Gå videre til hovedindholdet

Drivhus junglen

Så er jeg ved at få styr på junglen i drivhuset. Ja, jeg kan undre mig over, at tomater kan gro så meget på blot én uge. Og på trods af at jeg havde nippet tyveknægtene væk, inden jeg tog på ferie, var der alligevel 25 cm lange skud på flere af planterne.

Et par af planterne var simpelthen væltet under den store vægt, som ny-tilvæksten har givet. Og det har medført, at planterne er begyndt at gro mod lyst igen. Men heldigvis er vandet, som planterne suger, jo ligeglade med, at det skal rundt i en rundkørsel, for at ernære planten!


Der er fortsat afsat mange blomster på planterne. Blomsterne ligner unægtelig kartoflens blomster blot i forskellige farver. Slægtsskabet i natskyggefamilien lader sig ikke fornægte. Og desværre jeg tror, at der er kommet gråskimmel i tomatplanterne, ligesom der kan komme i kartofler.


For at undgå gråskimmel, er det meget vigtigt, at lufte ud i drivhuset, idet en høj luftfugtighed er med til at give god grobund for skimlen. Jeg har haft både vindue og dør åbne det sidste lange stykke tid, men jeg tror simpelthen, at det fugtige vejr, samt det at jeg har rimeligt mange planter i drivhuset på en lille plads, har medført, at der er kommet skimmel. Du kan se mere om gråskimmel her og her.

Jeg har fjernet alle blade, som så bare det mindste angrebet ud. Heldigvis så hverken stængel eller tomater ud til at være angrebet. Så jeg håber, at skimmelangrebet er stoppet. Ihvertfald vil jeg fortsætte med at lufte ud og i og med, at junglen er minimeret, så burde der være mindre risiko for at skimlen breder sig!

Kommentarer

  1. Kender så absolut junglen i drivhuset, også gråskimlen men den plejer jeg nu først at se i slutningen af september, tror lige jeg skal hjem og kigge efter idag.
    Vi kan vist begge to melde os ind i gruppen "Større drivhus nu" eller næste år.
    Henrik

    SvarSlet
  2. Åh nej - så har jeg fået gråskimmel i mit drivhus...
    Jeg troede, at de tørre spidser bare betød at planten var blevet svitset for meget af solen. Øv. Jeg må ud og klippe spidserne af i en fart

    SvarSlet
  3. Uhh, gråskimmel - hvor er det kedeligt, jeg håber, at du har fået standset angrebet.

    SvarSlet
  4. Hold da fast en fart agurkerne har på. Håber du får bugt med gråskimlen, det gik desværre i alle mine aspargeskartofler. ØV!
    Mange hilsner Mette

    SvarSlet
  5. Åh ja. Jungle. Jeg har ikke gråskimmel (7, 9 13), men vægrer mig, men må ud med saksen. VED jo godt at tomaterne ikke kan nå at modnes på alle blomsterne. Og at dem, der kan nå det vil blive bedre, hvis jeg griber ind i tide.
    Men det er altså svært, synes jeg! Når nu de står der og stritter med alle deres gule, glade MULIGHEDER.

    Aftenhilsen;
    Marianne
    Den Helbredende Have

    Nå. Punktum. Saksen kommer frem i morgen. Tak fordi du med dit foto minder mig om det!

    SvarSlet
  6. @ Henrik; jeg tror, at det fugiige vejr vi har haft, har været med til at fremskynde gråskimlen. Jeg blev opmærksom på den fordi Havenyt.dk skrev om det i deres nyhedsbrev - så måtte jeg jo lige kigge efter!
    Jeg melder mig gerne i gruppen - synes ikke, at jeg får nok udbytte i det lille drivhus.

    @ Helena; håber du har ret i, at det er solskader på dine tomatplanter istedet for gråskimmel!

    @ Sussi; tak - det håber jeg også :-)

    @ Mette; Ja der er vist meget af det skidt i år grundet det fugtige vejr!

