Gå videre til hovedindholdet

Så er der linet op til påsken

Jeg synes altid, at sidste dag på arbejde inden en ferie er fortravlet. Mange patienter skal ses og gives den sidste instruktion i genoptræning, så de kan klare det på egen hånd i de dage, hvor vi alle har ferie. I dag var ingen undtagelse, så lidt fortravlet kunne jeg tage hjem og holde ferie. Så er det altså skønt, at kunne gå lidt i haven for at få travlhedsfornemmelsen væk.

Jeg fik det næste bed mærket af i urtehaven, så nu er der klar til, at jeg kan grave det i morgen. Og heldigvis skulle der komme masser af sol i morgen, så der er mulighed for, at jeg når at få det gravet og måske få begyndt på det næste bed.

Det køligere vejr har givet mig lidt mere tid førend bedene skal være færdige. Jordtemperaturen er faldet en del og den er for kold til at sætte kartofler i eller så noget som helst i. Ikke engang persille kan det betale sig at så endnu.


Men så har jeg heldigvis påsken til at komme videre. Og selvom påskevejret ikke tyder for godt, så er der ingen undskyldninger for at arbejder videre på projektet. For brædderne ligger klar til at blive transformeret til højbede.      


Alle urtefrøene havnede i postkassen i går og der er et par stykker af dem, som sagtens kan såes indenfor nu eksempelvis de to forskellige basilikum. Og der er flere af grøntsagerne, som kan forkultiveres nu ex. rosenkål, broccoli og butternut (vi valgte butternut istedet for hokaido). Jeg tænker, at det kan være en fordel at så det så tidligt som muligt, så vi kan høste det tidligere på året.

Men der kommer dog en stor udfordring, når det hele skal prikles - hvor søren skal alle potterne stå, når der både skal være plads til sommerblomster og urter.

Kommentarer

  1. Hej Susanne

    Glæder mig til at se højbedene, når de færdige - byggede selv mine højbede, og det var lidt af et arbejde, men meget vellykket.... hvis jeg selv skal sige det.

    Sikke mange spændende frø...... hvor har du været på shopping henne??

    Kh.
    Lonni

    SvarSlet
    Svar
    1. Uha, så har jeg måske taget munden for fuld - tænker at der er rimelig let at bygge højbedene. Krydser fingre for, at jeg har "beregnet" rigtigt.
      Jeg har købt frø hos Bjarne Højlund. Han har mange spændende frø og det var da lidt svært at vælge. Her et link; http://www.bh-froe.com/ZC/

      Slet
    2. Du skal nok klare opgaven, men man bliver lidt træt af at save :0))) Glæder mig til at se dine fine højbede.

      Må lige kigge frø hos Bjarne - er blandt andet på jagt efter japansk persille (Mitsuba), men der skal nok være et par andre spændende frø, som skal afprøves :0))

      God påske og arbejdslyst!

      Slet
    3. Jeg har heldigvis en elektrisk kap-geringssav, så det bliver en leg, at få brædderne savet.
      Det lyder spændende med japanske persille. Mon du skriver lidt på bloggen om den og hvis du har andre spændende "sager", du putter i jorden?

      Slet
  2. Ja, det er med at udnytte det gode vejr i morgen, hvis det er slut for resten af påsken. God arbejdslyst med dine bede og højbede.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er altså rigtigt ærgerligt, hvis det kun er i morgen som er med godt vejr. Alle de fridage ville ellers være perfekte at bruge til skønne projekter i haven. Har stadig et lille håb om, at meteorologerne tager fejl

      Slet
  3. En målrettet dame, må man sige... :) Men sådan er det jo, når man har et konkret projekt, og påsken er som skabt til den slags. Jeg er spændt på at se dine højbede, skal du virkelig selv snedkerere? Jeg er godt nok imponeret.

    Rigtig god arbejdslyst, også med såningen - sikke mange goodies du skal høste senere på sommeren :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis jeg skal nå at få gang i urtehaven i år, så må jeg nødvendigvis være målrettet og jeg er nu engang skabt sådan, at jeg skal "smede mens jernet er varmt", så ...
      Jo, jeg skal selv snedkere - det bliver fedt at få træ mellem hænderne :-)
      Håber det bliver til goodies i løbet af sæsonen. :)

      Slet
  4. Ja der er en dejlig tid .... God fornøjelse i haven

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have :-) Håber også at du får tid til haven

      Slet
  5. Hvad for en slags træ bruger du til højbede? Glæder mig til at se hvordan det bliver.

