Gå videre til hovedindholdet

Lyserødt bag stakittet

Lidt lyserøde blomster fra bedene bag stakittet - de står i tre forskellige bede, men det giver da et farve-tema i det lidt mørke område.

Denne stenurt har i mange år (= 9 år) stået i en krukke på terrassen. Den blev plantet i staude-stenbedet for et par måneder siden og jeg skal love for, at det har gavnet dens frodighed. Planen var, at den skulle falde ned over stenene og det synes jeg er lykkedes ret fint.


I bedet overfor under de store rododendron og ved siden af en klokkebusk står denne astilbe. Det er første gang, at jeg har set så mange blomster på én gang i den - det må skyldes at den har fået godt med fugt i år.


I et smalt bed langs havehuset såede jeg denne mamelukærme, som jeg var heldig at vinde i Lines giveaway. Smuk sommerblomst.


Jeg har fået nyt udstyr og er igang med at lære at anvende billedbehandlingsprogrammet Aperture. Det driller og vil ikke som jeg vil - så derfor er bl.a. billedkvaliteten ikke så god, som jeg ønsker og jeg har endnu ikke lært at skrive på foto'et. Det irriterer mig! Men mon ikke at jeg lærer det på et tidspunkt!

Kommentarer

  1. Ja det gror godt med alt det regn - desværre også ukrudtet ;0)

    SvarSlet
  2. Sån vacker begonia du har. Svarta blad och vita blommor - ser ut som chokladpudding med vispgrädde :-)

    Kram Anna Vattenkanna

    SvarSlet
  3. @ Merete; Enig og desværre også ukrudtet :-)

    @ Anna; ja thi hi, jeg får også tit billeder af mad, når jeg ser blomster :-)

    SvarSlet
  4. Fin Atilpe og de kan godt lide fugt, mine gror også godt.

    SvarSlet
  5. @ Lisbeth; skønt at de gror så godt i år - jeg synes astilber er så fine :-)

    SvarSlet
  6. Ja, det er rigtigt Astilbe-år i år. Det må vi glæde os over, når nu nogle af de mere varme og tørvejrs-elskende planter er lidt kede af det.
    Din Stenurt er rigtigt sød. Jeg har gået og skævet til et par stykker som ligner, når jeg lufter hund :-)

    SvarSlet
  7. Det er fint med den lille stenurt.

    Jeg har også et par mamelukærmer, som jeg fik af min nabo. De er ret søde :-)

    SvarSlet
  8. Jeg synes at billedkvaliteten er meget meget fin ihvertfald på min telefon. Dit billed med Astilbe og bregner er helt fantastiske lige som jeg ønsker i mit skovbed. Jeg har lyserød astilbe og kan se at jeg må-ha hvid. Stenen og stenurt er også ret fin:)

    SvarSlet
  9. @ Hanne; stenurten er en nøjsom plante, så måske du kunne få fat i et lille stykke, som du kan arbejde videre med :-)

    @ Signe; ja mamelukkerne er fine - og så skulle de være lette at tage frø af, så vi har til næste år igen :-)

    @ Lisbeth; tak for tilbagemeldingen vedr. billedkvaliteten, måske skal jeg bare lære at se dem på en ny måde på min nye PC!

    Ja, det ser hyggeligt ud med astilberne og bregnerne i baggrunden. Håber det lykkes for dig :-)

    SvarSlet
  10. Kan godt lide dit bed med stenen..Synes kombinationen mellem sten og planter er skønne..Sjovt at se din mameluk ærme - har også sået en del og sat dem i en stor gammel jernbalje og de er ikke engang halvt så store som din og der er ingen blomster..Mig og sommerblomster :)
    Hvordan går det med din ananas kirsebær ? Den er jeg spændt på at høre om..
    Mange hilsener Karina

    SvarSlet
  11. @ Kaina; jeg plejer heller ikke at være specielit god til sommerblomster - får dem tit slet ikke sået og så skal det jo gå galt ;-)

    Jeg har beskåret ananaskirsebærret for at minimere dens størrelse. Måske har den fået spindemider? Men der er fine store 'lygter' på planten, så jeg er spændt på at se, om de bliver modne og til at spise. Jeg vender tilbage på bloggen med mere omkring planten senere :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Magnolia gren

Fra stuevinduet har jeg udsigt til magnolia-træet, som står med knopper. Når jeg ser ud på træet, så har jeg en fornemmelse af, at knopperne allerede er hvide, men ved nærmere eftersyn så er knoppen stadig dækket af en  "skal" med sølvgrå hår. På en tur rundt i haven blev jeg fristet og klippede en gren med et par knopper af, som jeg har sat i en vase. Jeg er meget spændt på, om det endnu er for tidligt at drive magnoliaen frem indendørs. Eller om knoppen tører ud isedet - opvarmning med brændeovn gør ikke miljøet bedre! Men det kunne være så dejligt at få en magnoliablomst at se - for der er godt nok lang tid til sidst i april, hvor magnolia-blomsterne var klar til at blomstre sidste år !

Før og nu - del I

I de seneste par weekender har jeg været på havevandring i haven sammen med dels et hold venner og dels svigerfamilien. Det var lang tid siden alle have været her, så det var lidt sjovt at vise rundt og vise det, som jeg har fået lavet den sidste års tid. Inspireret heraf har jeg derfor skrive lidt om det - dette er det første indlæg ud af et par stykker. Ligusterhækken blev fjernet i efteråret 2011. Hækken var meget fyldig og var på de bredeste steder 2 meter. Det gav mig derfor en del mere jord at arbejde med. Stakittet kom ret hurtigt op og har givet en rigtig god ramme om haven. Hvor er det skønt at jeg ikke skal bede mine forældre om at hjælpe med at klippe den brede og 2 meter høje hæk. Nu kan vi sammen bruge tiden på andre mindre tunge opgaver. Jeg var meget i tvivl om, hvordan jeg skulle slutte op mod stakittet, for at slå plæne mellem stolperne fandt jeg ikke specielt tiltrækkende. Men det er sørme endt med, at der er lavet et bed hele vejen langs stakittet - d...

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.