Gå videre til hovedindholdet

Jordbærbed og rionet

Wauw sikke et skønt forårsvejr det har været - ingen havgus/dis idag, men solskin og blå himmel lige fra morgenstuden. Så det varede ikke længe før end jeg fik forføjet mig ud i haven. Og der har jeg så været stort set hele dagen. Nu sidder jeg så lidt træt af den friske luft og med røde kinder - tror jeg kommer til at sove godt i nat.

Jeg fik taget et ordenligt ryk i haven. Vi fik tre store rionet skåret til og sat op på stakittet. Det ene rionet blev sat op ved urtehaven og er nu klar til, at jeg får et par familie-frugttræer, som espalieres op af det.


Og foran rionettet fik jeg gravet et bed til jordbær og frugttræerne. Beddet er 35 cm bredt, hvilket jeg håber, er bredt nok til jordbærene. Heldigvis valgte jeg også at grave dette bed efter højbedmetoden, for da jeg kom i dybden, så var der masser af rødder, som skulle graves væk eller klippes over. Rødder fra ligusterhækken, som blev fjernet sidste år og som selvfølgelig ikke er gået til endnu.

Projekt urtehave skrider fremad, men jeg nåede ikke på genbrugspladsen efter kompost til bedene (hvis det da kan fåes i Egedal Kommune). Men istedet fik vi fældet en stor tuja - men mere herom senere.


Vil lige vise et billede af de blå og cremegule krokus, hvor den blå kugleprimula foran er ved at vise farve. De bliver så smukke sammen.

Kommentarer

  1. uhhh, jeg kunne også tænke mig et jordbærbed.... men nej, nej, der ER altså ikke plads :-) :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan jeg godt forstå - glæder mig også til at få hjemmedyrkede jordbær :-)
      Har du set "The eatable garden"? I den udsendelse på svensk TV8 viser værtinden, at hun dyrker jordbær rundt omkring i haven og altså ikke i et decideret bed, så måske der kunne blive plads til et par planter alligevel ;-)

      Slet
  2. Ja sikke en dejlig dag i haven ;0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har været en skøn, skøn dag i haven - dem ønsker vi os flere af :-)

      Slet
  3. Meget smuk kugleprimula :-))

    Lyder godt med jordbærbedet. De er næsten ikke til at undvære i haven. Jeg har både den søde corona og den remonterende ostara.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er første år den er i min have, så jeg glæder mig til at se den i fuld udspring :-)
      Det lyder som dejlige jordbær. Jeg kan ikke huske, hvad dem jeg skal plante hedder. Jeg må vist lige forhøre mig hos forældrene, som har været leveringsdygtige :-)

      Slet
  4. Hej Susanne

    Der er kompost på genbrugspladsen i Smørum :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Super, tak for svar :-) Så ved jeg ihvertfald, at jeg kan hente der, hvis de ikke har i Toppevad.

      Slet
  5. Stort arbejde, du har fået lavet i dag, det bliver bare godt. Lækkert med jordbær i haven, vi har desværre ikke plads.

    Dine krokus er meget smukke.

    sovnugodt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg skal lige have bagt et par rugbrød - er færdige om én time og så er det bare i seng, for den friske luft har godt nok tappet energi på den gode måde :-)
      I mit svar til Sussi, skrev jeg netop omkring det at have jordbær, som ikke er i faste bede. Måske det var en idé til dig?

      Slet
  6. I går noget til den, men det begynder bestemt også at tage form :-)
    Glæder mig til at se mere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, hvis der skal være en urte have der i år, så skal der gåes til den. Det varer jo ikke længe inden det er tid til at så og der skal jo ordnes meget inden det. Men det er skønt, at kunne se, at det skrider godt fremad.
      Der vil helt sikkert komme mere omkring det :-)

      Slet
  7. Hvor ser det bare godt ud :-) I har da godt nok været effektive i det gode vejr.
    Min engelske veninde har også 'kun' jordbær rundt i haven som bunddække og det høster mange skåle-fulde i sæsonnen. Så det kan sagtens lade sig gøre. Jeg overvejer selv at prøve det på den måde, fordi jeg ikke synes at mit jordbærbed fungerer særligt godt (=jeg vil hellere have blomster i det) og jordbær vil jeg altså ikke undvære.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes, at det er en rigtig god idé i små haver, at sætte jordbær blandt stauder. Hvis du gør alvor af det, så kunne det være spændende, hvis du skrev lidt om det i løbet af sæsonen :-)

