Gå videre til hovedindholdet

Hindbærflytning

Efterårshindbærrene kom for tæt på et af de nye højbede. Det var derfor nødvendigt at flytte dem, for når de bliver høje, så vil de fylde noget mere og så vil det være umuligt, at komme til højbedet fra den side.  


Da jeg gravede planterne op, så så jeg mit snit til at fjerne en del skvalderkål. Skvalderkålen breder sig desværre ind fra naboens have. Og den ende af deres have, som vender mod os, har de valgt at have som en vild del, med mirabeller og ligusterplanter. Så desværre ser de ikke skvalderkålen som et problem. Og det ønsker jeg så heller ikke at gøre, for jeg vil gerne beholde det gode naboskab.  

Jeg har noget flis fra sidste år, som jeg vil lægge i et tykt lag omkring planterne og afgrænse bedet med en med et enkelt sort brædt. Så håber jeg, at skvalderkålen får mindre gode vilkår til at titte frem. Men de er nogle vedholdende fyre, så jeg slipper sikkert ikke for dem!


Hindbærrene er nu flyttet helt tæt på hegnet og så vil jeg trække nogle "snore" så de holder sig oprejst og dermed fylder mindst muligt.

De har fået en god gang vand og som I kan se, så ligger slangen klar til at de skal have en ny omgang vand i løbet af de næste par dage. I forvejen står planterne tæt på planter (mirabeller og liguster), som tager meget vand fra jorden. Men vi får sædvanligvis en del hindbær, så det håber jeg også, at vi får selvom de er flyttet tættere på.

Men måske får vi ikke så stor en høst i år hvor planterne er flyttet. Mon ikke de skal bruge en del energi på at etablere sig på ny istedet for at sætte bær.

Kommentarer

  1. Uha, nabo med skvalder. Sådan en har jeg også, men vi har aftalt at jeg også luger os hende, så jeg kan holde det væk fra min have :o)

    SvarSlet
  2. Jeg flyttede også mine hindbær i går. De har aldrig blevet nogen succes der hvor de stod, så nu vil jeg bruge dem som læplanter... tænkte ikke på at de nemt vælter.. for mine aldrig er blevet ret store... Ups

    SvarSlet
  3. Karina Carlsen (lindelyst)14. maj 2012 kl. 16.31

    Hej Susanne
    Hvor er det blevet et skønt område med højbede.
    Ja skvalderkål kan være en plage. Vi har jo en stor grund hvor det er umuligt at holde dem alle væk så mange steder ser jeg dem som pænt bunddække.Min svigermor har en have på 3 tønder land med mange bede sagde til mig en dag: Se det som bunddække..Og det gør jeg visse steder i haven.
    Har dog lige fundet ud af at vores marsvin elsker skvalderkål men han kan nok ikke spise al det vi har :)
    Skal lige høre hvordan du sidste år såede ananas kirsebær ? Jeg har forsøgt i 2 omgange at så nogen. Og jeg har ikke fået så meget som en spire ud af det..
    De bedste hilsener
    Karina

    SvarSlet
  4. Det blir altså bare rigtig godt der i din køkkenhave :o)
    Det er ærgerligt med naboskvalder, men jeg ville nu også foretrække det gode naboskab :o)

    Ha en go dag...

    SvarSlet

Tilføj en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Pæon-aften

Jeg havde en dejlig tirsdag aften, idet jeg var i Hvalsø hos Pæoneksperten. Jeg var så heldig at jeg havde fået lokket min søster med dertil. Arrangementet foregik i pæonhaven, hvor vi havde lejlighed til at gå rundt og nyde alle de dejlig pæoner - og der er rigtig mange forskellige!


Claus Dalby var i haven for at fortælle om sin bog 'Bonderoser og pæoner'. Men lige inden Claus gik på,   så svarede Thomas fra Pæoneksperten på konkrete spørgsmål vedrørende pæoner.

Og jeg blev da lige en kende klogere i forhold til den forestående flytning af min pæon. Thomas fortalte, at for at sikre blomstringen, skal den deles, sådan at der er 3-5 rodskud (tror jeg nok, at han kaldte dem) på hver plante. Pæonen stimuleres derved til at danne nyt rodnet og dermed blomstre - så tager det forhåbenligt ikke mange år, før den blomstrer igen.


Claus er en god fortæller og er god til at krydre sin viden omkring pæoner med små anekdoter fra haveverdenen. Han fortalte bl.a. om hvordan Itoh hybriderne er…

Succes med tomater - eller ikke

To af mine seks tomatplanter i drivhuset står fint i år og de første røde tomater, er snart klar til høst.  
De fire andre planter står halvvisne i toppen og er nogle pistne eksemplarer - tilmed er rigtig mange af tomaterne angrebet af giffelråd. Og jeg kan fornemme på FB-gruppen "Tomat entusiaster", at mange andre tomatdyrkere også har problemer med giffelråd.

Disse tomater har jeg plukket af i dag. I min hånd har jeg alle de små tomater så det drejer sig om en hel del. Heldigvis smitter giffelråd ikke fra plante til plante, men der er ingen fordel ved, at planten skal bruge energi på at vokse disse tomater store - de bliver ikke spiselige alligevel!

Så vidt jeg kan læse mig til, så er der flere forskellige teorier om, hvorfor giffelråd opstår; for ujævn vanding, for meget varme eller ubalance i næringsstofferne.

Så kan jeg jo begynde at evaluere:

Ujævn vanding; synes jeg har været mere flittig med vandingen i år ift. tidligere år og jeg plejer ikke at have de store probleme…

Ukrudt top tre

Alle kæmper vist med hvert sit ukrudt i haven - jeg gør ihvertfald. Ina fra Anna's plads havde forleden dag et indlæg om de tre 'værste' ukrudt i hendes have. Den tråd vælger jeg at tage op.


Helt uden overdrivelse og yderligere overvejelse, så går første pladsen til skvalderkålen. Den er (næsten) umulig at komme af med og breder sig vildt og voldsomt, hvis den får lov. Jeg har endnu ikke lykkedes med at få ryddet et bed for skvalderkål, for blot et enkelt lille stykke rod, bliver hurtigt til et helt bed.

Der er dog en del forslag til planter, som kan klare sig mod skvalderkålen og lukke af for lys til dens fotosyntese og dermed hindrer den i at vokse - se bl.a. denneartikel. Berit fra Irishaven har skrevet et indlæg om kulsukker mod skvalderkål og jeg har selv skrevet et indlæg om stor tusindstråle.


Andenpladsen går til dette ukrudt, som jeg måtte finde navnet på i Ukrudtsnøglen. Jeg fandt frem til, at det må være en lav ranunkel.  Den spreder sig ivrigt i græsplænen og …