Gå videre til hovedindholdet

Blomsterkavalkade

I disse dag står den mest på arbejde og så også det andet arbejde. Men den daglige tur i haven med kamera skal der være tid til. Derfor får I lige en foto-kavalkade af de blomster, som blomstrer lige nu.



Den første kugleprimula er godt på vej og de violette krokus komplimentere den rigtig godt.

Martsviolerne står flere steder i haven med meget forskellige sol/skyggeforhold, hvor jeg vil have violer og deres skønne duft over en lang periode.


Havens første tulipan er ved at springe ud. Den står midt i græsplænen og har været meget trofast i alle de  år vi har boet her. Men der er så kun den ene her. Frosten har været lidt hård ved dens spidser, men det er den heldigvis ligeglad med.


Sidst men ikke mindst tre forskellige scillaer, som findes tre forskellige steder i haven. De to øverste har vi arvet med haven, da vi overtog huset. Der er ikke specielt mange af dem, men synes jeg har læst mig til, at de er gode til at selvså sig. Så jeg kan jo håbe på, at de snart har lyst til det. 

Den nederste er lagt i efteråret i det nye blå bed og dem er der heldigvis en hel del af.  


Kommentarer

  1. Hej Susanne
    Jeg må indrømme, at jeg er noget misundelig på din tulipan. Det kan godt være, at der kun er én, men den er så langt fremme!
    VH Nina

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret - denne ene spejder jeg altid efter hvert år, for jeg ved, at den er tidligt ude.

      Slet
  2. Den nederste du viser såer sig selv i min have. Er det ikke en snepryd, det tror jeg. Jeg har haft held med, at samle frø af mine perlehyacinter og sprede dem på nye områder.

    Godt du i det mindste har tid til en daglig tur derude. Forhåbenlig har du mere tid i påskedagene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror faktisk, at du har ret i, at det er en snepryd - tænkte faktisk på det, da jeg havde postet indlægget, da den var anderledes end de to scillaer. Tak for korrektionen :-)
      Håber at jeg har mere tid efter fredag og så er der forhåbentlig allerede mere tid i weekenden :)

      Slet
  3. Det er en god måde at slappe af på efter dagens arbejde (eller har du 2 arbejder?) sådan at gå rundt med kameraet. Og samtidig bliver du opdateret på blomsternes tilstand - de vokser hurtigt i denne varme:)
    Skønne billeder, Susanne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja et fuldtidsarbejde og freelance som underviser, så ... Men jeg elsker heldigvis begge dele :-) Og du har fuldstændig ret i, at en tur i haven lige får tankerne helt væk og jeg slapper helt af med kameraet i hånden.

      Slet
  4. Ja det er nogle dejlige billeder, og jeg er først rigtigt blevet opmærksom på disse dejligheder, efter at have set
    dem hos alle jer dygtige fotografer!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja der er faktisk allerede mange dejligheder i haven - har heller ikke tidligere været opmærksom på alle disse forårsløg. Men den fik ikke for lidt i løgsætning i efteråret og det giver heldigvis pote nu. Du må igang til efteråret, så du kan nyde i egen have til næste forår :-)
      Tak for roserne for billederne - blomster er meget fotogene :)

      Slet
  5. Hvor er det dejligt, at der igen kommer en masse blomsterbilleder i hele blogland :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Enig, det har været lidt småt blomstrende hen over vinteren, men nu sker der heldigvis meget :-)

      Slet
  6. Din primula er super skøn. Sådan en må jeg også have ;-)
    Jeg er heldigvis god til at få lagt blomsterløg om efteråret, så her blomstrer det også lystigt lige nu. Det er en skøn tid :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kugleprimulaen er jeg også rigtig glad for, både fordi jeg synes den er skøn men også fordi det er en plante fra mine forældres have :-)
      det er helt sikkert en skøn tid, men vi er sikkert også meget taknemmelige lige nu efter en lang vinter uden blomster i haven. Jeg fik også lagt mange i efteråret og det kommer os til gode nu :-)

      Slet
  7. Mit indtryk af både scilla og snepryd er at hvis man ikke er for hård til at luge efter deres blomstring så spreder de sig pænt hurtigt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det krydser jeg fingre for, at de gør, for jeg er vild efter at få flere :-)

