Gå videre til hovedindholdet

De første nye kartofler

For 14 dage siden prøve-opgravede vi en stamme kartofler. Men de var små og få, så kartoflerne fik lov til at gro videre.

I dag skulle vi så prøve igen og nu var der gevinst.


Dette er kartofler fra to stammer og flere af dem er faktisk ganske store.

Kartoflerne stammer fra de planter, som var plantet dybt i en mælkekarton. Spændende at se om de næste kartofler, som vi graver op fra én af de andre metoder, er lige så store.

Og jeg skulle hilse og sige, at de smagte skønt og kartoflerne blev spist op!

Kommentarer

  1. Dejligt :-)
    Jeg prøvede også til for et par uger siden, men måtte også vente lidt, og i dag har vi så spist de første kartofler af egen avl :-)

    SvarSlet
  2. Hej Susanne.Det er noget af det bedste ved at have en køkkenhave-ny opgravede kartofler.Og så en kartoffelmad dagen efter med en stribe mayonnaise og godt med purløg.Så bliver det ikke bedre.K/H Jette

    SvarSlet
  3. Der er ikke noget, som egne kartofler. Vi har guffet løs de sidste 10 dage :-)

    SvarSlet
  4. Hej Susanne. Uha de ser gode ud dine kartofler. Der er intet som nye kartofler. Vi koger dem med skræl på og spiser det hele bagefter. Det bliver spændende at se dine andre kartofler, om de er er lige så store.

    SvarSlet
  5. intet er som godt som nyopgravede kartofler fra haven ;)

    SvarSlet
  6. Det er så dejligt, når de første kartofler er klar, de smager bare bedre ;o), vi kiggede til vores for en uge siden, da var de ikke klar, men vi prøver igen senere idag ;o)

    SvarSlet
  7. Ummm... lækkert. Hvor er de fine. Hvilken sort er det? Vi har også fået nye kartofler - de blå Congo. Ret sjovt at prøve :-)

    Kh. marlene

    SvarSlet
  8. Øv hvor er jeg misundelig :-) Vi kom alt for sent igang i haven i år, så jeg må vente med tålmodighed, ikke min stærkeste side ;-D

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Juledekorationer hos søster

Da vi var hos min søster forleden, så benyttede jeg lejligheden til at tage lidt billeder af hendes juledekorationer. Jeg synes, at hun er rigtig dygtig til at binde og lave dekorationer, så det er altid en fornøjelse at komme på besøg og se, hvad hun nu har fundet på.

Specielt her til jul, har hun mange forskellige. Nogle af dem er nye og andre er gamle, som er frisket op med nyt, men alle smukke dekorationer, som oser af jul.






En lille smagsprøve på nogle af dekorationer som skaber stemning hos søster :-)

Rød havesyre

Hurra - Jeg opdagede igår, at planterne i haven begynder at røre på sig. Èn af de første jeg har fået øje på er rød havesyre, som står med små flotte blade. Havesyren står i staudebedet og har fået lov til at smide frø og nu kan jeg se, at den kommer flere steder i bedet, dog uden at den kommer over det hele som "ukrudt". I litteraturen skrives der, at det er en god idé, at fjerne blomsterne inden den sætter frø, idet planten kan være svær at fjerne fordi den har en dybtgående rod. Men indtil videre har jeg ikke haft problemer med, at den spreder sig for meget.

Havesyre findes også i en grøn variant med saftige, græsgrønne blade, men jeg er nu glad for den røde, som giver lidt mere kolorit på bedet. Planten kommer med blomstrerstilke med mange skiveformede rust-/gul-farvede blomster fra midsommer, men umiddelbart er det for mig at se ikke blomsterne, der er det attraktive ved denne urt. Blomsterstandene bliver op til 50-80 cm høje. Planten trives bedst i sol til halvskygge og…

Pæon-aften

Jeg havde en dejlig tirsdag aften, idet jeg var i Hvalsø hos Pæoneksperten. Jeg var så heldig at jeg havde fået lokket min søster med dertil. Arrangementet foregik i pæonhaven, hvor vi havde lejlighed til at gå rundt og nyde alle de dejlig pæoner - og der er rigtig mange forskellige!


Claus Dalby var i haven for at fortælle om sin bog 'Bonderoser og pæoner'. Men lige inden Claus gik på,   så svarede Thomas fra Pæoneksperten på konkrete spørgsmål vedrørende pæoner.

Og jeg blev da lige en kende klogere i forhold til den forestående flytning af min pæon. Thomas fortalte, at for at sikre blomstringen, skal den deles, sådan at der er 3-5 rodskud (tror jeg nok, at han kaldte dem) på hver plante. Pæonen stimuleres derved til at danne nyt rodnet og dermed blomstre - så tager det forhåbenligt ikke mange år, før den blomstrer igen.


Claus er en god fortæller og er god til at krydre sin viden omkring pæoner med små anekdoter fra haveverdenen. Han fortalte bl.a. om hvordan Itoh hybriderne er…