Gå videre til hovedindholdet

Et udskældt folkefærd

Jeg har vist ikke fået fulgt rigtig med i vejrudsigten de sidste par dage. Sidst jeg så prognosen for weekenden husker jeg, at der ville komme masser af solskin og op til 15 grader her i weekenden.

Da jeg stod op i morges så der sådan ud.


Masser af tåge og den kom ligefrem i tågebanker hen over husets tag. Det var ikke lige, hvad meteorologerne havde meldt ud og jeg blev da også lidt skuffet. Men det er nu engang ikke meteorologerne, som bestemmer vejret - de prøver bare at forudsige, hvordan vejret bliver, så "don't kill the messinger". Og heldigvis for det!

Dog melder 'de', at der vil dukke lidt sol op hen på eftermiddagen og en hel del imorgen, jubii ... :-)



Men en lille haverunde blev det nu til fra morgenstunden. Både minipåskeliljer og violer er begyndt at springe ud. En skøn tid er startet, hvor den ene blomst afløser den næste.

Jeg vil tage min havejakke på og begive mig ud i haven - der er masser af opgaver som venter, så det bliver skønt med et par timer uden andre forpligtelser. Og så håber jeg på, at solen trods alt vil finde vej hertil også, så jeg kan 'suge' lidt af dens livgivende energi.

Mon ikke der er mange andre, som også skal i haven? I ønskes god havelyst :-)

Kommentarer

  1. Her var der også et noget andet vejr end forudsagt. Eneste trøst er, at jeg også er sløjere end planlagt ;-(
    Martsviolen har jeg også spejdet efter, men ikke set i blomst endnu. Du er heldig med både viol og påskelilje :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh nej - når vejret er skidt, så kan vi klæde os på efter det, men når helbredet er mindre godt, så ... :-( Håber du er på benene i morgen igen, så du kan få glæde af det bedre vejr.
      Det er også kun et par enkelte der er i blomst af violerne. Jeg har et stort område under et bøgetræ, hvor de står i skygge - der er martsviolerne slet ikke at se endnu - men forhåbentligt kommer de snart :-)

      Slet
  2. Her sydpå er solen først lige brudt frem, og det passer jo så fint med at jeg har overstået arbejdsdagen ,-) Det er en pragtfuld tid, hver eneste ny blomst luner helt ind i den vinterfrosne havesjæl.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jo som timet. Her har vi endnu ikke set den, men håbet er der stadig.
      Du har fuldstændig ret - det er sikkert også derfor, at man nærmest bliver 'forårskåd' :-)

      Slet
  3. Ja, ind imellem kan man godt få ondt at de stakkels meteorologer :-)
    Disen er heller ikke lettet her, og manden har lige rapporteret at det var koldt at gå med hunden. Vi skal nu også ud til fødselsdag i aften, og datteren rejser til New York mandag morgen, så der er meget andet at se til.
    Jeg kan anbefale at flytte en blok violer hen det allermest solbeskinnede sted. Det er der mine blomstrer så flot allerede :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det har været koldt derude, så jeg måtte arbejde mig til varmen :-)
      Måske skulle jeg følge dit råd og flytte en blog - har dem heldigvis forskellige steder, men den største del står i skygge.

      Slet
  4. Ja gid solen snart kom frem... jeg har været nødt til at søge ind igen for at få varmen, efter at jeg tilbragte formiddagen med at nusse lidt rundt i haven. Det er simpelthen for koldt til, at jeg for alvor gider ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Sol og varme har absolut været en mangelvare idag og var da også lige ved at trække ind igen, men så gik jeg igang med at grave ...

      Slet
  5. Smukke billeder, dis eller ej :-D
    Hvor ville jeg ønske jeg kunne dele "vores" vejr med jer alle sammen.
    For her skinner solen, fuglene synger og ja vi er i forårshumør.
    Forårs hilsner fra Marinne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, kunne godt se på vejrudsigten, at I i Jylland har været velsignet med solskin og forårsvejr - det ville have været så skønt, hvis vi havde kunnet dele, for jeg savnede.

      Slet
  6. Allerførst rigtig god bedring til Ina.

    Her på nordkysten har tågen også ligget tykt og klamt både i går og i dag. Heldigvis stor dagen på træning sammen med et par gutter, og der var det strålende solskin og 12 grader. Næsten hjemme igen tåget og en sølet temperatur på kun tre grader. Bestemt ikke havevejr.

    Rigtig god weekend :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Solen har bare ikke fået magten idag. Først her ved 18-tiden kunne den skimtes gennem skydækket. Håber på meget bedre vejr imorgen.

      Slet
  7. Synd, hvis solen ikke er kommet igennem hos dig i løbet af dagen. Hos os har vi haft sol fra midt formiddag og den er der stadig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor lyder det dejligt, men solen kom ikke rigtig igennem idag - håber på, at den kommer imorgen :-)

      Slet
  8. Tak for et dejligt blomsterkig at lune sig på - jeg blev også nødt til at varme mig ved at kigge på forårsblomster, da temperaturen her lå på omkring 6 grader, brrr...men med et par tykke sokker og lidt fysisk arbejde, så blev det trods alt en god dag i haven. Krydser fingre for, at vi alle får sol i morgen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Også 6 grader her, så måtte også arbejde mig til varmen, som du kan se i næste indlæg :-)
      Vi kryder mere end finger for, at der kommer godt med sol imorgen - vi trænger.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Dekorationer for ingen penge

Som lovet tidligere i dag, så kommer her en lille opdate på, hvad krea-ånden havde med sig. Hovedmålet var at få lavet kalenderdekorationen, så det var den jeg gav mig i kast med. Jeg havde købt små kugler (dem som man normalt hænger op på en gren) til formålet og et kalenderlys. Alt det andet er materialer, som jeg havde i hus. Den bløde ene er fra mine forældres have. Valnødderne er gemt fra sidste år og fra min brors have. Og så manglede jeg ligesom lidt mere hvidt, så jeg fandt sukkerknaldene frem. De er pakket enkeltvis ind i husholdningsfilm og derefter sat sammen tre og tre. Da jeg lavede sukkerknaldene, kom jeg til at tænke på, at for ca. 25 år siden sad jeg og mange andre og svøbte forskellige bønner, ris og andre tørrede madvarer i film og bandt de små poser på flamingo-kranse. Nu jeg havde tingene fremme, så kunne jeg lige så godt lave endnu en juledekoration - og tænk hvis krea-ånden ikke kom igen ... I brændekurven fandt jeg en god og stabil kævle, som fik e...

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va...

Fugle-mad

Grønne net fra mejsekugler er ikke den foretrukne måde, at servere maden til havens fugle på. Men jeg måtte erkende, at hvis jeg ville have et fugleliv i min baghave ved spisestuevinduet, så måtte jeg overgive mig og hænge nogle af de grønne net med mejsekugler op i grenene. Jeg lovede mig selv, at jeg ville samle nettene ind - for jeg hader at samle naboernes grønne net op i min have. For at undgå de grønne net, gik jeg stærkt inspireret af Havefolket , i gang med selv at lave noget fuglemad. Det blev en blanding af vildtfuglefrø, solsikkekerne og havregryn blandet i palmin.   Ophænget har jeg lavet ved at binde en knude med et stykke snor om en tændstik, som jeg har knækket svovlet af. Tændstikken er lagt på tværs nederst i en engangs-plastikkrus og derefter har jeg hældt den lune frøblanding i kruset. Nemt, ubesværet og med et minimum af "fedteri" fik jeg fyldt krusene og de er tilmed nemme at hænge op efterfølgende. Jeg lavede at to pakker palmin og en hel...