Gå videre til hovedindholdet

Herlig pinse

Hvor har vejret da bare passet til et nogle skønne dage i haven. Og når tiden ikke er brugt i haven eller det har været for varmt, så har den stået på dasen på terrassen.

Men nu trænger vi også til lidt vand. Jeg synes mange af mine etablerede stauder hænger på grund af vandmangel. Og derudover vil det være dejligt, at både urtehaven og de nyplantede planter får en ordentlig gang vand, så jeg ikke skal ud med vandslangen hver dag. Men det tyder vejrprognoserne heldigvis også på, at der vil komme.

Det er blevet til mange småopgaver i haven. Blandt andet er et par bede blevet luget, for selvom det hele er tørt, så gror ukrudtet lystigt. Og hvor pynter det, når bedene er nylugede og kanterne er befriet for lange græsstrå, som sniger sig inde i bedene.


























I formiddags fik jeg fyldt vand i kapillærkasserne i drivhuset. Det har så stået hele dagen og her til aften var vandet så tempereret, at det var tid til at plante de hjemmedyrkede tomatplanter ud i plantesækkene.

Tomatplanterne var blevet noget lange og ranglede, så de blev plantet godt dybt i kapillærkasserne. efter sigende skulle de kun have godt af at blive plantet dybt idet de så sætter rødder på stilken også og derved får et godt stort rodnet. Jeg håber det holder stik.

Mellem tomatplanterne har jeg sat basilikum - to forskellige, som jeg også har forspirret indendørs. Jeg er noget usikker på, om de kan hente vand fra kapillærkassen gennem hullet til vandet.

I alt 8 tomater er plantet. 3 forskellige med to i hver kapillærkasse samt 2 busktomater i krukker. Mon ikke det rækker til at forsyne os - det tror jeg.


To store buske er lige på nippet til at springe ud - de bliver så flotte og dufter så skønt.   

Kommentarer

  1. Ja vi vil meget gerne have vand til vores haver.
    Jasminen dufter skønt.

    SvarSlet
  2. Jeg siger altså også ja tak til lidt vand nu.
    Nu vil vandslangen (og vandslangetæmmeren ikke mindst) gerne have en lille pause.
    Mine jasminer er ikke så langt fremme, men de fik nu også en hård behandling sidste år.
    Pinsen har været skøn, det lader til at de fleste i blogland har nydt den.

    SvarSlet
  3. Jeg render også spidsrod med vandkanden mellem alle mine små nyplantninger i staudebedene. Det er hårdt for dem i øjeblikket, så jeg ville nu heller ikke være ked af et vejrskifte på deres vegne ;-)

    Men sikke et fantastisk pinsevejr. Det har været skønt :-)

    SvarSlet
  4. Det ser sikkert rigtigt godt ud med lugning og friske kanter. Jeg har netop knoklet med det samme.
    Haven er også meget tørstig her på Sydfyn.

    SvarSlet
  5. Jep en ordenlig gang regn ville være dejligt, her er jorden hård som sten.

    SvarSlet
  6. godmorgen Susanne.Ja! det var den pinse.men en dejlig en.jeg har sat tomater for 14 dage siden, og de er allerede med blomster.Hvad er det for en busk du viser til sidst? Hilsen Jette

    SvarSlet
  7. jepper... det var kanongodt vejr i pinsen, og jeg fik da også lavet en del småting i haven :)

    SvarSlet
  8. Ja, er du da vimmer, hvor ukrudtet vokser! Gad vide hvordan det går med din blåregn, på terrassen?

    Ellers er der da styr på det i drivhuset, kan jeg se! Med smukke knopurt omkring. Hvor romantisk.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Nyt med genbrug

Nyt bed med genbrugsplanter har set dagens lys! Et mindre, men problematisk område blev udset til at blive et fint lille nyt bed. Selvsåede planter fra haven og plantegaver blev plantet i beddet

En par clematis' er plantet på et rionet for at skærme af mod kompostbeholderne. Men foran rionettet findes et mindre charmerende stykke, som er vældig synligt, når havehuset rundes. Tanken var at der skulle være græs, men området ligger i skygge fra stakittet, så græsset har meget ringe vilkår. 

Området går vi dagligt igennem, når vi skal hente æg og fodre hønsedamerne, så derfor er stykket blevet "en torn i øjet" og det blev besluttet, at stykket skulle blive et bed stedet. 
En hosta, som jeg fik af en kollega sidste efterår, blev plantet i hjørnet. Små søde primula, som jeg fik af en venindes mor forleden, blev delt og plantet i tre grupper. Flere planter har sået sig selv i haven og jeg var rundt at samle lidt ind; jakobsstige, blåaks og sibirisk portulak. Alle blev plantet …

Juledekorationer hos søster

Da vi var hos min søster forleden, så benyttede jeg lejligheden til at tage lidt billeder af hendes juledekorationer. Jeg synes, at hun er rigtig dygtig til at binde og lave dekorationer, så det er altid en fornøjelse at komme på besøg og se, hvad hun nu har fundet på.

Specielt her til jul, har hun mange forskellige. Nogle af dem er nye og andre er gamle, som er frisket op med nyt, men alle smukke dekorationer, som oser af jul.






En lille smagsprøve på nogle af dekorationer som skaber stemning hos søster :-)

Flueben og oversigtsplan

Urtehavens stier er blevet befriet! Fiberdugen er klippet til og højbede præsenteres nu på bedste vis. Og et forsøg på at tegne haven på en oversigtsplan er gjort


1. maj blev fejret i haven idet urtehaven som udgangspunkt er blevet færdig. Nu mangles kun, at de står grønne og frodige - se det bliver også en fest. Dagen er brugt på at kravle rundt mellem bedene  for at klippe fiberdugen til, så den ikke ses længere. 
Og som det ses, så har det haft stor effekt. Småstenene står  nu flot frem og de fine højbede præsenteres på bedste vis. 
De seneste aftener er blevet brugt på et forsøg på at tegne haven ind på et oversigtskort. Det har faktisk været en ret sjov opgave, men også lidt besværligt lige at huske hvordan bedene er placeret. 
Jeg har været ude i haven at kigge et par gange under oversigtskortets tilblivelse, men på trods af det, så er bedene ikke tegnet helt korrekt op og oversigtskortet er på ingen måder målfast. Nå ja - og havehuset er blevet lidt skævt!
Jeg ved, at jeg har …