum'. 

Gartneriet havde en del forskellige alunrod, men jeg faldt for den efterhånden almindelige Heuchera 'Purple Palace'. 


Jeg fik en lille snak med gartneren, som fortalte at Purple Palace er én af de alunrod, som kan formeres med frø, hvor imod de andre, som han har i gartneriet, kun kan formeres via microformering.

Gartneren fortalte i korte træk, hvordan der i et laboratorium tages et ganske lille stykke af det yderste af et blad, da bladspidsen er sygdomsfri. Stykket blendes og spredes på et voksemedium, hvorefter der fra det blende materiale vokser rigtig mange små planter, som er lig moderplanten. Det vil også sige, at disse alunrod ikke kan frøformeres.

Det var spændende at høre om og ny viden for mig. Skønt at professionelle har lyst til at give lidt af deres store viden videre til os haveamatører.

Kommentarer

  1. Den er virkelig flot, din lampepudser. - den ville jeg også have bragt hjem!
    Blende!? Ja, bestemt spændende snak du havde. Det ville jeg aldrig have tænkt man gjorde.
    Rigtig god weekend,
    :-D Rose

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, græsset faldt jeg pladask for, så den måtte bare med hjem. De havde også en mere kompakt én, som var mindre og med mindre mørkt løv, men den var ikke fuldt hårdfør, så den fik de lov at beholde.

      Jeg stod vist også med åben mund og polypper, da han fortalte. Og jeg kom til at spørge om det ikke var en temmelig usikker metode. Men han svarede; tværtimod, man er sikker på rigtig mange nye planter. Spændende :-)

      Slet
  2. Godaften Susanne.Hvilken smuk græs du fik med hjem.Er selv vild med græsser,
    skal helt sikker have flere.Og gerne med mørkt løv.
    Godnat Jette.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har også fået øjene op for græsser. Lampepudergræsset var nr. 4, så der vil helt sikkert med tiden også komme flere til min have :-) Overvejer endda at så nogle selv, men nu får vi se.

      Slet
  3. Jeg kan godt lide alle de "sorte" planter I alle herinde anskaffer jer, men må nøjes med at nyde billederne( det med plads nok...)
    Men smukke er de i sandhed! ;O)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det må være lidt træls ikke at have plads til flere planter. Jeg nyder at planlægge nyt, så har helt "ondt" af dig. Så håber jeg, at du nyder vores planter ekstra meget. For du har ret - de er smukke :-)

      Slet
  4. Lampepudsergræs ser spændende ud, den kunne jeg også tænke mig.
    Spændende historie om formering af Heuchera, den kendte jeg heller ikke.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan godt forstå, at du gerne vil have fat i den. Hvis det er muligt at tage frø og så dem, så kan jeg tage nogle fra til dig senere. Men aner ikke, om man kan tage frø derfra. Hvis du er interesseret, så sig lige til senere - har en frygtelig dårlig hukommelse ift. at huske hvem der ønsker hvad!

      Ja, det var spændende at høre om. Og tænker at der er mange flere stauder, som de laver microformering på, end vi lige aner.

      Slet
  5. Lampepudsergræs er meget smuk. Jeg købte en for et par år siden, men den overlevede ikke vinteren.

    Spændende med microformering. Jeg har en gang hørt, at det er den måde bregner formeres på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var ærgerligt, at din lampepudsergræs ikke overlevede. I gartneriet havde de også en mere kompakt mørk lampepudser, men den var ikke helt hårdfør. Måske det har været én magen til din.

      Jeg troede, at bregner formerer sig med sporer. Men hvorfor skulle de ikke også kunne formeres med micro-formering.

      Slet
  6. Er du GAL hvor bliver vi kloge!

    Jeg er blevet en STOR FAN af ALUNROD efter at jeg har modtaget nogle som gaver af en kør blomsterveninde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er skønt, at vi hele tiden lærer :-)

      Jeg er altså også blevet vild med alunrod og har efterhånden et par stykker i haven. Har fået et par almindelige fra mine forældres have og har købt nogle stykker med farvet løv. Og der er jo så mange forskellige at vælge mellem og så mange fristelser :)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri

Ulv i fåreklæder

Jeps jeg nåede at sætte de sidste løg idag og sikke en dejlig tilfredsstillelse det er. Men derfor må vinteren nu gerne blive væk et stykke tid endnu - jeg har stadig mange projekter, som jeg gerne vil nå et par stykker mere af inden. Sjovt som sådan et løglægnings-projekt kan sætte nyt lys på et bed. For da jeg skulle igang med at sætte løgene i et område, fik jeg øjene op for, at den italienske arum breder sig voldsomt og fylder alt for meget. Den har tidligere fået lov at brede sig, fordi jeg synes, at den er så facinerende i dens livscyklus og fordi de hvidbrogede blade passer så fint i det hvide husbed. Men inden jeg kunne sætte løg, måtte jeg grave dele af den væk for at få plads. De små nye planter er nemme at fjerne, idet deres små knolde stadig ligger øverligt. Det er straks noget sværere at fjerne de større planter, hvor knoldende har boret sig ned i jorden. Og de er så viseligt indrettet, at de lader stilken slippe knolden, hvis man trækker i stilken. Så en spad