Gå videre til hovedindholdet

Frølinger, priklinger og kartofler

Når nu vejret ikke vil, som vi vil så er det godt, at der er andre have-relaterede aktiviteter at tage sig. Så jeg har fået jord under neglene - både i overført betydning, men også rent bogstaveligt - ved at rode med frølinger og kartofler.

Kartoflerne, som jeg satte til forspirring først i marts har fået små korte spirer. Jeg har hørt flere, som har sat kartoflerne i bedene og lagt plastik over som beskyttelse. Kartofler kræver en jordtemperatur på omkring de 8° og jeg ikke har lagt hvidt plastik over bedet for at hæve temperaturen. På LandbrugsInfo er det muligt at se, hvor høj jordtemperaturen er i et område. Og der kan jeg se, at jordtemperaturen har i området kun er på 7° og at prognoser siger, at den vil falde med det koldere vejr i disse dage.
 

Istedet så gjorde jeg alvor af min plan om at plante kartoflerne i en mælkekarton, for at give dem et forspring. I høje kartoner plantede jeg kartofler, som ligger dækket med jord og i de lave har jeg sat den ene ende i jorden. Derudover har jeg stadig nogle som ligger til forspirring. Dvs. at jeg faktisk har brugt tre forskellige metoder, så jeg er noget spændt på, hvilken én der falder bedst ud.

Planen var at sætte dem i drivhuset, men da der loves frost, så tror jeg at temperaturen kommer under 8° også der, så istedet er de sat indenfor i et værelse. Håber ikke, at det bliver for varmt for dem der.


Som forberedelse til urtehaven, så fik jeg idag sået to slags tagetes, som skal vokse dels sammen med urterne i højbedene. Den ene tagetes er Harlekin, som jeg vandt i en Give Away, som Line fra Dalgården havde sidste år.

Bredbladet persille blev også sået. På posen stod, at den skulle såes inden 2009 (det er da et par år siden!), så jeg såede rigeligt, hvis nu spireevnen er nedsat.


Sidst men ikke mindst så havde jeg nogle frølinger af stedmødre, som trængte til at blive priklet om. På en anden blog (kan igen ikke huske hvor) stødte jeg på ordet priklinger og det er da et meget rammende ord. Så mine frølinger blev til priklinger. Gad vide hvad de bliver næste gang de skal plantes om - plantlinger?

Kommentarer

  1. Kært barn mange navne, og de passer jo perfekt, det er dejligt at se som det hele gror og trives hos dig ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, synes også navnene er rammende. Og når plantlingerne bliver store, så er det jo naturligvis planter :-)

      Slet
  2. Ja, det er nu rart at vi kan rode i jorden indendøre, når foråret lige har stukket halen mellem benene forhåbenligt for en kort periode.
    Spændende med dine kartoffel-projekter :O)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er skønt, at vi kan få styrret vores "have-lyster" på denne måde :-)

      Slet
  3. For Søren da der er rigtig gang i den ... God påske

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har vist aldrig haft gang i så meget tidligere - håber jeg finder plads til det hele, når det skal prikles ud :-)

      Slet
  4. Nej det ser godt ud Susanne. Det bliver spændende at høre, hvordan det kommer til at gå med dine kartoffelforsøg!
    Dejligt nyt ord at smage på: PRIKLINGER. Fint fundet på, og os i blogland ved jo, hvad der menes.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, gad vide om vi kan være med til at få nye ord i en ordbog over det danske sprog :-)

      Slet
  5. Ja dejligt med priklinger også det jeg gjorde i går for det blæste da en hel pelikan så denne weekend har ikke rigtig været en arbejds weekend godt der kommer andre.
    Nu vil jeg tage til arr. i rosen kredsen og lære hvordan ens roser bliver flottere end nogensinde før.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det blæser rigtig meget og det er en kold vind, som går lige i kroppen - ja, vi krydser fingre for, at prognoserne for påsken ændrer sig, så vi kan få lidt fra hånden da.
      Ih det lyder spændende. Gør ikke så meget i roser, men har da et par stykke og vil gerne have flere. Så er der gode oplysninger, så er jeg lutter øre :-) Rigtig god fornøjelse :)

      Slet
  6. Følger spændt med i dine forsøg med kartoflerne. Det bliver sjovt at se hvor det største udbytte kommer.
    God ide at bruge mælkekartoner til at så i- prikker du hul i bunden på dem? For ellers kan det vel nemt gå hen og blive for vådt?..

    SvarSlet
    Svar
    1. Overvejede det meget, da jeg plantede dem, men lavede ikke hul i bunden. Men jeg tror, at jeg vil gøre det, så det netop ikke bliver for vådt. Tror jeg går igang nu, for vejret er jo kun til indendørssysler.

