Gå videre til hovedindholdet

Våd og skøn langfredagsfødselsdag

Det har godt nok være en våd langfredag. Regnen startede her omkring kl. 10.30 og så har det regnet uafbrudt lige siden. Hen på eftermiddagen måtte jeg dog en tur ud i haven - jeg trængte ligefrem til at "smage lidt på atmosfæren" derude.

Kameraet havde jeg selvfølgelig med. Men jeg måtte trække ind efter et lille stykke tid for kameraet blev vådt og jeg turde ikke have det derude længere. Lidt billeder blev det dog til at regnvåde påskeliljer, som blev mit ynglingsmotiv i dag. Det er de skønne Ice Follies, som er sprunget ud.




Men på trods af en mørk og våd regnvejrsdag, så har jeg haft en dejlig dag med masser af hygge, dejlig mad og skønne fødselsdagsgaver. Fra morgenstunde fik jeg en del fødseldsdagsønsker opfyldt; espalierede frugttræer, penge til "haverelaterede ting", bogen "Hemmelige haver", løbeur og en fjernbetjent udløser til DLSR-kameraet.


Hen på eftermiddagen gik sønnike og ven (begge 11 år) i gang med at bage en fødselsdagslagkage a la Masterchef til mig. De fulgte en opskrift på lagkagebunde, men fyld af flødeskum, hakkede hasselnødder og smeltet chokolade havde de selv fundet på. Med ganske få velmenende råd, så klarede de hele processen selv. Og lagkagen smagte rigtig dejlig. Og med tanke på, at de to venner gerne ville glæde mig med at kreere, ja så smagte den endnu bedre :-)

Kommentarer

  1. Tillykke med fødselsdagen idag :-) Jeg er sikker på at der er så mange andre som har fødselsdag, så det kan umuligt være din skyld at det har regnet sådan ;-)
    Det lyder som om du har fået de skønneste gaver en havenisse kan ønske sig, og kagen ser godt nok lækker ud. Hvor var det sødt af drengene :-)
    Jeg er også altid bange for at få kameraet vådt. Mon man kan få sådan en lille paraply til det, for man ser jo billeder taget i regnvejr.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har også trøstet mig med, at der er mange andre som også har fødselsdag idag ;-)
      Man kan ihvertfald få etuier til dykning, men det er vist "overkill". Jeg tænkte bagefter, at jeg bare kunne have taget en frysepose rundt om selv kamerahuset, som må være det vigtigste at beskytte. Men en paraply er en god idé - hvor vil naboerne grine når de ser en havenisse tage billeder under en lille paraply i regnvejr :-)

      Slet
    2. Ja, så får de da dagens grin :-D Men jeg tror nu at mine naboer tror jeg er vanvittig allerede, for jeg har jo mange billeder fra forhaven om foråret, og hækken er jo ikke sprunget ud, så de har set hvordan jeg kravler rundt. De kommenterer det nu ikke :-D

      Slet
    3. Det end hold naboer, som kan se lige ind i haven, sidder tit på terrassen, men heller ingen kommentarer derfra, selvom jeg går ude i alt slags vejr MED kamera. Men de tænker nok sit og mon ikke det er noget med; "hver sine fornøjelser" :-)

      Slet
  2. Tillykke med fødselsdagen :-)
    Hvor var det sødt af drengene at bage fødselsdagskage til dig, kan godt forstå den smagte dejlig :-))

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak :-) Med de kærlige og kreative tanker, så kunne lagkagen ikke andet end smage godt :)

      Slet
  3. Det lyder som en perfekt fødselsdag - altså lige minus regnen. Stort og hjerteligt tillykke!

    Stort fødselsdagskram
    Birgitte

    P.S. Flotte narcisser ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak :-) Du har ret - det har været en perfekt dag, som jeg vil huske i lang tid :-)

      Slet
  4. Tillykke søde Susanne - og vejret må bestemt være andres ansvar :-)
    Sikke nogle seje drenge, der kaster sig ud i at kreere en lagkage til dig. Respekt!! :-)
    Fødselsdagsknus
    Signe

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak :-) De er begge to rigtig glade for god mad og for at lave mad, så de hyggede sig rigtig meget med at "udtænke" og bage kagen. Det er superflot gået af dem :-)

      Slet
  5. Tillykke med fødselsdagen, det lyder som om, det har været en god dag med sådan et par drenge til at lave lagkage. Den lyder lækker og det gør gaverne også.
    Smuk påskelilje.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak :-) Du har ret - det var en lækker dag

      Slet
  6. Tillykke med din føs'da :o)
    Skønne billeder du har taget af de våde narcisser... sådan har det jo desværre været idag...
    Det er da et par herlige knægte der sådan lige laver en føs'daskage... respekt til dem ;o)

    Ha en go påske...

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak :-) Ja dagen var våd, men heldigvis kun udenfor - så hovedet har det helt fint idag ;-)

      Slet
  7. Tillykke med fødselsdagen.
    Skønne regnvåde billeder af de smukke narcisser.
    Håber du har en god aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak - jeg havde også en dejlig aften :-)

      Slet
  8. Tillykke med fødselsdagen og en søn der er så sød, at han og kammeraten laver lagkage til moren!
    Det er da en glæde, at han vil det. Fine regnvåde narcisser...