    SvarSlet
  7. @ Marianne; uha ja, det er ikke nemt at klippe blomster væk - måske jeg skulle gøre det, for som du siger, så når de jo slet ikke at give tomater. Tak for påmindelsen :-)

    SvarSlet
  8. Ingen skimmel her, masser af tomater men ingen røde endnu - må da snart komme ,0)

    SvarSlet
  9. Pt. sluppet for gråskimmel, og MASSER af tomater til dagens dato, og ungerne ÆDER dem som slik ;)

    SvarSlet
  10. Utrolig hvor fort plantene kan vokse når du ikke ser de hver dag....:)håper du får bukt med gråskimmelen.
    Takk for kommentar hos meg :)svar: ja,jeg tørker urtene selv om de er gått i blomst, blir litt bitrere i smake bare:))

    SvarSlet
  11. @ Merete; mine er heller ikke røde endnu, men der er et par stykker, som er begyndt at blive lidt gule. Men der er heldigvis lidt tid at give af endnu, så mon ikke vi når det :-)

    @ Tim; det er sørme dejligt, at ungerne elsker dem også er de endnu bedre end slik :-)

    @ Inger Marie; ja, det håber jeg også - 'fangede' kun et par enkelte blade idag, så jeg tror, at der er håb :-)

    Tak for dit svar - så skal jeg da lige igang med at tørre et par krydderurter :-)

    SvarSlet
  12. Susanne: KOmmer i tqnker om at forklaringen p at jeg ingen snegle har er, at hønsene jo går i haven hver dag. Det er jo dem, der støvsuger. atter en praktisk glæde ved dem. ! (Ud over at de spiser middagsrester, , gøder og giver æg).

    Kh. Marianne
    DHH

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Ukrudt top tre

Alle kæmper vist med hvert sit ukrudt i haven - jeg gør ihvertfald. Ina fra Anna's plads havde forleden dag et indlæg om de tre 'værste' ukrudt i hendes have. Den tråd vælger jeg at tage op. Helt uden overdrivelse og yderligere overvejelse, så går første pladsen til skvalderkålen. Den er (næsten) umulig at komme af med og breder sig vildt og voldsomt, hvis den får lov. Jeg har endnu ikke lykkedes med at få ryddet et bed for skvalderkål, for blot et enkelt lille stykke rod, bliver hurtigt til et helt bed. Der er dog en del forslag til planter, som kan klare sig mod skvalderkålen og lukke af for lys til dens fotosyntese og dermed hindrer den i at vokse - se bl.a. denne   artikel. Berit fra Irishaven har skrevet et indlæg om kulsukker mod skvalderkål og jeg har selv skrevet et indlæg om stor tusindstråle . Andenpladsen går til dette ukrudt, som jeg måtte finde navnet på i Ukrudtsnøglen . Jeg fandt frem til, at det må være en lav ranunkel.  Den spreder sig ivrigt i g...

Natlys - nu med rettelse

Så er natlys i blomst også kaldet kl . otte blomsten. Navnet hentyder til, at blomsten springer ud kl . otte ( kl . 20). Men blomsten lever ikke helt op til navnet. For kl . 20 var den ikke sprunget ud og heller ikke kl . 21 hvor dette billede er taget. Men kl . 21.30 stod jeg og iagttog, at de enkelte blomster sprang ud. Et fascinerende skue - det virkede som om, at blomstens kronblade prøvede at holde sammen på blomsten, men pludselig var udspringskraften for stor og kronbladene måtte give efter og åbnede sig i et "smæld" (som jeg selvfølgelig ikke kunne høre). I morgen formiddag står disse blomster stadig og lyser, men som dagen skrider frem vil blomsterne visne mere og mere for til sidst at være visnet helt, som blomsterne der ses i baggrunden af billedet. Blomstringen starter for neden på stilken og bevæger sig opad til toppen - én blomst hver dag. Der er rigtig mange blomster på samme stilk, så på trods af at den enkelte ...

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va...