Gå videre til hovedindholdet

Rododendronerne skyder

I efteråret beskar jeg nogle store rododendron, som var vokset ud over en sti bag ved den nye læskærm på terrassen. Det var med grædende hjerte, at jeg klippede rododendronerne tilbage, for dels så har det blomstret ganske overdådigt og dels så gav det et vældigt grenet, luftigt og bart look ind i bedet.


Ja, jeg ved jo godt, at det er muligt, at beskære rododendron og at de så skyder godt igen. Men helt ærligt så tænkte jeg, at med så store rododendron, der blev klippet så meget tilbage i den ene side, så kunne de ikke skyde fra de 'gamle' grene. Og så var det tilmed på det forkerte tidspunkt - det ideelle tidspunkt er om foråret inden april. Se iøvrigt dette velskrevne indlæg vedr. beskæring af rododendron.


Men idag så jeg, at de skyder helt fint fra de gamle grene og der er masser af små grønne skud på stort set alle grene. Hvor er jeg glad - for nu tror jeg på, at de igen bliver tætte og flotte.

Kommentarer

  1. Sådan har jeg det også Susanne, jeg kan ikke nænne det. Men jeg må også i gang her til foråret, nogle af mine er blevet ranglede. Så er det rart at læse her, at de nok skal skyde igen :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er ikke rart at 'såre' en plante uden at vide, om den overlever. Men engang imellem er vi nødt til at være hårde og det ser ud til, at det alligevel ender godt til sidst :-) Håber du kommer igang med din til foråret, så de kan blive tætte og flotte igen :)

      Slet
  2. Hej Susanne
    Jeg forstår godt, at du har været nervøs for resultatet, men nu lover det da godt.
    VH Nina

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var en hel lettelse at se alle de nye skud. Men der går nok et par år, før der er blomster igen, men bare det, at den kommer igen er det vigtigste lige nu :-)

      Slet
  3. Bare vent :-) Din plante bliver meget mere tæt, end den har været længe efter den beskæring. Kommer der for lange skud, så klip dem af et sted, hvor du synes det er passende, at de forgrener sig yderligere, så skal du bare se :-))

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder fortrøstningsfuldt. Jeg tror, at jeg har et par mere, som kunne trænge til at blive tyndet ud i :-)

      Slet
    2. Hvis de er meget åbne, så klip dem ned, ellers er det ok at tynde lidt i dem. Klippede en R. helt ned på arbejde (mener det var sidste forår), den står tæt og fin nu, men mangler selvfølgelig lidt i højde og drøjde endnu.
      En gl. meget åben og ranglet tidligt blomstrende Rhododendron/azalie, som havde været klemt inde mellem noget andet, fik samme tur for et par år siden (det måtte briste eller bære, for den var virkelig grim). Den står rigtig fin og er blevet tæt nede fra nu, mangler lidt i at være et par meter høj igen, men hvad betyder det, når den er blevet pæn. Som jeg skrev tidligere hjælper jeg dem nogle gange lidt ekstra på vej med formen, ved at klippe lange skud lidt tilbage så de forgrener sig bedre.

      Slet
    3. De to jeg tænker på, som også kunne trænge til en beskæring er netop ranglede og har lange grene ind over en sti i bedet. Så de fylder alt for meget og trænger virkeligt. Men jeg vil have rigtig svært ved at klippe dem ned inden deres smukke blomstring. Tænker at efterårsbeskræingen gik ok, så mon ikke det også er ok sidst i maj. Har du erfaring med at beskære senere end 1. april?

      Slet
  4. Hvor dejligt at den vil skyde - det ser ud til at skulle blive pænt og tæt igen :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ville være dejligt, om den bliver helt tæt igen :-)

      Slet
  5. Det er altid med spænding man laver så stort et 'indgreb', men jo større er glæden når man ser at det lykkes :o)
    Vi havde 3 små rhododendroner der sku flyttes sidste år. Vi vidste ikke lige hvor vi sku gøre af dem, og derfor kom de i hver deres store spand. Vi klippede dem helt ned, og tænkte at det måtte briste eller bære. . . Og nu er de bare så pæne tætte og helt grønne, så de tåler lidt af hvert :o)

    Ha en go aften...

    SvarSlet
    Svar
    1. Sidste år og så er de allerede tætte og grønne - det er da utroligt, at det går så hurtigt. Så er jeg fuld af optimisme :-)

      Slet
  6. altid lidt svært at beskære syntes jeg, når det gror godt - men det er jo nødvendigt ind i mellem ;0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er næsten ikke til at gøre. Heldigvis kan resultatet bliver godt bagefter, men man er altid lidt usikker når man går igang.

      Slet
  7. Det er da godt at vide. Jeg har en del af dem, men altid været meget tilbageholdende med at klippe i dem. Dog havde jeg engang en vi troede var død. Så vi klippede den helt ned, men satte den alligevel i en krukke, for min mand var glad for farven. Og tænk, lige pludselig så skød den helt vildt. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Så de er vist rimelig robuste :o)Ligesom Møllebakkehaven skriver.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, efter denne snak her, så må vi vist konkludere, at rododendron tåler en del beskæring. Jeg skal vist igang med saksen på flere rododendron, men tror lige, at jeg venter til blomstringen er overstået :-)

      Slet
  8. For mange år siden flyttede jeg ind i et hus, hvor haven var groet helt til. Da jeg fik bund i ukrudtet fandt jeg 3 Rhododendron inde i noget buskads. De havde stået der i mange år i jord de ikke brød sig om. De var gule i bladene (af at have stået forkert), og lange og nøgne langt op af grenene.
    Så lavede jeg et surbundsbed til dem, og klippede nogle af de lange bare grene af. (På trods af, at min nabo sagde at de ville dø af det) Men nogle mdr. senere begyndte de at skyde nede fra stedet jeg havde klippet. Året efter tog jeg resten af de lange bare grene, og resultatet blev 3 rigtig flotte Rhododendroner.
    Så bare på med vanten, de er slet ikke så sarte som nogle mener.
    Havehilsner fra Marianne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Sikke mange dejlige historier om rododendron der har klaret lidt af hvert. Min saks/grensav skal helt sikkert igang i foråret idet jeg har et par stykker i et bedet, som skal renoveres og de har bredt sig helt ud over en lille sti, som er gennem bedet.

      Slet
  9. De bliver tætte og fine igen. Så glæd dig.
    Min mand klipper engang imellem vores ned med hård hånd, hvis de er blevet kedelige at se på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Måske jeg skulle klippe resten af de viste længere ned, for der er nogle underlige prikker på bladene, som jeg ikke ved hvad er. Så ville det også være nemmere at give dem noget topdressing.
      Jeg vil glæde mig til at se tætte buske igen :-)

      Slet
  10. Jeg hørte også til dem der ikke anede at det var muligt, af den grund forærede jeg også nogle store nogle væk på et tidspunkt. Heldigvis beholdt jeg et par stykker, som bare er blevet så flotte og jeg venter spændt på ny blomstring lige om lidt. Sådan kan vi jo heldigvis blive omvendt. Jeg glæder mig til at se din rhododendron om et par måneder :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er dejligt, at vi fortsat kan lære :-) Jeg viser gerne mine om et par måneder igen, så I kan se hvor meget de har skudt. Viser du også dine, når de går igang med en overdådig blomstring?

      Slet
  11. Sikke heldig du har lov til at være. Den er nok sejlivet den rhododendron. Jeg har ikke selv rodoer og ved derfor ikke så meget om dem. Men der er vist meget man kan beskære lige nu, så rododendroen hoppede åbenbart med på vognen.

    SvarSlet
    Svar
    1. De skal ihvertfald beskæres inden 1. april og det er jo 'om snart'. Synes nu at det bliver svært at beskære inden blomstringen. Håber de er så sejlivede, at de overlever en beskæring efter blomstringen.

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Juledekorationer hos søster

Da vi var hos min søster forleden, så benyttede jeg lejligheden til at tage lidt billeder af hendes juledekorationer. Jeg synes, at hun er rigtig dygtig til at binde og lave dekorationer, så det er altid en fornøjelse at komme på besøg og se, hvad hun nu har fundet på.

Specielt her til jul, har hun mange forskellige. Nogle af dem er nye og andre er gamle, som er frisket op med nyt, men alle smukke dekorationer, som oser af jul.






En lille smagsprøve på nogle af dekorationer som skaber stemning hos søster :-)

Havestuen

Resultatet af havehusets forvandling blev aldrig vist! For et par år siden blev havehuset piftet op, men resultatet blev aldrig vist her på bloggen - kun før billeder blev vist. Det vil jeg råde bod på nu 

For to år siden, da sønnike blev konfirmeret, besluttede jeg at havehuset skulle ryddes og piftes op, så det var muligt for gæsterne at sidde der og få sig en kop eftermiddagskaffe - og selvfølgelig, så vi selv kunne bruge den efterfølgende. Det var noget af et arbejde og du kan se her og her, hvad udgangspunktet var.


Havehuset var blevet brugt til opbevaring af blandt andet gamle møbler, fortrinsvis arvestykker, som jeg ikke lænede at smide ud grundet affektionsværdi. Vores tidligere bolig var en gammel firlænget gård, hvor gamle møbler passede rigtigt fint i miljøet, men i vores nuværende bolig passer de ikke.

Derfor blev det besluttet, at havehuset skulle indrettes i den romantiske stil således at nogle af de gamle møbler kunne passe ind der. Det hvide bor på ovenstående billed…

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster


Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille.

De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut.



De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten.

De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på.



Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.