Gå videre til hovedindholdet

Dronningebusk

Den smukke dronningebusk er sprunget ud i fuldt flor og der er rigtig mange blomster på i år. Den står for enden af trædækket og passer rigtig fint til det sorte.


Foran busken har vi et par havestole, hvor vi kan nyde morgenkaffen i solen - når solen altså viser sig, hmfph. Og endnu et hmfph; alle skvalderkålene i bedet til venstre! Dem har jeg opgivet at komme til livs, så i stedet skal jeg have lavet en anden løsning, som ikke inkluderer jord.

Da vi flyttede havde busken været formklippet i mange år, så det blev vi troligt ved med. Men den blev efterhånden lidt blomsterfattigt i den nederste del. Så for et par år siden tænkte jeg, at jeg hellere løbende ville forynge busken ved at klippe lidt gamle grene væk hver år og så lade de overhængende grene blive en del af buskens charme.


Og det har jeg bestemt ikke fortrudt - synes det ser supergodt ud med disse hængende grene, der giver busken et luftigt udtryk, som passer rigtig godt til dens blomsterrigdom.

Kommentarer

  1. Hej Susanne

    Den er da noget så yndig :))Jeg kan godt lide de hængende grene. Der er en lækker frodighed over det :o) Og tak for i dag. Det var super hyggeligt. Meget pinligt at jeg glemte at byde dig på kaffe, men det var så hyggeligt at jeg glemte alle manerer. Det må vi gøre igen :o)Altså ikke glemme manererne :o))men lave havevandring.

    Bedste hilsner

    Lene

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er så frodig :-)
      Selvtak, det var rigtig hyggeligt at besøg dig og nørde i haven. Skøn, skøn have du har. Og kaffen manglede jeg ikke, jeg fik jo masser af 'brændstof' i rundvisningen og den hyggelig snak :-)
      Jeg er helt med på en ny havevandring - jeg vil gerne lægge have til :o)

      Slet
  2. Hvor er den bare superflot din Dronningebusk, de lange ranker er da det eneste rigtige ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også vild med de lange ranker :-)

      Slet
  3. Hej Susanne
    Flot busk, og rigtig god idé med de overhængende grene. Det giver sådan et flot udseende.
    VH Nina

    SvarSlet
  4. Ja sådan kommer en dronningbusk til sin ret. Helt enig den sal være sådan lidt overhængende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Den kommer slet ikke til sin ret som formklippet, så disse ranker er jeg rigtig glad for :-)

      Slet
  5. Godt at du opgave formklipningen, den ser skøn ud nu. Min har jeg sidste år forsøgt at klippe nogle at de gamle grene af inde i midten og den ser pæn nok ud, så det må være måden, vi skal arbejde på fremover :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Formklipningen var slet ikke det rigtige til denne busk - nu er jeg helt sikker, når jeg ser den nu :-) Enig, vi må forynge den ved at fjerne nogle af de gamle grene hvert år.

      Slet
  6. Det har du ret i, netop de lange ranker er noget af charmen ved Dronningebusken, ja og så blomsterne selvfølgelig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er meget charmerende med de lange ranker. Blomsterne er også meget søde, men i flok og på ranker, så gør de sig altså helt fantastisk :-)

      Slet
  7. Hvor er din dronningebusk smuk. Det er meget smukt med de lange ranker. Jeg har en som desværre er ved at være for stor til det bed den står i, så jeg må finde på et eller andet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er rigtig smuk. Uha, det lyder ikke godt. Jeg kunne ikke forestille mig, at en stor busk er nem at flytte. Kan du ikke udvide bedet og flytte de planter, som bliver klemt i stedet? Håber du finder en god løsning.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

"Samler" eller genbrug af emballage

Jeg samler til huse i denne tid, for en masse af emballagen fra vores køkken kan sagtens genbruges til mange forskellige formål til planterne. Æggebakker til den første forspirring af kartofler og derefter mælkekartoner til at sætte kartoflerne i jord til det næste trin i forspirringen - der kommer et indlæg herom snarest Plastikbakker med hul i bunden fra tomater, vindruer eller lignende er fortrinlige til at så i. Hullerne er vigtige da de små planter så kan vandes nedefra og derved mindskes risikoen for svampen rodhalsbrand Toiletrullerør gemmes til såning af blandt andet ærteblomster, som gerne vil kunne sende rødder i dybden og de er nemme at plante om uden af forstyrre rødderne  Plastikflasker anvendes som minidrivhus, når de første forkultiverede planter skal plantes ud på friland. Flaskerne får skåret bunden af og låget skrues af, så der er udluftning i toppen af "drivhuset" Konservesdåser til opbygning af vandreservoirs i spande til chiliplanter og sommerblo...

Burresnerle

Her i haven har vi en del burresnerler, et træls ukrudt men ikke en plage som andet ukrudt ex. skvalderkål eller mælkebøtter. De er trælse at komme i nærheden af, for de hænger fast i tøjet. Plantestænglen og bladene har små modhagere eller kroge, som griber fast, ja selv havehandsker hænger de fast i. De 30-100 cm lange stængler klatrer rundt i andre planter, så de til tider kan være ret svære at få hevet op, ligesom at stænglen ofte knækker når man trækker i planten. Derfor er de ikke sådan ligetil at komme til livs. Lige nu blomstrer burresnerlen. Den har små ubetydelige hvide blomster, som senere bliver til små kugler. Og det er kuglerne som er de værste til at hænge fast - gad vide hvorfor kuglerne også bliver kaldt for præstelus? Planten har gjort det smart, for de små kugler hænger fast i alt og jeg mener alt! Og dermed bliver kuglerne = frøene spredt over større afstande. Jeg mindes, at vi som børn smed kuglerne efter hinanden for at drille. Om vores haveinteresserede fo...

Våd og skøn langfredagsfødselsdag

Det har godt nok være en våd langfredag. Regnen startede her omkring kl. 10.30 og så har det regnet uafbrudt lige siden. Hen på eftermiddagen måtte jeg dog en tur ud i haven - jeg trængte ligefrem til at "smage lidt på atmosfæren" derude. Kameraet havde jeg selvfølgelig med. Men jeg måtte trække ind efter et lille stykke tid for kameraet blev vådt og jeg turde ikke have det derude længere. Lidt billeder blev det dog til at regnvåde påskeliljer, som blev mit ynglingsmotiv i dag. Det er de skønne Ice Follies, som er sprunget ud. Men på trods af en mørk og våd regnvejrsdag, så har jeg haft en dejlig dag med masser af hygge, dejlig mad og skønne fødselsdagsgaver. Fra morgenstunde fik jeg en del fødseldsdagsønsker opfyldt; espalierede frugttræer, penge til "haverelaterede ting", bogen "Hemmelige haver", løbeur og en fjernbetjent udløser til DLSR-kameraet. Hen på eftermiddagen gik sønnike og ven (begge 11 år) i gang med at bage en fødselsdagsla...