Gå videre til hovedindholdet

Vestsiden mod stien

Forleden fik jeg færdiggjort ydersiden af stakittet mod vejen. Og da vi har en hjørnegrund, så er der også en yderside mod en fælles sti.

Ifølge hegnloven må man bygge et stakit eller lign. i skel på 1.80 m, men der er også mulighed for at bygge det højere nemlig én cm pr. cm, som stakittet trækkes ind på grunden. Da vi ønskede at bygge et stakit på to m i højden, har vi derfor en 'jordbræmme' på 20 cm mellem stakittet og den fælles sti.    


I første omgang vil jeg ikke så græs i det areal, det skal vi nemlig selv holde, så det vil blive lidt træls, at skulle trække plæneklipperen derud én gang om ugen. Istedet har jeg en idé om, at der skal såes sommerblomster langs kanten for eksempel morgenfruer eller en sommerblomstblanding. Jeg kan se for mig en dejlig frodig og blomsterrig bræmme langs stakittet!

Men, men ... området får stort set ingen sol, idet det ligger på vestsiden af stakittet og på den modsidige side er der en hæk, som tager lyset fra den nedgående sol. Det er derfor begrænset hvilke sommerblomster, som kan gro der. Ikke en nem opgave for det skal være blomster, som kan gro i skygge samtidig med, at det skal være en beplantning, som ikke fylder meget i bredden eller vælter ud? Mon I kære læsere har et forslag til egnede sommerblomster?


P.S. Der er kommet en låge i stakittet (indhakket), så jeg ikke skal hele vejen rundt om huset, når jeg skal ud med haveaffald og andet - ret praktisk!

Kommentarer

  1. Jeg synes at Morgenfruer måske er en god ide.
    Jeg har dem et par steder. Både hvor der er sol og hvor der ikke er så meget sol, og de kommer igen år efter år bare de får lov at visne ned, så det er da nem.

    SvarSlet
  2. Det lyder som en god idé med morgenfruer, det kan også være lodden løvefod, de kan også gro i skygge. Tallerkensmækkere er heller ikke kræsne med lys. Ja eller som du selv skriver bare en sommerblanding. Jeg googlede blomster til skygge, så kan du se, hvad der foreslås.

    SvarSlet
  3. Det lyder også for mig som en god idé med morgenfruer eller tallerkensmækkere. Dem kan jeg rigtig godt lide og de blomstrer begge rigtig længe. Det er et flot og godt gennemtænkt arbejde med plankeværket. Der er nok mange, der vil nyde at gå på stien, når du får sået/plantet på stedet!

    SvarSlet
  4. Jeg istemmer også nogle nemme planter, altså er både morgenfruer og løvefod dejlige, måske med nogle flotte solsikker imellem. En lang række hostaer kan også være flot. Jeg vil ihvertfald gå efter det sikre, for det er jo ikke på den side af plankeværket du skal opholde dig mest.

    Derimod har jeg aldrig haft rigtig held med sommerblomstblandninger, det har altid virket lidt rodet og ufuldstændigt.

    Det bliver spændende at se hvad du finder ud af.

    SvarSlet
  5. Det er altså flot dit nye hegn - virkelig lækkert.
    Som hele koret tænker jeg også at morgenfruer nok ville kunne klare sig, de er ikke så "besværlige" ;o) og smukt ville det se ud.

    SvarSlet
  6. Hej Susanne
    Da jeg gik tur her til morgen fik jeg en anden idé til dit hegn ved vestsiden. Det er så nemt. Min sommerhusnabo har klippet blomster af Sct. Hans urt og stukket dem i jorden, nu er der planter hele vejen hen langs hendes hvide mur. Det ser vældig godt ud og så er der planter der hele året rundt. Nemmere og billigere kan det da ikke være. Du kan vel godt have morgenfruer imellem, hvis du gerne vil have det, ellers er der jo stadig løvefod.

    SvarSlet
  7. Nu forstår jeg det hele bedre. Jeg havde ikke fanget at I har lavet hegn på to sider. Så jeg undrede mig, fordi jeg syntes at dine billeder så forskellige ud ind imellem :-D
    Jeg synes Lisbeths idé med Skt. Hans urt er virkelig god. Jeg tænkte selv geranium. Især Rose Clair og Marchorhizum kan jo sagtens klare skygge. Og Rose Clair blomstrer jo næsten hele sommeren.

    SvarSlet
  8. Morgenfruen var også den første der faldt mig ind, men stedmoder kan også bruges, selvom den ikke står hele sommeren. Hvorfor ikke en lav staude, der kan passe sig selv?? Jeg kan se, at sct hansurt er nævnt, men jeg vil mene, at det skal have mere sol. Ellers vil jeg foreslå geranium, hvor der er mange der kan klare sig, lodden løvefod, guldjordbær og ikke mindst mindre hosta. En mulighed kunne også være den hvidstribet græs Carex Ice dance, der vil lyse godt op. Der imellem kan der sættes forskellige løg. Op ad hegnet kunne sættes kaprifolie eller clematis.

    Ha' en dejlig aften.

    SvarSlet
  9. Kære alle
    Mange tak for jeres kommentarer - der er helt sikkert en masse dejlige forslag, som jeg kan arbejde videre med.
    Jeg vil helt sikkert vende tilbage til foråret, når jeg skal igang med beplantning/såning for at vise min beslutning :-)

    SvarSlet
  10. Jeg har også sådan en 20 cms bræmme langs mit plankeværk...der gror lystigt med mælkebøtter...! Jeg er ude og luge en gang imellem, men da jeg ikke har nogen låge i plankeværket, skal jeg køre trillebøren helt ned til parkeringspladsen og ud gennem lågen til stien mit plankeværk støder op til og det er altså besværligt.
    Derfor smed jeg i foråret en anselig bunke akelejefrø der - og de er begyndt at spire. Jeg skal så gerne lige nå ud og få luget mælkebøtter en gang til inden vinter...og så igen til foråret og så håber jeg akelejerne vil dække al jorden. De er alt andet lige kønnere at se på end mælkebøtter..! :o)

    SvarSlet
  11. @ Esther; det lyder som en god idé med akelejerne i stedet for mælkebøtter - de er altså kønnere at se på og så er du fri for, at der flyver mælkebøttefrø ind i haven!

    Måtte lige google akelejer, for de kunne være praktiske ved mit stakit også, men de skal gro i sol/halvskygge og så tror jeg, at det bliver for mørkt hvor mine skal stå - æv!

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri

Ulv i fåreklæder

Jeps jeg nåede at sætte de sidste løg idag og sikke en dejlig tilfredsstillelse det er. Men derfor må vinteren nu gerne blive væk et stykke tid endnu - jeg har stadig mange projekter, som jeg gerne vil nå et par stykker mere af inden. Sjovt som sådan et løglægnings-projekt kan sætte nyt lys på et bed. For da jeg skulle igang med at sætte løgene i et område, fik jeg øjene op for, at den italienske arum breder sig voldsomt og fylder alt for meget. Den har tidligere fået lov at brede sig, fordi jeg synes, at den er så facinerende i dens livscyklus og fordi de hvidbrogede blade passer så fint i det hvide husbed. Men inden jeg kunne sætte løg, måtte jeg grave dele af den væk for at få plads. De små nye planter er nemme at fjerne, idet deres små knolde stadig ligger øverligt. Det er straks noget sværere at fjerne de større planter, hvor knoldende har boret sig ned i jorden. Og de er så viseligt indrettet, at de lader stilken slippe knolden, hvis man trækker i stilken. Så en spad