Gå videre til hovedindholdet

De blå ...

Det meste af dagen er foregået indendørs, idet vejret ikke har været til udendørssysler grundet småregn. Men sent eftermiddag vovede jeg mig ud og fandt at den første kærmindesøster er sprunget ud.


Jeg er meget glad for disse planter, idet de har en historie. Jeg fik planterne for et år siden i fødselsdagsgave af en kollega. En kær kollega som nu er gået på efterløn. Men hver gang jeg ser kærmindesøsteren, så kommer jeg til at tænke på hende. En herlig gave fra hendes egen have.

I det blå bed er porcelænshyacinterne også godt på vej. Jeg har ikke tidligere lagt mærke til, at de starter deres blå rejse helt ned mellem bladene.


























Det blå bed er nyt fra sidste år og det er tydeligt at se, at der er masser af ukudtsfrø, som har ligget og ventet på at få lys. Og det har de så fået nu græsplænen er fjernet. Så da jeg alligevel var ude, så kunne jeg jo lige så godt lige fjerne lidt af alle de hønsetarme mm, som var ved at være ret store.

Flere steder i haven er de små martsvioler nu sprunget ud. Det ser så godt ud med 'tæpperne' rundt omkring. Og så dufter ganske godt og skulle efter sigende være gode at kandisere. Jeg har aldrig selv prøvet at kandisere dem, men i år er der så mange, at det sagtens kunne lade sig gøre. Måske man sku'

Kommentarer

  1. Ih altså.....skønne billeder i de blå farver!

    God dag!

    SvarSlet
  2. Jeg kan godt forstå, at du er ekstra glad for den plante, som du har fået af en kollega. Man sender lige giveren en kærlig tanke, hver gang man får øje på planten, ikke?

    Den har en rigtig flot blå farve. Kender du den også i hvid?

    SvarSlet
  3. mmmmmmm - blåt er godt Susanne ;0)

    SvarSlet
  4. Fine blå planter til dit blå bed.

    SvarSlet
  5. Synd at I har haft regn, vi har haft strålende sol hele dagen. De små blå er søde og den slags tæpper er meget velset i min have.

    SvarSlet
  6. Der er ikke noget bedre, end planter med en god historie ;o) og hvor er den skøn den kærmindesøster, den skal vist lige med på ønske listen, (tror den bliver lang inden sommeren er ovre);o)

    SvarSlet
  7. Dejlige blå blomster! Min Kærmindesøster står også flot i blomst. Har aldrig prøvet at kandisere, men man kan også bruge de friske violer til at pynte kager og salater med. De smager dejligt! ;O)

    SvarSlet
  8. Ih hvor er den sød den kærmindesøster, og hvor er det dejligt, på den måde at blive mindet om en søde kollega!

    SvarSlet
  9. Ja de planter man får af nogle kan godt gå hen og blive ens kærste eje, har faktisk fået mange skønne planter foræret gennem tiden og det gør da at dem man har fået dem af, får en ekstra tanke.
    Den ser nu også dejlig ud. Ved du hvad den hedder.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.

1. søndag i advent

Som alle I andre, så har jeg også haft 'travlt' med at finde og pynte adventskransen. Jeg har ikke den store lyst til at lave dekorationer og holder desuden også af det enkle. Derfor købte vi for et par år siden Georg Jensens adventsstage. Ikke så julet at se på i min optik, så derfor får den altid lige et lille julepift. Hver lysholder har fået et par små kviste af blød ene og derefter en lille sløjfe i julefarver. Den bløde ene har jeg fået hos mine forældre, som har en stor busk, der trængte til beskæring. Jo, den er god nok - det er ikke en dårlig undskyldning for at få noget af den! Jeg fik faktisk en hel pose blød ene, så jeg skal have fantasien igang for flere enkle projekter. Jeg kan se rundt omkring i bloglandia, at der er flere med bloglys i kransene, som tænder alle fire lys på én gang. Jeg oplever, at der er forskellige traditioner i forhold om alle fire lys tændes på én gang eller om der tændes et lys af gangen. Vi tænder kun et lys af gangen. Og så er ...

Mistelten

Jeg hentede konfekten hos søster igår og i den anledning havde hun været i haven for at plukke en mistelten til mig. En stor flot mistelten, som hun allerede havde forsynet med en rød sløjfe - tak kære søster :-) Jeg fik desværre ikke taget et foto af selve planten, så I kunne se hvor stor den er og hvor den gror.  Egentlig kender jeg ikke særligt meget til misteltenen, men jeg blev lidt nysgerrig, nu da søster har sådan én groende i haven. Så derfor har jeg været rundt på nettet for at finde oplysninger bl.a.  her   og  her .    Misteltenen er en halvsnylter. Den laver selv fotosyntesen, men trækker væske og næring fra værtstræet. Og hvis misteltenen bliver stor nok efter 20-30 år, så kan den skygge for værtstræet, så værtstræet ikke kan klare sin egen fotosyntese. Den kan derfor slå værtstræet ihjel og dermed dør den selv. Planten kan blive omkring 1x1 meter.  Misteltenen gror vildt rundt omkring i verden, men gror sjældent vildt i Danm...