Gå videre til hovedindholdet

På vej

Når jeg kommer hjem fra arbejde er det et must, med en tur rundt i haven - jeg skal jo lige se, hvad der er sket af nyt siden sidst (= igår). Og planterne gror hurtigt i disse dejlige forårsagtige dage.


Da jeg fik kigget godt efter, så var der faktisk små blå "perler" i skillaerne - det måtte foreviges, så jeg greb min kamera og macro-linsen. Og derfor blev det lige til en lille serie med macrobilleder af "snart-på-vej-planter".

Lungeurten viser farve og det kan ikke vare længe inden den springer ud.



Bjergknopurten er også godt på vej og stod så smukt med det sølvagtige skær i solen. Med macrolinsen er det rigtig tydeligt, at både lungeurt og bjergknopurt er godt behårede - det har jeg ikke tænkt på tidligere!

I kugleprimulaens midte anes alle de små knopper. Én af de nye planter i det nye bed og jeg glæder mig til, at se de blå kugler, når den springer ud.



Og den lyserøde småhjerte står med sit dekorative lyserøde spæde løv - et helt kunstværk at se på.

Kommentarer

  1. Dejligt billeder, selv var jeg også ude og tage lidt makrobilleder. Jeg var nu ikke så heldig, det var halvmørkt og det blev lidt rystet. Men så kan jeg jo nyde dine.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja macro-billeder er ikke nemt at få gode, når det er mørkt. Håber du får bedre held næste gang :-)

      Slet
  2. Super flotte billeder :-))
    Jeg troede, at knopurten var lammeøre lige da jeg så den. Den ser jo ellers ikke så behåret ud i normal størrelse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Den kunne såmænd også sagtens forveksles på foto'et. Ja, det er sjovt at fotos giver et "andet billede" af virkeligheden, som er svært at se med det blotte øje - det synes jeg tit at jeg oplever.

      Slet
  3. Smukke billeder - så fine billeder kn jeg ikke finde i haven..... endnu :0)))

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er helt sikker på, at der også kommer smukke billeder til dig :-)

      Slet
  4. Meget fine billeder. Sjovt at se hvor langt fremme dine planter er.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så stor forskel på, hvor langt planterne er fremme både i egen have men også ift. i andre del af landet.

      Slet
  5. Hvor er det skønne billeder Susanne - og herligt at alle de små efterhånden kikker op:o)

    SvarSlet
    Svar
    1. ja det er ved at være rigtig forår - nu tror jeg på det :-)

      Slet
  6. Fine billeder og det går så hurtigt nu, at man næsten kan se forskel fra morgen til aften. Jeg kan godt forstå, at det er et must at komme ud og kigge efter arbejde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret - det går rigtigt stærkt i haven. Hver dag er der nyt at se efter, så ville slet ikke kunne undvære den daglige tur. Og heldigvis er det nu lyst så længe, så det er muligt hver eneste dag :-)

      Slet
  7. Wow, for nogle lækre makro-shots :-)
    Nu havde jeg lige lært det med det manuelle på Av, eller ihvertfald nogenlunde, og så kommer du og foreslår noget nyt igen, med manuel fokus. Pyha, mit stakkels hovede har svært ved at følge med :-)
    Men faktisk ved jeg godt hvor man skifter til manuel fokus, for det viste datteren mig for nogle uger siden. Dengang anede jeg ikke at der var en knap dér :-D Så der er et stykke vej endnu for mig. Men jeg bruger faktisk ikke autosettings overhovedet mere. Dog har jeg måttet sætte billedstørrelsen ned, fordi jeg simpelthen løb tør for plads. Men jeg tror nu ikke det har noget at sige, vel?
    Samtidig er det også svært, fordi jeg ryster meget, og det øje som jeg bruger i søgeren kan ikke se helt klart. Så det er faktisk et mirakel, at nogle af mine billeder er ok :-) Men det er sjovt at lege med det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja der er meget at lære ift. vores DSLR-kameraer. Men hvis vi tager lidt hen af vejen, så tror jeg, at vi bliver rigtig skrappe. Og jeg kan jo se, at du har øvet dig med et rigtigt godt resultat. Så det lille spark bar frugt - hvor er jeg glad for det :-)

      Slet
  8. Hvor er det smukke billeder. Jeg er fascineret af at man kan komme så tæt på :). Det er herligt så hurtigt det går nu i det skønne forårsvejr.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er rigtigt sjovt at leget med macro-shots - der er helt andre "ting" som kommer frem i billeder, som går så tæt på. Og jeg glæder mig til, at der kommer flere blomster, så jeg kan komme til at lege noget mere med kameraet - indstillinger og linser :-)

      Slet
  9. Det er nogle meget fine billeder - og sjovt når man går så tæt på en plante, hvad der viser sig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Enig - jeg have ikke troet at eksempelvis bjergknopurten var så mandig (behåret) ;-)

      Slet
  10. Lækre billeder! Du har rigtigt meget på vej i haven, det er skønt.
    Skal man have et særligt macro objektiv eller hvor sidder den macro funktion på dit camera? Ja, det er afslørende at jeg endnu ikke har fået mig fordybet i dit fotolink til Tybjerg tekst og foto...

    Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har en speciel macro-linse. Men der er også en indstilling på kameraet - blomsten - hvor kameraet automatisk tager fotos, hvor det er blomsten der er i focus og baggrunden sløret (blændtallet er lavt). Blomster-kanppen bruger jeg tit og med stor fornøjelse. Men den kan selvfølgelig ikke lave 1:1 fotos, som macrolinsen kan.

      Slet
  11. Sikke nogle flotte billeder! Du har godt nok lært at bruge dit kammers rigtigt!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg øver mig hver dag og håber på, at "øvelse gør mester" :-)

      Slet
  12. Fine fine billeder, får nu endnu mere lyst til et spejlrefelks kamerea med det hele. Er din makro linse tilkøbt for de er da mega dyre. Har fået lov og låne min datters før jeg selv køber tror jeg at jeg vil benytte mig af. Så der kan komme nogle gode billeder på min blog også.

    Hilsen Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har en decideret macro-linse. Kameraet blev stjålet i november og jeg fandt et godt tilbud, som frigjorde lidt penge, så der var "råd" til en macro-linse. Men du har ret i, at de ikke er helt billige - men de er sjove at lege med.
      Det lyder som en god idé at låne datterens kamera - jeg tror, at når du først har prøvet et spejlreflekskamera, så er du solgt :-)

      Slet
  13. Hej Susanne. Utroligt flotte billeder. Det er sjovt at se planterne så tæt på. Den blå farve er virkelig flot. Jeg synes, det er utroligt, at den findes i naturen, for der er ikke så meget, der er så blå! Jeg blev helt glad for at se din bjergknopurt for jeg tænkte straks, at min er lige så pæn! Rigtig god aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret i, at der ikke findes mange rigtig blå blomster - men det er en skøn farve, når den endelig er der :-)

      Slet
  14. Der er så vidunderligt meget "på vej" derude, at den daglige fornøjelse med "lige at gå en runde og se hvad der sker" igen har indfundet sig... Noget af det bedste ved have-livet. Smukke, smukke billeder af forår ...på vej i fuldt flor.

    Bedste hilsner fra Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja nu går det stærkt og på den daglige rundtur er det bare om at holde øjnene åbne, for at få det hele med. Skønt med en daglig oplevelse :-)

      Slet
  15. Hej Susanne. Sikken flotte billeder. Nu har jeg "arvet" min datters gamle nikon spejlrefleks kamera og det er spændende men også en anelse svært, så jeg suger til mig, når du kommer med nogle guldkorn. Mit kamera er sat på raw i stedet for jpg og så skulle jeg egentlig redigere i ADOBE, men det er godt nok svært. Så lige nu er jeg kørt fast.

    Det kunne være jeg skulle tage en runde i haven med kameraet og se om jeg kunne fange nogle gode billeder.

    Rigtig god weekend.

    Hilsen Lise Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Uha jeg er slet ikke kommet til RAW format og redigering endnu. Foreløbig koncentrerer jeg mig om, at lære kameraets indstillinger. Mon ikke du kan indstille kameraet til jpg, så du i det mindste ikke skal redigere bagefter?
      Jeg er helt sikker på, at du bliver glad for spejlreflekskameraet - det giver nogle flotte billeder og så kan man selv bestemme, hvordan motivet bliver "fremvist". Rigtig god leg :-)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri

Ulv i fåreklæder

Jeps jeg nåede at sætte de sidste løg idag og sikke en dejlig tilfredsstillelse det er. Men derfor må vinteren nu gerne blive væk et stykke tid endnu - jeg har stadig mange projekter, som jeg gerne vil nå et par stykker mere af inden. Sjovt som sådan et løglægnings-projekt kan sætte nyt lys på et bed. For da jeg skulle igang med at sætte løgene i et område, fik jeg øjene op for, at den italienske arum breder sig voldsomt og fylder alt for meget. Den har tidligere fået lov at brede sig, fordi jeg synes, at den er så facinerende i dens livscyklus og fordi de hvidbrogede blade passer så fint i det hvide husbed. Men inden jeg kunne sætte løg, måtte jeg grave dele af den væk for at få plads. De små nye planter er nemme at fjerne, idet deres små knolde stadig ligger øverligt. Det er straks noget sværere at fjerne de større planter, hvor knoldende har boret sig ned i jorden. Og de er så viseligt indrettet, at de lader stilken slippe knolden, hvis man trækker i stilken. Så en spad