Gå videre til hovedindholdet

Naturens madpakker

Nobilisgranen har hvert år omkring tre store kogler i toppen af træet. Og når jeg skriver store, så er det fordi de er store. Jeg kan undre mig over, at der ikke kommer flere kogler end de tre-fire stykker. Når vore gæster får øje på dem fra stuevinduerne, så er deres første kommentar  altid; hvor er de store og flotte.

Koglerne er utrolig dekorative i toppen af træet og mange spørger også til, om vi bruger dem i dekorationer til jul. Men det gør vi ikke, idet træet er tre-fire meter højt, så vi kan ikke nå dem.

Og egentligt kan jeg gode lide tanken om, at havens dyr har mulighed for løbende at spise lidt af koglerne i toppen. Det er vel deres madpakker der hænger deroppe. Og de er allerede godt igang med at spise sig gennem de enorme kogler.




Jeg troede faktisk, at det var de røde egern, som vi har her i området, der spiste koglerne. Men idag så jeg forskellige fugle spise af koglerne. De er vist flere om at dele madpakkerne.

Den brune visnede guirlande på billedet er ukrudt - én af de værste, for de har dybdegående rødder, som det er umuligt at få gravet med op. Det er en snerle og der er grokraft i sådan en karl. Den har formået at vokse de tre-fire meter helt op i toppen af træet.

Kommentarer

  1. Det er utrolig vigtigt at vi dyrker mange arter i vores haver så vi får den største biodiversitet, det hindre at nogen (skade)dyr bliver for talrige og sygdomme. Det er rigtig fint som du lader koglerne komme vinterens beboere tilgode, det kan godt gå tabt i vores iver for at rydde op og ordne for vinteren.
    Henrik

    SvarSlet
  2. Naturens madpakke er bare smuk.........og så kan jeg kun sige "det sammen som Henrik sagde" ;o) - for hvor er jeg enig.
    God weekend
    Kh Helle

    SvarSlet
  3. @ Henrik; du har fuldstændig ret i, at det er vigtigt dels at vi dyrker mange forskellige arter og at vi ikke rydder for meget op i haverne. Det med oprydningen tror jeg, at jeg lever op til ;-)

    @ Helle; ja ikke kun er det godt for naturen og biodiversiten, men de er også smukke at se på - heldigvis kan vi se dem fra vores stuevinduer :-)

    SvarSlet
  4. Hej Susanne. Jeg er fuldstændig enig med de to andre og så synes jeg også, det er så hyggeligt, når dyrene i haven også har det godt!

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va...

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Rød havesyre

Hurra - Jeg opdagede igår, at planterne i haven begynder at røre på sig. Èn af de første jeg har fået øje på er rød havesyre, som står med små flotte blade. Havesyren står i staudebedet og har fået lov til at smide frø og nu kan jeg se, at den kommer flere steder i bedet, dog uden at den kommer over det hele som "ukrudt". I litteraturen skrives der, at det er en god idé, at fjerne blomsterne inden den sætter frø, idet planten kan være svær at fjerne fordi den har en dybtgående rod. Men indtil videre har jeg ikke haft problemer med, at den spreder sig for meget. Havesyre findes også i en grøn variant med saftige, græsgrønne blade, men jeg er nu glad for den røde, som giver lidt mere kolorit på bedet. Planten kommer med blomstrerstilke med mange skiveformede rust-/gul-farvede blomster fra midsommer, men umiddelbart er det for mig at se ikke blomsterne, der er det attraktive...