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak :-) Det glædede mig langt ned i maven, at de havde lyst til det <3

      Slet
  9. Hej. Tillykke med fødselsdagen og hvor ser den lagkage god ud! Det var godt gået af de to drenge! Det var nogle dejlige gaver du fik. Billederne er gode af narcisserne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak :-) Det er rigtig skønne gaver til en havenisse :-)

      Slet
  10. Tillykke med fødselsdagen, på trods af regnen lyder det til at du havde en herlig dag. Dejlige gaver og lækker lagkage, din søn er bare sej at han sådan kan gå i køkkenet med en kammerat og trylle lækkerier frem. Sidst på eftermiddagen kom solen altså frem her hos mig, vil jeg bare lige nævne...

    Fødselsdagsknus fra mig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak :-) Og hvor er jeg glad for at høre, at der trods alt var sol i landet ;-)
      De er to madører og eksperimenterer gerne i køkkenet. De er begge meget inspireret af de australske udsendelser "Masterchef" og kan se, at det bare er at kaste sig ud i det - herligt :-)

      Slet
  11. Tillykke med fødselsdagen i går Susanne. Jeg er sikker på, at det ikke var dig, der var ansvarlig for vejret :-) Dejlige gaver du har fået.
    Du har opdraget din søn godt. Min søn er også meget glad for mad, men han er ikke til at lokke i køkkenet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak :-) Tak for vejr-trøst - jeg er også sikker på, at der er mange andre der er ansvarlige ;-)
      Ja, han er heldigvis meget nysgerrig hvad angår mad. Det eneste han ikke kan lide er tomater, men alt andet glider lystigt ned. Vi prøver at lave alsidig mad og at han har én ugentlig maddag, hvor han stort set får lov at bestemme menuen. Han elsker når far og han går i køkkenet sammen for at kreere, diskutere og smage <3
      Mon din søn kunne blive nysgerrig, hvis han selv fik lov at bestemme menuen? Vi har også et par børnekogebøger, som har givet sønnike inspiration til lettere retter - måske også en idé?

      Slet
  12. Ser ut som en riktig toppenfödelsedagstårta:)

    Hoppas att du får en finfin avslutning på påskhelgen,
    Rebecca

    ps. skoj att du vill vara med och tävla hos mig:)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Storslåethed

Det er så skønt og frodigt i haven lige i øjeblikket. Ja, jeg vil nærmest kalde de storslået - hvis man da kan tale om det  i en have på knap 700 kvm. Men det er altså slet ikke til at se sig mæt på. Og det på trods af, at jorden i går var knastør. Men nu har vi fået vand, så vandslagen får lov at holde pause. Her er det et kig ned gennem haven. Jeg kan slet ikke blive træt af at betragte alle farverne. For lige at fortælle lidt om havens opdeling, så ligger træterrassen rundt om hushjørnet. Bag kameraet og før drivhuset ligger den nyetablerede urtehave . Og bag drivhuset ligger det blå bed og det nye mørke bed . Bag dronningebusken ligger bassinbedet og bagved igen ligger den del i haven med små stier . I får lige et nærbillede af de lyserøde planter i husbedet. Her er det acer, storkenæb, pileurt og en allium er på vej.  

Udsigten fra soveværelsesvinduet

Når nu regnen siler ned igen og igen, så vi ikke kan komme i haven, så må vi jo nyde haven indefra. Vi har værelser til havesiden, så dette er, hvad jeg også ser hver morgen, når jeg trækker gardinerne fra i soveværelset. Men det syn er nu heller ikke helt ringe. Drivhuset ligger lige udenfor vinduet. På højre side af drivhuset ligger urtehaven. Der mangler endnu en del at blive lavet der og det ser lidt rodet ud (fik fx. ikke fjernet krukker med krydderurter inden jeg tog billedet, for det regner jo ;-) Men alligevel er der gang i urterne. Spidskål, løg, kartofler mm. Og i det første bed er der plantet tagetes som kantplante. Det rustne jern helt til højre og forrest i billedet er et stativ til staudelathyrus - sådan så det ud i juli 2010. Det varer ikke længe inden de første ærteblomster springer ud. De dufter desværre ikke, men det kunne have været skønt, hvis duften af ærteblomst havde kunnet finde vej ind i soveværelset hver gang der blev luftet ud.   ...

Rucola'en blomstrer

I urtehaven står rucolaen så flot og der er mere end rigeligt, så vi har plukket til salater i et stykke tid. Rucola'en jeg har sået er 'Eruca sativa' og købt hos " Bjarnes frø og planter ". Der har været en rigtig god spireprocent og planterne er blevet store og flotte. Normalt er jeg ikke stor tilhænger af rucola, men kan sagtens spise den i mindre mængder sammen med andre salater. Men med denne rucola er jeg blevet omvendt. Det er en meget mild i smagen og på trods af, at den nu er gået i blomst, så kan den stadig bruges i maden. Blomsterne i rucola'en er rigtig dekorative og derfor står der nu også tre stilke i hver sin vase på sofabordet. Og blomsterne er et kunstværk i sig selv. Flødefarvede blomster med mørke og meget tydelige årer - smuk og enkel.