Gå videre til hovedindholdet

Kong Frost var forbi

Da jeg stod op kl. 6.30 var alt diset og jeg var ikke i tvivl om, at det var frostvejr - det hele var hvidt derude. Desværre har jeg ikke et udendørstermometer, som skal sladre om den laveste temperatur, men det har været koldt i nat. Og derfor er jeg ikke sikker, men jeg tror, at det er den første frostnat i dette efterår.











































Allerede nu kan jeg se, at frostkrystallerne tøer meget hurtigt og at temperaturen stiger. Og vejrudsigten viser, at vi her i området bliver begunstiget med perioder med sol (lyder bedre end delvis overskyet) og op til 6 grader. Heldigvis for det, for jeg har jo stadig en del løg, som skal i jorden.

Og jeg er sikkert ikke den eneste, som skal en smut i haven. I ønskes derfor alle en rigtig dejlig efterårsdag i haven :-)

Kommentarer

  1. Det er nu smukt med rimfrost på planterne! Om glasset er halvfuldt (delvis sol) eller halvtomt (delvis overskyet) er jo altid en temperamentssag ;-).

    God fornøjelse med løglægningen
    Birgitte

    SvarSlet
  2. @ Birgitte; enig i, at det er smukt - sådan lidt eventyrs- og juleagtig :-)

    SvarSlet
  3. Sjovt så forskelligt det er i landet.....her var der ingen frost denne gang men dis og stadig ingen sol - jeg sætter min lid til din vejrmelding og satser på den kommer om lidt ;0)

    God arbejdslyst du skønne

    SvarSlet
  4. Jeg er vil med billeder af rimfrost i græsset og du har vidst været helt nede og ligge? Rigtig god søndag, den tegner fint med sol gennem disen:)

    SvarSlet
  5. smukke billeder. Ærger mig nu over at jeg sov længe i dag..
    Kommer desværre ikke i haven i dag, da jeg har en eksamensopgave der skal forberedes.. :-(

    SvarSlet
  6. Smukkere er det næsten ikke når Kong Frost er forbi..Jeg lader altid mine stauder m.m. stå vinteren over - det er så smukt når alt er hvidt..
    Jeg kommer til at være inde i dag med foden oppe og det vil vare de næste 6 uger så nyder haven indefra og haven i blogland :)
    God søndag til dig Susanne..
    Mange hilsener Karina

    SvarSlet
  7. @ Dorthe; ja utroligt i så lille et land. Min vejrmelding mht. sol kommer vist til at passe her i området, men solen er godt nok ikke gennemtrængende. Og så er det helt vindstille :-)

    @ Lisbeth; uha nej, græsset var for koldt og vådt at ligge i, men numsen var helt sikkert det højeste punkt ;-)

    @ Helena; en eksamensopgave kræver en udhvilet kvinde. Held og lykke med den :-)

    @ Karina; hvad er den nu af? 6 uger med benet oppe - det lyder ikke sjovt. Men når det nu skal være, så er det da et rimeligt godt "valgt" tidspunkt - du når at være færdig med genoptræning og fit for fight igen, når havesæsonen starter i foråret. God bedring :-)

    SvarSlet
  8. Vi havde også smukke motiver i haven her til morgen. Dog var jeg ikke så tidligt oppe som dig. Jeg fik lagt de sidste tulipanløg i dag, og er ved at være vinterklar. Men vinteren må godt vente lidt endnu.

    SvarSlet
  9. Hvor har du dog fået taget nogen rigtig gode billeder med rimfrost på dine planter.
    Jeg har holdt en havefri dag.
    Håber det varer længe endnu før vinteren sætter ind.
    Tak for kigget.

    SvarSlet
  10. @ Lene; ja det var rigtig flot derude, men også lidt skræmmende, for jeg er ikke klar til vinter endnu! Har dog fået lagt alle mine løg idag, men har stadig mange projekter, hvoraf jeg gerne vil nå lidt flere.

    @ Landbohaven; tak :-) ja jeg krydser også fingre for, at det varer et stykke tid endnu - desværre er det jo ikke noget vi bestemmer og vi kunne sikkert heller ikke blive enige ;-)

    SvarSlet
  11. Rimfrost klæder planterne - smukke fotos.
    Kh Helle

    SvarSlet
  12. Helle; Tak - med smukke motiver, så er det jo ingen sag :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Magnolia gren

Fra stuevinduet har jeg udsigt til magnolia-træet, som står med knopper. Når jeg ser ud på træet, så har jeg en fornemmelse af, at knopperne allerede er hvide, men ved nærmere eftersyn så er knoppen stadig dækket af en  "skal" med sølvgrå hår. På en tur rundt i haven blev jeg fristet og klippede en gren med et par knopper af, som jeg har sat i en vase. Jeg er meget spændt på, om det endnu er for tidligt at drive magnoliaen frem indendørs. Eller om knoppen tører ud isedet - opvarmning med brændeovn gør ikke miljøet bedre! Men det kunne være så dejligt at få en magnoliablomst at se - for der er godt nok lang tid til sidst i april, hvor magnolia-blomsterne var klar til at blomstre sidste år !

Nedklipning af katteurt

Katteurten Nepeta faassenii 'Six hills Giants' lever op til sit navn og jeg skal love for, at den er blevet stor - stor og smuk var den, da den stod med alle de smukke blå blomster i fuld flor. Og den har været så velbesøgt af de flittige brumbassser. En ulempe ved den er dog, at den falder til siden og derved bliver lidt bar i midten. Derfor fylder den ret meget - jeg tror, at én plante har fyldt 1,5x1,5 m. Derfor har den også klemt nogle af de planter, som jeg har sat i bedet. Måske har jeg plantet for tæt, men så er planten for stor. Så istedet har jeg midlertidigt sat en stump rionet op, så plantestilkene er blevet løftet fra jorden og der er givet plads til andre planter. Dette må blive min fremtidige løsning - dog med rionet hele vejen rundt om planten - da jeg gerne vil beholde katteurten i haven. Da jeg så, at der var friske grønne skud i midten af planterne, så var jeg kvik med saksen - væk med de horisontale, halv visne og afblomstrede grene. Og tilbage stod fr...

Burresnerle

Her i haven har vi en del burresnerler, et træls ukrudt men ikke en plage som andet ukrudt ex. skvalderkål eller mælkebøtter. De er trælse at komme i nærheden af, for de hænger fast i tøjet. Plantestænglen og bladene har små modhagere eller kroge, som griber fast, ja selv havehandsker hænger de fast i. De 30-100 cm lange stængler klatrer rundt i andre planter, så de til tider kan være ret svære at få hevet op, ligesom at stænglen ofte knækker når man trækker i planten. Derfor er de ikke sådan ligetil at komme til livs. Lige nu blomstrer burresnerlen. Den har små ubetydelige hvide blomster, som senere bliver til små kugler. Og det er kuglerne som er de værste til at hænge fast - gad vide hvorfor kuglerne også bliver kaldt for præstelus? Planten har gjort det smart, for de små kugler hænger fast i alt og jeg mener alt! Og dermed bliver kuglerne = frøene spredt over større afstande. Jeg mindes, at vi som børn smed kuglerne efter hinanden for at drille. Om vores haveinteresserede fo...