Gå videre til hovedindholdet

Rhapsody in blue og rhodo

Hold da lige fast hvor er det skønt - den første rose er sprunget ud på min nye rose, som er Rhapody in Blue. Og der er endnu en blomst på vej.


Jeg synes det er tidligt eller er jeg helt forkert på den? Er den mon sprunget ud i jeres haver?

Og endnu én af rhododendronerne er sprunget ud. Den står lige foran Nova Zembla og de står så fint sammen. Heller ikke denne har jeg navnet på, men skøn er den.




Jeg kan ikke helt finde ud af, om det er to forskellige rhododendroner, som jeg har lige ved siden af hinanden. Jeg synes der er lidt mere lyse blomster i den ene ende og at de er lidt mørkere i den anden ende. Eller også er det bare fordi de bliver lysere med alderen.


Og så er det blevet tid for blomster på skvalderkålen og det på trods af, at det ikke er længe siden jeg fjernede alle blade over jorden. Den har haft travlt med at sikre sin overlevelse - som om det er et problem. Her er den fanget med macrolinsen midt mellem bladene fra den store tusindstråle.

Kommentarer

  1. Uh, hvor jeg også glæder mig til at min Rhapsody in Blue blomstret. Jeg synes det er tidligt, men den står måske et dejligt lunt sted.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan jeg godt forstå, at du glæder dig til. Min Rhapsody er plantet i efteråret og står på østsiden af det nye stakit. Det kan være, at det har været mere lunt der ved træværket.

      Slet
  2. Jeg kan virkeligt godt lide den blålige rose. Men den er lidt svær at passe ind i de andre farver - eller hvad?

    SvarSlet
    Svar
    1. Som den ser ud nu, så tror jeg ikke den er svær at passe ind med andre violette planter. Men jeg er meget spændt på, hvordan den kommer til at se ud, når blomsten bliver 'ældre'. Jeg håber, at den bliver mere blålig, for lige nu synes jeg, at den er mere violet end blå og det passer ikke helt ind i det blå bed.

      Slet
  3. Hvor er din Rhapody in blue dog smuk. Skøn farve.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den er rigtig fin. Glæder mig til, at der springer flere ud :-)

      Slet
  4. Hej Susanne
    Jo det er tidligt, at Rhapsody in Blue blomstrer, men det er nok fordi den er ny, gætter jeg på.
    Din rhodo tror jeg er Catawbiense Grandiflorum.

    SvarSlet
    Svar
    1. Er det mon normalt, at nye roser blomstrer tidligere end de mere etablerede?
      Ih, mange tak for navnet - du er bare skrap til det :-)

      Slet
  5. Hej Susanne.hvilken skøn rose.min New Dawn blomstre på livet løs,og den er helt ny.men din rose har en dejlig farve.Hilsen Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Så er der måske noget om, at nye roser blomstrer tidligt.
      Det er en skøn farve :-)

      Slet
    2. Hej Susanne.har lige lagt lidt på min blog om køkkenhave.
      Hilsen jette

      Slet
  6. Hej Susanne. Har også Rhapsody in Blue, men min er ikke sprunget ud endnu. Men alt hernede er også lidt længere om det. Det er en fantastisk smuk rose, min var lidt lille og sart første år, men i år ser det ud som om, den har fået fat.

    Til gengæld har jeg næsten ikke haft blomster på mine rhodoer, hvad jeg ikke forstår, men måske noget med vand og gødning.

    Mange hilsner
    Lise Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Min ser også lidt lille ud endnu, men håber den får godt fat i løbet af sommeren.

      Det lyder utroligt, at du ikke har haft blomster på dine rhodoer. Og vandmangel kan det næste ikke være - der var jo masser af vand i efteråret, hvor de satte blomsterne. Mon de har fået for meget frost i foråret?

      Slet
  7. Du eraltså bare så god med det kamera! ;O)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak - synes det er sjovt og elsker at finde gode motiver :-)

      Slet
  8. Hvor er den skøn Susanne - måske sådan en rhapsody skulle på den allen lange liste liste over skøheder der er værd at kigge nærmere på ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  9. Rhapsody'en er smuk - en rigtig ønskerose, men hvor pokker skal jeg gøre af den...

    Den lille skvalder-blomst er da yndig. Godt fanget :)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Før og nu - del I

I de seneste par weekender har jeg været på havevandring i haven sammen med dels et hold venner og dels svigerfamilien. Det var lang tid siden alle have været her, så det var lidt sjovt at vise rundt og vise det, som jeg har fået lavet den sidste års tid. Inspireret heraf har jeg derfor skrive lidt om det - dette er det første indlæg ud af et par stykker. Ligusterhækken blev fjernet i efteråret 2011. Hækken var meget fyldig og var på de bredeste steder 2 meter. Det gav mig derfor en del mere jord at arbejde med. Stakittet kom ret hurtigt op og har givet en rigtig god ramme om haven. Hvor er det skønt at jeg ikke skal bede mine forældre om at hjælpe med at klippe den brede og 2 meter høje hæk. Nu kan vi sammen bruge tiden på andre mindre tunge opgaver. Jeg var meget i tvivl om, hvordan jeg skulle slutte op mod stakittet, for at slå plæne mellem stolperne fandt jeg ikke specielt tiltrækkende. Men det er sørme endt med, at der er lavet et bed hele vejen langs stakittet - d...

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.

Madam Bæk's have med græsser

Jeg har fået mig én på have-opleveren -  jeg har været på besøg hos Madam Bæk, som har bloggen Et haveliv med sygdom . Jeg var inviteret i hendes have for at få inspiration til at "indføre" græsser i haven. Og der var masser af inspiration at hente. Jeg lagde meget mærke til, at der flere steder i haven var plantet store og høje græsser ud til kanten eller i forgrunden af et bed. Jeg har altid tænkt, at det høje skal plantes bagerst, men her lærte jeg, at det ser rigtig godt ud med græsser forrest. Her er i det hele taget brugt mange høje græsser. Jeg har det selv svært ved at få højde i bedene og har en tendens til kun at vælge stauder, som ikke er voldsomt høje. Jeg må se at få lidt højde ind og specielt i husbedet kunne nogle af de høje græsser danne naturlige rum og dermed flere bede i det lange bed.   Græsserne er bruge på forskellige måder i haven - her som en kant langs huset. Andre steder i samspil med stauder, buske eller et-årige. Denn...