      Slet
  8. Hvor skønt Susanne.......de espalierede træer skal nok blive en succes - og så er de super flotte :0)

    Hvis ikke Egedal er leveringsdygtige så kom til Viborg........;0) Der er jo ikke RET langt - jeg giver kaffe/øl/sodavand og vafler på bål *SMILER* - tulipantiden nærmer sig jo ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Var ligef forbi planteskolen og så, at et espaljeret træ med bare én slags frugt er hundedyr. Gad vide hvad et familietræ så koster? Godt jeg snart har fødselsdag, så jeg kan ønske mig det i gave :-)
      Du og tulipantiden hænger sammen nu. Og det lyder skønt med vafler over bål. Vi kommer måske til Viborg i forbindelse med én af heligdagene, så ....

      Slet
  9. Hej Susanne. Jeg blev noget nysgerrig, da jeg læste din overskrift: Rionet og jordbær og tænkte hvordan mon det hænger sammen, men så fik jeg forklaringen, der skal være frugttræer. Jeg synes, det lyder godt. Det bliver flot opad plankeværket. Jeg har lige lavet et espalier til vores pæretræ med rionet, men det var ikke opad plankeværket men ude i det fri sat fast med stolper. Jeg synes, det kom til at se godt ud. Det er en rigtig god ide med jordbær og frugttræer. Det lyder som en god kombination. Held og lykke med det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Thi hi har du aldrig hørt om klatrende jordbærplanter ;-)
      Så godt di indlæg omkring frugttræet - det er også en god idé, at bruge det som en slags rumdeler :-)

      Slet
  10. Håber du har sovet lige så godt som jeg og været lidt mere frisk i dag end jeg kan påstå at have været. Det der nusseri i haven i går var helt sikkert mere end det :-), men skønt er vejret og det er svært ikke bare at køre der ud af :-).

    Det bliver så flot med de espalierede træer!!!

    Ha´en god aften
    Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Næh jeg tror sommertiden gik lidt i sovetiden - har heller ikke været specielt udhvilet. Eller også er det "alderen, som trykker!
      Jeg håber, at det bliver godt. Gad vide om det er muligt selv at espaliere træerne?

      Slet
  11. Uhm et nyt projekt... det er så dejligt at komme igang med noget af alt det man har gået og tænkt på gennem vinteren :O)
    Det blir spændende at se dine espalierede træer med jordbærfødder :o)

    Ha en go aften...

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret - og selvom jeg havde lovet mig selv ikke at gå igang, så kunne jeg ikke få billedet på nethinden væk - et billede som består af bede med urter og blomster og et andet billede af lækkerheden ved at kunne høste fra egne bede og gå direkte i køkkenet med det. Så det måtte altså være i år.
      Jeg håber, at de espalierede træer bliver en fødselsdagsgave, så de snart kan komme i jorden :-)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri

Ulv i fåreklæder

Jeps jeg nåede at sætte de sidste løg idag og sikke en dejlig tilfredsstillelse det er. Men derfor må vinteren nu gerne blive væk et stykke tid endnu - jeg har stadig mange projekter, som jeg gerne vil nå et par stykker mere af inden. Sjovt som sådan et løglægnings-projekt kan sætte nyt lys på et bed. For da jeg skulle igang med at sætte løgene i et område, fik jeg øjene op for, at den italienske arum breder sig voldsomt og fylder alt for meget. Den har tidligere fået lov at brede sig, fordi jeg synes, at den er så facinerende i dens livscyklus og fordi de hvidbrogede blade passer så fint i det hvide husbed. Men inden jeg kunne sætte løg, måtte jeg grave dele af den væk for at få plads. De små nye planter er nemme at fjerne, idet deres små knolde stadig ligger øverligt. Det er straks noget sværere at fjerne de større planter, hvor knoldende har boret sig ned i jorden. Og de er så viseligt indrettet, at de lader stilken slippe knolden, hvis man trækker i stilken. Så en spad