Gå videre til hovedindholdet

Rabarber, persille og løvstikke

Så varer det ikke så længe endda førend vi kan begynde at trække rabarber og smage på den første syrlige rabarberkage. Mums det bliver godt.

Jeg har læst om de (franske) lerpotter, som bliver sat over rabarberne for at få lange og sprøde stilke. Lerpotterne har jeg ingen af. Men mon det er muligt at efterligne ved at skære bunden af en sort spand og sætte over rabarberen? Jeg tænker, at en spand må have nogenlunde samme funktion, men er selvfølgelig slet ikke nær så dekorativ som en lerpotte.


Den bredbladede persille er også kommet godt igen. Jeg tror, at det er fjerde år, at de samme planter kommer igen. Sidste år husker jeg, at der var en del blomster, så jeg er noget spændt på, om persillen har sået sig selv.



Og så opdagede jeg idag, at løvstikken har skudt sine første spir op. Planten er efterhånden ved at være ret omfangsrig. Vi har egentligt kun behov for en ganske lille én, for vi bruger kun ganske få blade hver gang vi anvender den i maden. Derfor kunne vi godt nøjes med en ganske lille én.

Men både rabarber, persille og løvstikken må snart holde flyttedag, for når jeg skal til at grave flere bede til urtehaven her i påskeferien (krydser virkelig fingre for, at vejret arter sig), så skal de flyttes til andre steder. Så er det vist kun en fordel, at de er store og livskraftige.

Kommentarer

  1. Der er ikke noget skønnere end, at se tingene spire.
    Rabarber kage, kan næsten ikke vente.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret - tænderne løber næsten i vand bare ved tanken om en lækker rabarberkage med flødeskum :-)

      Slet
  2. Ja, rabarber er fantastiske - man kan sagtens bruge en høj spand med et lille hul i toppen. Jeg overvejer stadig om mine rabarber ikke lige skal drives lidt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for svaret - så tror jeg snart, at der skal en "lille" spand hen over rabarberen. Det må også fungere lidt som et drivhus og give lidt varme til den, her i disse kolde dage, så den vokser lidt hurtigere.

      Slet
  3. Jeg så også godt de lerpotter hos Staudefeen. De var vildt flotte og en vaskeægte pryd for enhver køkkenhave :o) Jeg bliver helt sulten ved synet af alle de lækkerier, som er på vej hos dig :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh var det hos Staudefeen - ja vi får jo så meget dejligt info her i bloglandia, så det slet ikke er til at huske, hvor det hele stammer fra. Ja, lerpotterne var flotte og passer super til en rigtig pottage.
      Det bliver så skønt igen at kunne gå i haven for at plukke lækkerier :-)

      Slet
  4. Ja de er supper flotte de krukker men jeg ville da give spanden et forsøg.....og dog måske bliver der for varmt derinde under en sort spand.......hmmmmm.....det må jo komme an på en prøve for de første rabarber er de bedste :0

    Knus Dorthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Mon ikke det er når solen skinner, at varmen vil kunne være for meget. Jeg tænker ihvertfald, at det kun kan være en fordel i disse dage, hvor det er koldt. Så må den fungere lidt som et drivhus selvom toppen af spanden er skåret af. Jeg tror, at det skal prøves. Og så kan spanden jo efterfølgende bruges til mynterne, når jeg får gravet krydderurtebedet :-)
      Fuldstændig enig - de første rabarber er de allerbedste, men næsten også dem, som man ikke nænner at trække ;-)

      Slet
  5. Jeg synes det lyder som en god idé med en spand med bunden skåret ud. Jeg tænker også på det hvert forår, men får det aldrig gjort :-) Så jeg vil følge med i dit forsøg.
    Jeg har fået lavet for meget skygge, hvor mine rabarber står. Men de står i 'fuld' skvalderkål, så jeg kan ikke rigtigt tage mig sammen til at flytte dem. For jeg har ikke skvalderkål i den del hvor de skal hen. Jeg burde nok sætte dem i en stor potte og holde øje med dem først. Men det bliver jeg også ved at glemme :-)
    Og jeg elsker endda også rabarberkage. Mærkeligt så ubeslutsom man nogle gange kan være :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg prøver måske i morgen - idag har det ihvertfald være for blæsende til at spanden ville blive på plads.
      Uh de sk... skvalderkål er altså ikke sjove. Jeg synes det lyder som en god idé, at sætte dem i karantæne inden du planter dem ud i det blivende sted. Men mon ikke også, at der kan trækkes rabarber når de gror i krukke, så du kan få en lækker rabarberkage også i år?
      Kender godt det med, at der skal så mange overspringshandlinger og overtalelse til førend det bliver gjort. Og når det så er gjort, så tænker man; det tog ikke lang tid, hvorfor har jeg ikke gjort det noget før!

