Gå videre til hovedindholdet

Hindbærflytning

Efterårshindbærrene kom for tæt på et af de nye højbede. Det var derfor nødvendigt at flytte dem, for når de bliver høje, så vil de fylde noget mere og så vil det være umuligt, at komme til højbedet fra den side.  


Da jeg gravede planterne op, så så jeg mit snit til at fjerne en del skvalderkål. Skvalderkålen breder sig desværre ind fra naboens have. Og den ende af deres have, som vender mod os, har de valgt at have som en vild del, med mirabeller og ligusterplanter. Så desværre ser de ikke skvalderkålen som et problem. Og det ønsker jeg så heller ikke at gøre, for jeg vil gerne beholde det gode naboskab.  

Jeg har noget flis fra sidste år, som jeg vil lægge i et tykt lag omkring planterne og afgrænse bedet med en med et enkelt sort brædt. Så håber jeg, at skvalderkålen får mindre gode vilkår til at titte frem. Men de er nogle vedholdende fyre, så jeg slipper sikkert ikke for dem!


Hindbærrene er nu flyttet helt tæt på hegnet og så vil jeg trække nogle "snore" så de holder sig oprejst og dermed fylder mindst muligt.

De har fået en god gang vand og som I kan se, så ligger slangen klar til at de skal have en ny omgang vand i løbet af de næste par dage. I forvejen står planterne tæt på planter (mirabeller og liguster), som tager meget vand fra jorden. Men vi får sædvanligvis en del hindbær, så det håber jeg også, at vi får selvom de er flyttet tættere på.

Men måske får vi ikke så stor en høst i år hvor planterne er flyttet. Mon ikke de skal bruge en del energi på at etablere sig på ny istedet for at sætte bær.

Kommentarer

  1. Uha, nabo med skvalder. Sådan en har jeg også, men vi har aftalt at jeg også luger os hende, så jeg kan holde det væk fra min have :o)

    SvarSlet
  2. Jeg flyttede også mine hindbær i går. De har aldrig blevet nogen succes der hvor de stod, så nu vil jeg bruge dem som læplanter... tænkte ikke på at de nemt vælter.. for mine aldrig er blevet ret store... Ups

    SvarSlet
  3. Karina Carlsen (lindelyst)14. maj 2012 kl. 16.31

    Hej Susanne
    Hvor er det blevet et skønt område med højbede.
    Ja skvalderkål kan være en plage. Vi har jo en stor grund hvor det er umuligt at holde dem alle væk så mange steder ser jeg dem som pænt bunddække.Min svigermor har en have på 3 tønder land med mange bede sagde til mig en dag: Se det som bunddække..Og det gør jeg visse steder i haven.
    Har dog lige fundet ud af at vores marsvin elsker skvalderkål men han kan nok ikke spise al det vi har :)
    Skal lige høre hvordan du sidste år såede ananas kirsebær ? Jeg har forsøgt i 2 omgange at så nogen. Og jeg har ikke fået så meget som en spire ud af det..
    De bedste hilsener
    Karina

    SvarSlet
  4. Det blir altså bare rigtig godt der i din køkkenhave :o)
    Det er ærgerligt med naboskvalder, men jeg ville nu også foretrække det gode naboskab :o)

    Ha en go dag...

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Spæde stauder

Det er en herlig tur i haven, når stauderne begynder at poppe op af jorden. Det er fantastisk sådan en vilje planterne har trods det, at jorden endnu er halvfrossen og at det må være koldt at komme op i det fri. Gemseroden har fundet vej - tænkt sig at den allerede begynder at blomstre om et par måneder, som én af de første stauder. Jeg kan godt forstå, at den har travlt med at komme op nu. Lidt senere og det er hen i maj/juni begynder akelejerne at blomstre. De to-årige planter, som dukker op mange steder, hvis man ikke lige er efter dem og får fjernet frøstandende inden de når at smide frøene. Den lyserøde storkenæb - geranium x oxonianum - på det midterste billede starter blomstringen i juni og den har startet sin vej til et overdådigt lyserødt hav. Heller ikke katosten holder sig tilbage, selvom den starter sin blomstring senere end de andre nævnte. Jeg er meget spændt på, om den får rigtig fat i år og blomstrer flot, for sidste år brugte den al sin kraft på at ...

"Samler" eller genbrug af emballage

Jeg samler til huse i denne tid, for en masse af emballagen fra vores køkken kan sagtens genbruges til mange forskellige formål til planterne. Æggebakker til den første forspirring af kartofler og derefter mælkekartoner til at sætte kartoflerne i jord til det næste trin i forspirringen - der kommer et indlæg herom snarest Plastikbakker med hul i bunden fra tomater, vindruer eller lignende er fortrinlige til at så i. Hullerne er vigtige da de små planter så kan vandes nedefra og derved mindskes risikoen for svampen rodhalsbrand Toiletrullerør gemmes til såning af blandt andet ærteblomster, som gerne vil kunne sende rødder i dybden og de er nemme at plante om uden af forstyrre rødderne  Plastikflasker anvendes som minidrivhus, når de første forkultiverede planter skal plantes ud på friland. Flaskerne får skåret bunden af og låget skrues af, så der er udluftning i toppen af "drivhuset" Konservesdåser til opbygning af vandreservoirs i spande til chiliplanter og sommerblo...