Gå videre til hovedindholdet

Vindruer

Inspireret af at Signe fortsat kan fremvise blomsterbilleder fra haven, så måtte jeg en tur ud i haven i går eftermiddags for at se, om der også var blomster tilbage her. Men bedene var nu et trist syn eller måske skal jeg nærmere sige, at det var hvad man kunne forvente at se midt i december.

Men uha hvor var det blæsende og koldt derude. Så derfor fortrak jeg hurtigt ind i drivhuset. Inde i det lille drivhus og med lukket dør, så var temperaturen ok. Og det var da egentligt helt hyggeligt at nusse lidt rundt derinde.

Ikke fordi der er så meget derinde på nuværende tidspunkt. Og et driverhus er der slet ikke tale om - det er et meget lille drivhus, hvor der er plads til to en halv kapilærkasse i længden, så.... Vi har talt om, at det kunne være lækkert med et større drivhus, for med fire tomatplanter og et par krukker, så er det nuværende drivhus hurtigt fyldt op.


Vinen havde jeg ikke klippet ned og såvidt jeg husker, så skal det ske omkring d. 1. januar og ihvertfald inden saftstigningen i forårsmånederne. Så med grensaks i hånden fik jeg beskåret vinplanten. Der var fortsat et par klaser druer på (uden mug), som vi ikke har fået spist, så de kom med ind i varmen.

Da jeg gik og beskar, så kom jeg til at se lidt nærmere på 'knuderne' hvorfra der skal skyde nye skud til foråret. Det kan ses, at det er en vin med en del år på bagen og det er fantastisk at tænke på, at planten uden problemer finder nye steder at skyde fra - der er ikke meget plads!



Det pyntede gevaldigt, at få de visne blade og stængler klippet væk. Men nu ses det rigtig tydeligt, at drivhuset mangler en efterårsvask. Og er der noget, som jeg ikke bryder mig om, så er det at vaske drivhus. Gad vide om man kan finde en 'drivhusvasker' - det gad jeg godt :-)

Kommentarer

  1. Ja det er utroligt med så mange stabbe og at der så er plads til flere. Jo ældree sådan en stok bliver jo smukkerer. Jeg havde også en vin et par år men vinteren 2009-2010 var en tand for hård ved den, selv om den som din står i drivhuset.

    Når jeg ser dine billeder får jeg helt lyst til at prøve igen. Drivhus vask hører bestemt heller ikke til yndlingsbeskæftigelerne her så hvis du finder en drivhusvasker på de gule sider så giv et hint *SMILER* ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  2. @ Dorthe; det er også dejligt, at kunne plukke egne vindruer. Og de vin, som kommer i handlen bliver bedre og bedre ift. det kolde nordiske klima. Kan godt forstå, at du gerne vil have én igen :-)

    Thi hi - det gør jeg Dorthe ;-)

    SvarSlet
  3. Normalt er knuder et ret negativt ord, men disse knuder er da ret skønne... sikke en grokraft :)
    Jeg hopper med blandt dem der gerne vil vide hvor der findes en drivhusvasker, for det er bare ikke sjovt... :)

    SvarSlet
  4. Hvad med at spørge en vinduspudser, hvis I vil betale for det, skal sådan en såmænd nok klare det. Jeg har ingen drivhus, kan I nok høre :o)
    Det var spændende med de der knuder på vinen, det vidste jeg ikke.

    SvarSlet
  5. Det var en god idé, at du klippede din vin, så den kan skyde påny. Får du mange vindrueklaser? Jeg har ikke spor forstand på vin. Vores drivhus er kun et lille vægdrivhus, så jeg tror ikke vi har mulighed for at dyrke vindruer. Det var et interessant indlæg du havde i går om mistelten. Det er en "underlig" plante!

    SvarSlet
  6. Hej Susanne..
    Dejligt at kunne tilbringe tid i drivhuset når der ikke er så meget i haven.
    Imponerende at så vissen en plante og fyldt med knuder kan strutte af liv og bærer vindruer senere på året. Vi vil have vin i vores nye drivhus så er ved at undersøge hvilke der kunne være interessante at have..
    Mange hilsener Karina

    SvarSlet
  7. uh tal ikke om det, jeg har heller ikke fået vasket mit lille drivhus i år, og det er jo dumt, for der er ikke tid til det i foråret:o) Men det er heller ikke min ynglingsbeskæftigelse.
    Knus
    Annette

    SvarSlet
  8. Ja, det er da utroligt, som hende Signe kan blive ved med blomster. Der må være et særligt mikroklima, der, hvor hun bor. Vores have ligner bestemt også en decemberhave! Den er også vindomsust og hundekold. Lige til en forkølelese, når man ikke kan holde sig indendøre. Godt du har drivhuset. Vores vin vokser udendørs. Den er aldrig blevet beskåret, men det må vi da nok hellere få gjort inden 1. januar.

    Ha´en god blæsende dag.
    Birgitte

    SvarSlet
  9. @ Bettina; du har fuldstændig ret i, at knuder er et negativt ord - derfor bruger jeg fagligt også ordet (lymfe)kirtler istedet for knuder. Men i dette tilfælde med vinen, så er knuderne faktisk meget dekorative :-)

    @ Lisbeth; ja måske en vinduespudser kunne være en løsning - ved ikke, om de "gider" et drivhus, men det kunne jo komme på en prøve :-)

    @ Birgitte; ja, jeg synes der kommer fint med klaser på vinen. Nu ved jeg jo ikke, om du har hele bagvæggen "beklædt" med hylder eller andet, men ellers så fylder den ikke så meget hvis den vel at mærke løbende bliver beskåret

    @ Karina; ja der er mange planter, hvor man bliver imponeret over deres gro-vilje - naturen er forunderlig :-)

    Det bliver spændende at høre, hvilken vin du vælger - har på fornemmelsen, at der er kommet mange nye til, som er specielt gode til det relativt kolde klima, som vi har i DK.

    @ Annette; det er et hæsligt arbejde!

    @ Birgitte; ja, der må være et specialet klima - hun viser også sol den ene gang efter den anden, uden at jeg synes jeg har set noget. Dejligt for hende :-)

    God fornøjelse med beskæringen - tror at det vil give jer et strørre udbytte :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Ukrudt top tre

Alle kæmper vist med hvert sit ukrudt i haven - jeg gør ihvertfald. Ina fra Anna's plads havde forleden dag et indlæg om de tre 'værste' ukrudt i hendes have. Den tråd vælger jeg at tage op.


Helt uden overdrivelse og yderligere overvejelse, så går første pladsen til skvalderkålen. Den er (næsten) umulig at komme af med og breder sig vildt og voldsomt, hvis den får lov. Jeg har endnu ikke lykkedes med at få ryddet et bed for skvalderkål, for blot et enkelt lille stykke rod, bliver hurtigt til et helt bed.

Der er dog en del forslag til planter, som kan klare sig mod skvalderkålen og lukke af for lys til dens fotosyntese og dermed hindrer den i at vokse - se bl.a. denneartikel. Berit fra Irishaven har skrevet et indlæg om kulsukker mod skvalderkål og jeg har selv skrevet et indlæg om stor tusindstråle.


Andenpladsen går til dette ukrudt, som jeg måtte finde navnet på i Ukrudtsnøglen. Jeg fandt frem til, at det må være en lav ranunkel.  Den spreder sig ivrigt i græsplænen og …

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede.
Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor.

Men I får lige opskriften her "på dansk".

Jeg har brugt følgende ting;
spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i5 konservesdåser med bund og top skåret afrund folie tærteformen-gangs karkludhåndklæderør, som er lidt længere end spandens højdepottejordplante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet.

For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at vandet aldrig kan stå højere end hu…

Pæon-aften

Jeg havde en dejlig tirsdag aften, idet jeg var i Hvalsø hos Pæoneksperten. Jeg var så heldig at jeg havde fået lokket min søster med dertil. Arrangementet foregik i pæonhaven, hvor vi havde lejlighed til at gå rundt og nyde alle de dejlig pæoner - og der er rigtig mange forskellige!


Claus Dalby var i haven for at fortælle om sin bog 'Bonderoser og pæoner'. Men lige inden Claus gik på,   så svarede Thomas fra Pæoneksperten på konkrete spørgsmål vedrørende pæoner.

Og jeg blev da lige en kende klogere i forhold til den forestående flytning af min pæon. Thomas fortalte, at for at sikre blomstringen, skal den deles, sådan at der er 3-5 rodskud (tror jeg nok, at han kaldte dem) på hver plante. Pæonen stimuleres derved til at danne nyt rodnet og dermed blomstre - så tager det forhåbenligt ikke mange år, før den blomstrer igen.


Claus er en god fortæller og er god til at krydre sin viden omkring pæoner med små anekdoter fra haveverdenen. Han fortalte bl.a. om hvordan Itoh hybriderne er…