Gå videre til hovedindholdet

Slægtsstaude - men hvilken?

Denne staude har jeg som tredie generation. Min mormor havde den i sin have. Min mor har den i sin nuværende have og har flyttet den med fra sin tidligere have = min barndoms have. Alle tre haver er placeret i Nordvest-jylland. Jeg har fået et stykke af den fra min mor og nu bor den også i Nord-sjælland. Så den bliver passet godt på :-)


Jeg beklager de temmelig dårlige billederne af den, men håber I alligevel kan se den. Jeg har taget tonsvis af fotos og bøvlede også med det sidste år! Den er ikke speciel fotogen, men er skøn i et staudebed med det løse løv. Den løfter bedet og giver det en lethed. Den er også super i en buket som fyldplante.


Planten har vi som haft i mange år, men vi har intet navn på den - ikke engang et dansk navn. Jeg tror, at det kunne være en frøstjerne, måske endda en akelejefrøstjerne? Jeg er sikker på, at der er nogle af jer derude i Have-bloglandia, som kender den og kan sætte navn på. Måske jeg må bede om jeres hjælp?

Kommentarer

  1. Det første jeg tænkte var også en frøstjerne af en art, men jeg kan desværre ikke komme nærmere.

    Mht. de faner dér, så har jeg skrevet et sidste forslag under din kommentar på min blog. Hvis det heller ikke hjælper, så må jeg desværre melde pas.

    Mvh. JOC

    SvarSlet
  2. Jeg er endnu ny i viol- og akelejefrøstjerner, men mit bud er akelejefrøstjernen. Så jeg tillader mig lige at betragte dette som en lille eksamen for mig selv, for lige om lidt kommer en kommentar fra én af dem der VIRKELIG ved noget, og så får vi det rigtige svar! :o)

    Ha' en dejlig lørdag.

    SvarSlet
  3. Mange tak JOC - jeg kigger på fanerne igen :-) Skønt at du har lyst til at hjælpe mig med at løse problemet :)

    Hej Jette
    Så er vi da to, som både tør gætte, er enige, men samtidig venter i spænding! Tak for buddet :)

    SvarSlet
  4. Jeg er ikke én af dem, der VIRKELIG ved noget, men jeg tilslutter mig akelejefrøstjerne. Den er bare SÅ saligt dejlig i et bed. Svævende og yndefuld! OG samtidigt robust. Jeg købte én på en planteskole, men kom hjem med én, der var tjavset i stedet for (kan ikke huske hvad den sort hedder). Nu vil jeg se efter den på en anden planteskole i dag! Skasl til Staudecaféen i Frederiksværk.

    Har ellers bøvlet med et indlæg, der blev ved med at forsvinde. Grrr.

    God weekend!

    Marianne
    Den Helbredende Have

    SvarSlet
  5. Din plante er smuk smuk og hvor er du heldig at eje den!
    Da jeg er den lykkelige ejer af bladet Haven og netop i denne måned har smæsket mig i en super god artikel af Noel Kingsbury - byder jeg ind med Violfrøstjerne, Talictrum delavayi (har også navnet Talictrum dipterocarpum)

    SvarSlet
  6. Obs - jeg glemte, se Haven nr. 6 side 44:))

    SvarSlet
  7. Denne skønne staude har jeg også i Kolonihaven FauerFlora og jeg har heller ikke kunnet finde ud af hvad den hed, så tusinde tak Lisbeth.
    Min Violfrøstjerne har også stået i haven i rigtig mange år, det er garanteret Ruth (den ældre dame jeg overtog haven fra) som i sin tid har plantet den. :)

    (www.fauerflora.dk)

    SvarSlet
  8. Hej Marianne
    Håber du finder én i Frederiksværk :-)
    Det er bare så træls, når teknikke driller! Håber du har fundet ud af det :-)

    Hej Lisbeth
    Tusind tak for navnet - jeg vidste, at der var hjælp at hente herude :-) Jeg har lige fået (lånt) Haven af min mor, så jeg må have læst artiklen vedr. frøstjerner!

    Hej Line
    Ja, det er en robust og længelevende plante - hvilket jo er skønt for os, som synes det er en rigtig dejlig staude :-)

    SvarSlet
  9. Den hedder Violfrøstjerne. Også en af mine favoritter!Den er så yndig med de små lilla kugler på tynde stilke inden den springer ud. Jeg havde den i min tidligere have og har lige købt to eksemplarer af den til min nye have. Glæder mig til at se den blomstre næste år.

    SvarSlet
  10. Hej Helna
    Den lilla er også rigtig flot og grasiøs. Det bliver dejligt at se dine nyindkøb springe ud - mon ikke du får fornøjelsen allerede i år!

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri...

Nedklipning af katteurt

Katteurten Nepeta faassenii 'Six hills Giants' lever op til sit navn og jeg skal love for, at den er blevet stor - stor og smuk var den, da den stod med alle de smukke blå blomster i fuld flor. Og den har været så velbesøgt af de flittige brumbassser. En ulempe ved den er dog, at den falder til siden og derved bliver lidt bar i midten. Derfor fylder den ret meget - jeg tror, at én plante har fyldt 1,5x1,5 m. Derfor har den også klemt nogle af de planter, som jeg har sat i bedet. Måske har jeg plantet for tæt, men så er planten for stor. Så istedet har jeg midlertidigt sat en stump rionet op, så plantestilkene er blevet løftet fra jorden og der er givet plads til andre planter. Dette må blive min fremtidige løsning - dog med rionet hele vejen rundt om planten - da jeg gerne vil beholde katteurten i haven. Da jeg så, at der var friske grønne skud i midten af planterne, så var jeg kvik med saksen - væk med de horisontale, halv visne og afblomstrede grene. Og tilbage stod fr...