      Slet
  8. Det er en god idé at prioritere turen rundt med kameraet, også for vores skyld :-) For det er dejlige blomster du viser. Hvor er primulaen skøn. Mine har kun lige vist knoppene i bunden af planten, så din er langt.
    Den lille stribede 'scilla-agtige' er en porcelænshyacinth tror jeg.
    Og det er skægt med din tulipan. Sådan opfører min den røde sig også, altid først og før de andre. Det er små seje væsner.
    Jeg har også en del tulipaner hvor bladene er blevet svedet af frosten.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er det sjovt at høre, at der er så meget forskel på, hvor langt de forskellige planter er fremme. Så langt bor vi jo heller ikke fra hinanden.
      Tak, se jeg vidste ikke, at det var en porcelænshyacint. Kan ikke lært at kende forskel på de små løgplanter. Måske jeg lærer det engang ;-)
      Ja, den sene frost var hård ved en del af tingen, men du har ret i, at det er små seje væsner :-)

      Slet
  9. God morgen Susanne. Dejlig blomsterkavalkade!

    SvarSlet
  10. Ja det er skønt med alle forårsblomsterne :-)

    SvarSlet
  11. Den daglige tur skal der være tid til... uanset :o)
    Skønne billeder du viser... jeg kommer til at tænke på sodavandsis når jeg ser din tulipan... he he :oD

    Ha en go aften....

    SvarSlet
    Svar
    1. Den daglige tur er et must og du har ret i, at den SKAL der være tid til :-)

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Juledekorationer hos søster

Da vi var hos min søster forleden, så benyttede jeg lejligheden til at tage lidt billeder af hendes juledekorationer. Jeg synes, at hun er rigtig dygtig til at binde og lave dekorationer, så det er altid en fornøjelse at komme på besøg og se, hvad hun nu har fundet på.

Specielt her til jul, har hun mange forskellige. Nogle af dem er nye og andre er gamle, som er frisket op med nyt, men alle smukke dekorationer, som oser af jul.






En lille smagsprøve på nogle af dekorationer som skaber stemning hos søster :-)

Pæon-aften

Jeg havde en dejlig tirsdag aften, idet jeg var i Hvalsø hos Pæoneksperten. Jeg var så heldig at jeg havde fået lokket min søster med dertil. Arrangementet foregik i pæonhaven, hvor vi havde lejlighed til at gå rundt og nyde alle de dejlig pæoner - og der er rigtig mange forskellige!


Claus Dalby var i haven for at fortælle om sin bog 'Bonderoser og pæoner'. Men lige inden Claus gik på,   så svarede Thomas fra Pæoneksperten på konkrete spørgsmål vedrørende pæoner.

Og jeg blev da lige en kende klogere i forhold til den forestående flytning af min pæon. Thomas fortalte, at for at sikre blomstringen, skal den deles, sådan at der er 3-5 rodskud (tror jeg nok, at han kaldte dem) på hver plante. Pæonen stimuleres derved til at danne nyt rodnet og dermed blomstre - så tager det forhåbenligt ikke mange år, før den blomstrer igen.


Claus er en god fortæller og er god til at krydre sin viden omkring pæoner med små anekdoter fra haveverdenen. Han fortalte bl.a. om hvordan Itoh hybriderne er…

Svampe

Disse to forskellige svampe var at finde i græsplænen idag. Den hvide fandt jeg ikke mindre end ni af ialt. Ingen af os har viden om svampe, men kunne denne spises, så var der masser af føde i den, for de var store og tunge. Under den runde hat var der en hvid "hinde", som dog ikke var hel og derfor kunne lamellerne. Stokken var tyk og virkede massiv og sluttede af i en rund rod, hvorfor den var let at vælte.

Den naturbrune svamp med en blå ring i hatten var heldigvis ensom - den ser nemlig giftig ud. Læg mærke til edderkoppen på svampen - den ser ikke samme signal som jeg! Under den flade hat var der lameller og en meget tynd stok og da jeg ville vælte svampe gik hatten i stykker.

Alle ti svampe er fjernet fra græsplænen og smidt i skraldespanden. Vi skal have fødselsdagsgæster imorgen og deriblandt to mindre børn - vi tager ingen unødige risici med evt. giftige svampe her!