Gå videre til hovedindholdet

Der gik hul

Så blev der taget hul på de ventende arbejdsopgaver i haven. Og sikke en skøn løvfaldssommer til at udføre arbejdsopgaverne i - næsten, men også kun næsten, for varmt, men ingen klager herfra på trods af dagens varmerekord. Det har været intet mindre en pragtfuldt at være i haven og suge nogle af årets sidste D-vitaminer til sig :-)

Jeg blev stort set færdigt med at rydde op efter stakitprojektet. En hel trailer fuld med opsamlede rødder og en hel trailer fuld med affald/rester fra selve stakitbyggeriet. Hvor var det skønt at se bagenden af den sidste trailerfuld på vej til lossepladsen.


Det pyntede gevaldigt både udenfor og inde i haven. Og så gav det en del mere plads i selve haven, sådan at det nu var til at slå græsplanen, hvilket også pyntede. Jeg nyder at slå plænen hver uge - jeg synes faktisk, at det er en afslappende aktivitet med stor visuel effekt.

Men med efterårets komme skal græsplænen klippes med længere mellemrum og klippehøjden skal sættes op til ca. 4 cm på plæneklipperen, så græsplanterne kan koncentrere sig om at danne et kraftigt rodnet, som de kan stå igennem vinteren med.

Kommentarer

  1. Skønt med en gang oprydning, man er så godt tilfreds med sig selv efterfølgende :-)

    SvarSlet
  2. @ Vivik: det er så dejligt bageefter, ja jeg er endda på grænsen til at være 'selvfed' :-)

    SvarSlet
  3. Fint at du fik ryddet op, så du kunne komme i gang med græsset. Det har jo været en herlig dag. Og klage over varmen, det vil vi ikke her den 1.10.

    SvarSlet
  4. Man må gerne være på grænsen til selvfed, når man lige har rydet sådan et par trailere - for er man da bare for god :-)

    SvarSlet
  5. @ Lisbeth: ingen varmeklager herfra heller :-)

    @ Signe: ja, det er sgi rigtig dejligt - når det er gjort :-)

    SvarSlet
  6. Ja, det er bare så skønt med én ting mere man nåede inden vinter. Og jeg ved hvad du mener med at nyde at slå plænen. Det er lidt ligesom at støvsuge... Det 'rydder op' i resten... sådan visuelt.
    Fortsat dejlig haveweekend til dig :-)

    SvarSlet
  7. @ Hanne: der ramte du hovedet på sømmet - det er nøjagtig det jeg mener; det 'rydder op' i resten :-)

    Også en dejlig haveweekend til dig :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Spæde stauder

Det er en herlig tur i haven, når stauderne begynder at poppe op af jorden. Det er fantastisk sådan en vilje planterne har trods det, at jorden endnu er halvfrossen og at det må være koldt at komme op i det fri. Gemseroden har fundet vej - tænkt sig at den allerede begynder at blomstre om et par måneder, som én af de første stauder. Jeg kan godt forstå, at den har travlt med at komme op nu. Lidt senere og det er hen i maj/juni begynder akelejerne at blomstre. De to-årige planter, som dukker op mange steder, hvis man ikke lige er efter dem og får fjernet frøstandende inden de når at smide frøene. Den lyserøde storkenæb - geranium x oxonianum - på det midterste billede starter blomstringen i juni og den har startet sin vej til et overdådigt lyserødt hav. Heller ikke katosten holder sig tilbage, selvom den starter sin blomstring senere end de andre nævnte. Jeg er meget spændt på, om den får rigtig fat i år og blomstrer flot, for sidste år brugte den al sin kraft på at ...

"Samler" eller genbrug af emballage

Jeg samler til huse i denne tid, for en masse af emballagen fra vores køkken kan sagtens genbruges til mange forskellige formål til planterne. Æggebakker til den første forspirring af kartofler og derefter mælkekartoner til at sætte kartoflerne i jord til det næste trin i forspirringen - der kommer et indlæg herom snarest Plastikbakker med hul i bunden fra tomater, vindruer eller lignende er fortrinlige til at så i. Hullerne er vigtige da de små planter så kan vandes nedefra og derved mindskes risikoen for svampen rodhalsbrand Toiletrullerør gemmes til såning af blandt andet ærteblomster, som gerne vil kunne sende rødder i dybden og de er nemme at plante om uden af forstyrre rødderne  Plastikflasker anvendes som minidrivhus, når de første forkultiverede planter skal plantes ud på friland. Flaskerne får skåret bunden af og låget skrues af, så der er udluftning i toppen af "drivhuset" Konservesdåser til opbygning af vandreservoirs i spande til chiliplanter og sommerblo...