    SvarSlet
    Svar
    1. Har i første omgang valgt at bruge fyrretræ, som ikke er imprægnere, da jeg ønsker en billig løsning i første omgang for at se, om urtehave er "holdbart" for mig. Hvis det bliver en succes, så vil jeg efterhånden skifte træet ud til noget hårdttræ, som har langt længere levetid.
      Jeg glæder mig også selv til at se det færdige resultat :-)

      Slet
  6. God arbejdslyst. Jeg vil glæde mig over godt vejr i morgen, trænger til en havedag :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg trænger også - det bliver dejligt med nogle D-vitaminer og motion :-)

      Slet
  7. Hvor er du ihærdig :-)
    Det er spændende med det køkkenhaveprojekt, og måske meget godt du kan koble af fra arbejdet med noget helt andet.

    God (arbejds)påske.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tænker så godt når jeg arbejder og kan koble fuldstændigt af - én af grundende til, at havearbejde er skønt :-)
      Du/I ønskes også en god (arbejds)påske og jeg kan forstå, at det mest bliver malerpensler, som der skal arbejdes med. Skønt at I snart kan flytte ind :-)

      Slet
  8. Ja tungen lige i munden for det gælder om at have logistikken i orden, når der skal plantes og prikles..
    God påske og arbejdslyst.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er mest det logistiske område, som volder problemer. Har overvejet varmeblæser til drivhuset, men nu skal frosten ihvertfald lige overståes, så må vi se hvad det bliver til.
      Tak i lige måde :-)

      Slet
  9. God arbejdslyst du gæve havekvinde - herlige projekter der venter dig....og dagen i dag ser ud til at bliver himmel flot så hyggehejsa ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Uha ja, nu skal jeg snart ud. Her skinner solen også fra en blå og skyfri himmel. Det bliver skønt med en dag i "gravningens" tegn. Næhh måske mere skønt, når jeg kan se tilbage på et stykke veludført arbejde. Og de ømme muskler tager vi med som et tegn på, at formen bliver bedre ;-)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Storslåethed

Det er så skønt og frodigt i haven lige i øjeblikket. Ja, jeg vil nærmest kalde de storslået - hvis man da kan tale om det  i en have på knap 700 kvm. Men det er altså slet ikke til at se sig mæt på. Og det på trods af, at jorden i går var knastør. Men nu har vi fået vand, så vandslagen får lov at holde pause. Her er det et kig ned gennem haven. Jeg kan slet ikke blive træt af at betragte alle farverne. For lige at fortælle lidt om havens opdeling, så ligger træterrassen rundt om hushjørnet. Bag kameraet og før drivhuset ligger den nyetablerede urtehave . Og bag drivhuset ligger det blå bed og det nye mørke bed . Bag dronningebusken ligger bassinbedet og bagved igen ligger den del i haven med små stier . I får lige et nærbillede af de lyserøde planter i husbedet. Her er det acer, storkenæb, pileurt og en allium er på vej.  

Rucola'en blomstrer

I urtehaven står rucolaen så flot og der er mere end rigeligt, så vi har plukket til salater i et stykke tid. Rucola'en jeg har sået er 'Eruca sativa' og købt hos " Bjarnes frø og planter ". Der har været en rigtig god spireprocent og planterne er blevet store og flotte. Normalt er jeg ikke stor tilhænger af rucola, men kan sagtens spise den i mindre mængder sammen med andre salater. Men med denne rucola er jeg blevet omvendt. Det er en meget mild i smagen og på trods af, at den nu er gået i blomst, så kan den stadig bruges i maden. Blomsterne i rucola'en er rigtig dekorative og derfor står der nu også tre stilke i hver sin vase på sofabordet. Og blomsterne er et kunstværk i sig selv. Flødefarvede blomster med mørke og meget tydelige årer - smuk og enkel.

Udsigten fra soveværelsesvinduet

Når nu regnen siler ned igen og igen, så vi ikke kan komme i haven, så må vi jo nyde haven indefra. Vi har værelser til havesiden, så dette er, hvad jeg også ser hver morgen, når jeg trækker gardinerne fra i soveværelset. Men det syn er nu heller ikke helt ringe. Drivhuset ligger lige udenfor vinduet. På højre side af drivhuset ligger urtehaven. Der mangler endnu en del at blive lavet der og det ser lidt rodet ud (fik fx. ikke fjernet krukker med krydderurter inden jeg tog billedet, for det regner jo ;-) Men alligevel er der gang i urterne. Spidskål, løg, kartofler mm. Og i det første bed er der plantet tagetes som kantplante. Det rustne jern helt til højre og forrest i billedet er et stativ til staudelathyrus - sådan så det ud i juli 2010. Det varer ikke længe inden de første ærteblomster springer ud. De dufter desværre ikke, men det kunne have været skønt, hvis duften af ærteblomst havde kunnet finde vej ind i soveværelset hver gang der blev luftet ud.   ...