Gå videre til hovedindholdet

Havemandens kringle-eventyr

Jeg holder meget af at se udsendelser med vores alles havemand Søren Ryge. Godt nok er mange af hans seneste udsendelser ikke have-relaterede, men han finder mange særlige - på den gode måde - mennesker, som har en historie at  fortælle. Og Søren har en let og ligetil måde, at få udsendelsens hovedperson til at fortælle. Og det med respekt for det enkelte menneske.

For nylig så jeg udsendelsen med Anne Margrethe og 'den mest vidunderlige kringle som verden har set (og smagt)'. Søren omtalte kringlen i så rosende vendinger, at den måtte jeg prøve.


Kringlen havde vi med på besøg i går hos gode venner, som var i sommerhus. Og alle var enige om, at det var en supergod kringle og selv den mindste krumme blev spist - mums. Den tåler absolut en gentagelse.


Udsendelsen kan du finde her og kan down-loades derfra - den er værd at bruge lidt tid på. Og opskriften og Søren Ryges fortælling om Anne Margrethe og kringlen kan du se her - en herlig historie, som man kun kan blive glad af at læse :-)

Kommentarer

  1. Den kringle tror jeg bliver serveret mange steder efter den udsendelse :-)
    Vi fik den i sidste uge hos min svigermor.. Den ER også god!

    SvarSlet
  2. @ Helana; det tror jeg, at du har ret i - men den kan også tåle at blive bagt og smagt mange gange :-)

    SvarSlet
  3. Uhm en lækker kringle. Mon ikke jeg skal prøve den på fredag når min søn har fødselsdag, det tror jeg vil imponere min mor. Lækker ser den ud..
    Mange hilsner Mette

    SvarSlet
  4. @ Mette; Det vil du ikke fortryde - husk at bage rigeligt :-)

    SvarSlet
  5. Ha ha ja den kringle kommer vidt omkring. ;-D
    Min mand har nu bagt den flere gange, og den smager bare SÅ godt. Den er nu prøvet med flere slags remonce, og den smager bare godt uanset hvad. (Marzipan, med margarine og sukker kan også anbefales)
    Sommerhilsner fra Marianne i Hvam.

    Ps. Har i set vejrudsigten de nærmeste dage? Det tegner til at vi måske kunne tænkes at få lidt sommer sidst på ugen :-D Yeee haa....

    SvarSlet
  6. Jeg vidste hvad du mente, lige da jeg så din overskrift :-D Så mig gjorde udsendelsen også indtryk på.
    Jeg sad også og savlede da jeg så den, og grinede højt, da Søren Ryge fortalte hvor mange stykker kringle han havde spist, første gang han havde smagt den. Min datter (22 år) kom ind for at høre hvad jeg grinede sådan af, og jeg tror at hun tænkte, at nu var jeg da vist blevet gammel, når jeg kunne sidde og grine af sådan noget i et Søren Ryge program :-D

    SvarSlet
  7. @ Marianne; Thi hi, vi har også allerede halt om, at vi skal prøve med andre remoncer - for den skal bare bages igen :-)

    Har set vejrudsigten og det lyder jo forjættende de næste dage, men tor vi tro det - uh hvor jeg håber :-)

    @ Hanne; det kan da vist kaldes en rammende overskrift så ;-)

    Ja, det var en sjov udseendelse og artiklen er lige så sjov - den grinte vi også højt af :-) Og vi er nok ved at blive lidt gamle, når vi kan se det sjove i en mand der spiser kringle ;-)

    SvarSlet
  8. hihihi den udsendelse så jeg. Var det ikke den hvor fruen bruger 250g margarine til dejen. Det var det der optog mig mest. Det er godt nok meget, selvom den sikkert smager rigtig godt:)

    SvarSlet
  9. @ Havehyrde; du har fuldstændig ret og kagen er også fed - men den smager herligt. Én sjælden gang imellem er det vel ok?

    SvarSlet
  10. hej Susanne
    Så godt udsendelsen. Tak for dit link. Den skal prøves når vi er tilbage fra ferie.
    Jeg er dog ikke vil med margarine. Men det kan jo nok erstattes af Lurpak. (favoritmærket).

    tak for besøg.
    Jeg vil sætte dig på min blogroll håber det er OK?

    knus fra
    Eva
    evigglade.blogspot.com

    SvarSlet
  11. Jeg så ikke udsendelsen da vi ikke var hjemme men er også glad for Søren Ryges programmer så vil da lige tjekke dit link og se kringlen blive til :)
    Og det lyder jo til at den bare skal bages :))
    Mange hilsener Karina

    SvarSlet
  12. @ Eva; her har vi også talt om, om margarinen kunne udskiftes med smør. - det lyder også lidt mere tiltalende for os :-)

    Det vil være dejligt, hvis du sætter mig på din blogroll - jeg har dig allerede på min :-)

    @ Karina; Det er en underholdende udsendelse, som jeg sagten kan tåle at se igen - så god fornøjelse :-) Og du har ret - den må bare bages :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.

Mistelten

Jeg hentede konfekten hos søster igår og i den anledning havde hun været i haven for at plukke en mistelten til mig. En stor flot mistelten, som hun allerede havde forsynet med en rød sløjfe - tak kære søster :-) Jeg fik desværre ikke taget et foto af selve planten, så I kunne se hvor stor den er og hvor den gror.  Egentlig kender jeg ikke særligt meget til misteltenen, men jeg blev lidt nysgerrig, nu da søster har sådan én groende i haven. Så derfor har jeg været rundt på nettet for at finde oplysninger bl.a.  her   og  her .    Misteltenen er en halvsnylter. Den laver selv fotosyntesen, men trækker væske og næring fra værtstræet. Og hvis misteltenen bliver stor nok efter 20-30 år, så kan den skygge for værtstræet, så værtstræet ikke kan klare sin egen fotosyntese. Den kan derfor slå værtstræet ihjel og dermed dør den selv. Planten kan blive omkring 1x1 meter.  Misteltenen gror vildt rundt omkring i verden, men gror sjældent vildt i Danm...

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri...