Gå videre til hovedindholdet

Naturens madpakker

Nobilisgranen har hvert år omkring tre store kogler i toppen af træet. Og når jeg skriver store, så er det fordi de er store. Jeg kan undre mig over, at der ikke kommer flere kogler end de tre-fire stykker. Når vore gæster får øje på dem fra stuevinduerne, så er deres første kommentar  altid; hvor er de store og flotte.

Koglerne er utrolig dekorative i toppen af træet og mange spørger også til, om vi bruger dem i dekorationer til jul. Men det gør vi ikke, idet træet er tre-fire meter højt, så vi kan ikke nå dem.

Og egentligt kan jeg gode lide tanken om, at havens dyr har mulighed for løbende at spise lidt af koglerne i toppen. Det er vel deres madpakker der hænger deroppe. Og de er allerede godt igang med at spise sig gennem de enorme kogler.




Jeg troede faktisk, at det var de røde egern, som vi har her i området, der spiste koglerne. Men idag så jeg forskellige fugle spise af koglerne. De er vist flere om at dele madpakkerne.

Den brune visnede guirlande på billedet er ukrudt - én af de værste, for de har dybdegående rødder, som det er umuligt at få gravet med op. Det er en snerle og der er grokraft i sådan en karl. Den har formået at vokse de tre-fire meter helt op i toppen af træet.

Kommentarer

  1. Det er utrolig vigtigt at vi dyrker mange arter i vores haver så vi får den største biodiversitet, det hindre at nogen (skade)dyr bliver for talrige og sygdomme. Det er rigtig fint som du lader koglerne komme vinterens beboere tilgode, det kan godt gå tabt i vores iver for at rydde op og ordne for vinteren.
    Henrik

    SvarSlet
  2. Naturens madpakke er bare smuk.........og så kan jeg kun sige "det sammen som Henrik sagde" ;o) - for hvor er jeg enig.
    God weekend
    Kh Helle

    SvarSlet
  3. @ Henrik; du har fuldstændig ret i, at det er vigtigt dels at vi dyrker mange forskellige arter og at vi ikke rydder for meget op i haverne. Det med oprydningen tror jeg, at jeg lever op til ;-)

    @ Helle; ja ikke kun er det godt for naturen og biodiversiten, men de er også smukke at se på - heldigvis kan vi se dem fra vores stuevinduer :-)

    SvarSlet
  4. Hej Susanne. Jeg er fuldstændig enig med de to andre og så synes jeg også, det er så hyggeligt, når dyrene i haven også har det godt!

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri

Ulv i fåreklæder

Jeps jeg nåede at sætte de sidste løg idag og sikke en dejlig tilfredsstillelse det er. Men derfor må vinteren nu gerne blive væk et stykke tid endnu - jeg har stadig mange projekter, som jeg gerne vil nå et par stykker mere af inden. Sjovt som sådan et løglægnings-projekt kan sætte nyt lys på et bed. For da jeg skulle igang med at sætte løgene i et område, fik jeg øjene op for, at den italienske arum breder sig voldsomt og fylder alt for meget. Den har tidligere fået lov at brede sig, fordi jeg synes, at den er så facinerende i dens livscyklus og fordi de hvidbrogede blade passer så fint i det hvide husbed. Men inden jeg kunne sætte løg, måtte jeg grave dele af den væk for at få plads. De små nye planter er nemme at fjerne, idet deres små knolde stadig ligger øverligt. Det er straks noget sværere at fjerne de større planter, hvor knoldende har boret sig ned i jorden. Og de er så viseligt indrettet, at de lader stilken slippe knolden, hvis man trækker i stilken. Så en spad