      Slet
  7. Hvor dejligt.
    Jeg overvejer også at smide lidt kartofler i jorden i år - har aldrig prøvet det før.
    Hvad er det for en kartoffel du bruger? Der er så mange at vælge imellem..

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har købt en Folva og den stod som en tidlig kartoffel, men senere har jeg googlet den og på nettet står den som middeltidlig. Jeg ville gerne have en tidlig kartoffel, for jeg synes de allertidligste kartofler er de allerbedste og så er de altid hundedyre både i butikker og i boderne ved landevejene. Derudover giver den et stort udbytte.
      Det bliver spændende at høre/læse om du får lidt kartofler i jorden og hvilken én du vælger :-)

      Slet
  8. Skønt navn I har fundet på frølinger og priklinger. Herligt.

    Glæder mig til, at høre om dine kartofler de næste måneder. Ville selv have sat kartofler i spande, men det bliver heller ikke i år. Måske næste år...

    Ha' en dejlig aften :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er sjovt at lege med og smage på ord :-)
      Er det ikke muligt at sætte kartofler i din krukkehave i Sverige? Jeg har set forskellige metoder til at dyrke kartofler i enten en sæk med plantejord eller i krukker. Ellers må det blive næste år :)

      Slet
  9. Heldigvis er der andre metoder til at få jord under neglene - når nu vejret synes det skal passe til april. Jeg er ret spændt på dine tre metoder til kartofler.

    Nyd din aften
    Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg vil gerne komme med løbende skriftlige rapporter om, hvordan det går med mine tre metoder til kartoflerne. Synes selv, at det bliver ret spændende :-)

      Slet
  10. Det ser vel nok spændende ud. Jeg glæder mig til at følge med.
    VH Nina

    SvarSlet
  11. Spændende, spændende... Hvilke sorter kartofler har du købt?

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Juledekorationer hos søster

Da vi var hos min søster forleden, så benyttede jeg lejligheden til at tage lidt billeder af hendes juledekorationer. Jeg synes, at hun er rigtig dygtig til at binde og lave dekorationer, så det er altid en fornøjelse at komme på besøg og se, hvad hun nu har fundet på.

Specielt her til jul, har hun mange forskellige. Nogle af dem er nye og andre er gamle, som er frisket op med nyt, men alle smukke dekorationer, som oser af jul.






En lille smagsprøve på nogle af dekorationer som skaber stemning hos søster :-)

Pæon-aften

Jeg havde en dejlig tirsdag aften, idet jeg var i Hvalsø hos Pæoneksperten. Jeg var så heldig at jeg havde fået lokket min søster med dertil. Arrangementet foregik i pæonhaven, hvor vi havde lejlighed til at gå rundt og nyde alle de dejlig pæoner - og der er rigtig mange forskellige!


Claus Dalby var i haven for at fortælle om sin bog 'Bonderoser og pæoner'. Men lige inden Claus gik på,   så svarede Thomas fra Pæoneksperten på konkrete spørgsmål vedrørende pæoner.

Og jeg blev da lige en kende klogere i forhold til den forestående flytning af min pæon. Thomas fortalte, at for at sikre blomstringen, skal den deles, sådan at der er 3-5 rodskud (tror jeg nok, at han kaldte dem) på hver plante. Pæonen stimuleres derved til at danne nyt rodnet og dermed blomstre - så tager det forhåbenligt ikke mange år, før den blomstrer igen.


Claus er en god fortæller og er god til at krydre sin viden omkring pæoner med små anekdoter fra haveverdenen. Han fortalte bl.a. om hvordan Itoh hybriderne er…

Svampe

Disse to forskellige svampe var at finde i græsplænen idag. Den hvide fandt jeg ikke mindre end ni af ialt. Ingen af os har viden om svampe, men kunne denne spises, så var der masser af føde i den, for de var store og tunge. Under den runde hat var der en hvid "hinde", som dog ikke var hel og derfor kunne lamellerne. Stokken var tyk og virkede massiv og sluttede af i en rund rod, hvorfor den var let at vælte.

Den naturbrune svamp med en blå ring i hatten var heldigvis ensom - den ser nemlig giftig ud. Læg mærke til edderkoppen på svampen - den ser ikke samme signal som jeg! Under den flade hat var der lameller og en meget tynd stok og da jeg ville vælte svampe gik hatten i stykker.

Alle ti svampe er fjernet fra græsplænen og smidt i skraldespanden. Vi skal have fødselsdagsgæster imorgen og deriblandt to mindre børn - vi tager ingen unødige risici med evt. giftige svampe her!