      Slet
  6. Jeg læste i nogle gamle haveblade i går aftes - og der stod at man lige nu skulle putte en spand over sine rabarber. Så det tror jeg roligt at du kan gøre :-) Der stod intet om at skære hul i spanden - men mon ikke det er en god ide.. Tror selv jeg må ud og forsøge en af dagene :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tænker, at så kan de få lys at strække sig efter, hvis bunden skæres væk. Når blæsevejret er overstået, så skal jeg have sat én over mine rabarber også.

      Slet
  7. Har også godt set det med spanden, min rababer er helt ny fra sidste år og jeg har læst at man ikke skal tage af den det første år så øv.
    Kender godt det med at man ser noget ved en blog og så kan man ikke finde det igen. Så forleden da en som henviste i en kommetar at hun havde en give away og så kunne jeg bare ikke finde den bagefter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har jeg også læst, så det er da superærgerligt, at du ikke kan trække rabarber i år. Men til næste år ...
      Der er efterhånden så mange blogs, så hvis man skal huske alle blogs med gode tips, lækre planter mm så må man til at skrive bloggens navn ned. Det er jo rene guldgruber alle bloggene :-)

      Slet
  8. Held og lykke med rabarber projektet. Jeg har en gang haft en løvstikke, den var vildt stor og vi brugte den ikke til ret meget, så den skal jeg ikke have igen.
    Det er over 30 år siden, så det var ikke i denne have :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi bruger af og til løvstikken, men der skal ikke bruges ret meget af gangen, så det syner slet ikke, at man bruger af den. Men jeg holder meget af dens blade og de gule blomster, som troner i højden.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Magnolia gren

Fra stuevinduet har jeg udsigt til magnolia-træet, som står med knopper. Når jeg ser ud på træet, så har jeg en fornemmelse af, at knopperne allerede er hvide, men ved nærmere eftersyn så er knoppen stadig dækket af en  "skal" med sølvgrå hår. På en tur rundt i haven blev jeg fristet og klippede en gren med et par knopper af, som jeg har sat i en vase. Jeg er meget spændt på, om det endnu er for tidligt at drive magnoliaen frem indendørs. Eller om knoppen tører ud isedet - opvarmning med brændeovn gør ikke miljøet bedre! Men det kunne være så dejligt at få en magnoliablomst at se - for der er godt nok lang tid til sidst i april, hvor magnolia-blomsterne var klar til at blomstre sidste år !

Nedklipning af katteurt

Katteurten Nepeta faassenii 'Six hills Giants' lever op til sit navn og jeg skal love for, at den er blevet stor - stor og smuk var den, da den stod med alle de smukke blå blomster i fuld flor. Og den har været så velbesøgt af de flittige brumbassser. En ulempe ved den er dog, at den falder til siden og derved bliver lidt bar i midten. Derfor fylder den ret meget - jeg tror, at én plante har fyldt 1,5x1,5 m. Derfor har den også klemt nogle af de planter, som jeg har sat i bedet. Måske har jeg plantet for tæt, men så er planten for stor. Så istedet har jeg midlertidigt sat en stump rionet op, så plantestilkene er blevet løftet fra jorden og der er givet plads til andre planter. Dette må blive min fremtidige løsning - dog med rionet hele vejen rundt om planten - da jeg gerne vil beholde katteurten i haven. Da jeg så, at der var friske grønne skud i midten af planterne, så var jeg kvik med saksen - væk med de horisontale, halv visne og afblomstrede grene. Og tilbage stod fr...

Burresnerle

Her i haven har vi en del burresnerler, et træls ukrudt men ikke en plage som andet ukrudt ex. skvalderkål eller mælkebøtter. De er trælse at komme i nærheden af, for de hænger fast i tøjet. Plantestænglen og bladene har små modhagere eller kroge, som griber fast, ja selv havehandsker hænger de fast i. De 30-100 cm lange stængler klatrer rundt i andre planter, så de til tider kan være ret svære at få hevet op, ligesom at stænglen ofte knækker når man trækker i planten. Derfor er de ikke sådan ligetil at komme til livs. Lige nu blomstrer burresnerlen. Den har små ubetydelige hvide blomster, som senere bliver til små kugler. Og det er kuglerne som er de værste til at hænge fast - gad vide hvorfor kuglerne også bliver kaldt for præstelus? Planten har gjort det smart, for de små kugler hænger fast i alt og jeg mener alt! Og dermed bliver kuglerne = frøene spredt over større afstande. Jeg mindes, at vi som børn smed kuglerne efter hinanden for at drille. Om vores haveinteresserede fo...