Gå videre til hovedindholdet

Stauder og skvalderkål

Jeg har renset et stykke bed bag en af de nye læskærme for skvalderkål. I bedet skal senere lægges fliser og så skal der sættes en bænk, hvorfra vi kan slikke aftensol, mens vi nyder haven. På den ene side af fliserne, skal der placeres et galvaniseret rionet og deropaf skal der gro clematis. Jeg fjerner skvalderkålen for at sikre, at den ikke gror ind i bedet på den anden side af rionettet.

Men skvalderkålen var ikke helt nem at fjerne - den har et meget stort rodnet og har jeg glemt bare et lille stykke rod, skyder planten igen. Jeg brugte en greb til at løfte og ryste rødderne fri fra jorden og håber, at jeg har fået det hele med.  

I bedet gror der desuden storkenæb og havebetonie. De er gravet fri og er foreløbig kommet i nogle potter - dels for at være sikker på, at små stykker af skvalderkålens rod ikke følger med og dels fordi, jeg ikke helt ved, hvor planterne endeligt skal plantes. De bliver passes godt, til de får det helt rigtige sted at gro.

Kommentarer

  1. Ja, skvalderkål og padderokke er mine største fjender, det er som regel en ulige kamp. Men det lyder da til at du har været effektiv, så mon ikke også du får bugt med de "småkravl" der sandsynligvis kigger frem??

    SvarSlet
  2. Gid satan havde det skvalderkål. Vis os endelig det færdige resultat med bænken. Lyder skønt.

    SvarSlet
  3. Vær over eventuelle små nye spire, så kan du udryde den pokkers plante ;-)

    SvarSlet
  4. Hej Fru Friis
    Det er en meget ulige kamp! Padderokke går så dybt, så de er umulige at komme til livs. Skvalderkål har jeg aldrig haft held til at aflive, men jeg håber, at det er tilstrækkelig til at de ikke breder sig. Og skulle det være tilfældet, så håber jeg, at det er 'småkravl'!

    SvarSlet
  5. Hej Vibe
    Enig ift. skvalderkål og s.. Jeps jeg vender tilbage med billeder af rionet, fliser og bænk :-)

    Hej Madam Bæk
    Jeg er kampklar ;-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Magnolia gren

Fra stuevinduet har jeg udsigt til magnolia-træet, som står med knopper. Når jeg ser ud på træet, så har jeg en fornemmelse af, at knopperne allerede er hvide, men ved nærmere eftersyn så er knoppen stadig dækket af en  "skal" med sølvgrå hår. På en tur rundt i haven blev jeg fristet og klippede en gren med et par knopper af, som jeg har sat i en vase. Jeg er meget spændt på, om det endnu er for tidligt at drive magnoliaen frem indendørs. Eller om knoppen tører ud isedet - opvarmning med brændeovn gør ikke miljøet bedre! Men det kunne være så dejligt at få en magnoliablomst at se - for der er godt nok lang tid til sidst i april, hvor magnolia-blomsterne var klar til at blomstre sidste år !

Nedklipning af katteurt

Katteurten Nepeta faassenii 'Six hills Giants' lever op til sit navn og jeg skal love for, at den er blevet stor - stor og smuk var den, da den stod med alle de smukke blå blomster i fuld flor. Og den har været så velbesøgt af de flittige brumbassser. En ulempe ved den er dog, at den falder til siden og derved bliver lidt bar i midten. Derfor fylder den ret meget - jeg tror, at én plante har fyldt 1,5x1,5 m. Derfor har den også klemt nogle af de planter, som jeg har sat i bedet. Måske har jeg plantet for tæt, men så er planten for stor. Så istedet har jeg midlertidigt sat en stump rionet op, så plantestilkene er blevet løftet fra jorden og der er givet plads til andre planter. Dette må blive min fremtidige løsning - dog med rionet hele vejen rundt om planten - da jeg gerne vil beholde katteurten i haven. Da jeg så, at der var friske grønne skud i midten af planterne, så var jeg kvik med saksen - væk med de horisontale, halv visne og afblomstrede grene. Og tilbage stod fr...

Burresnerle

Her i haven har vi en del burresnerler, et træls ukrudt men ikke en plage som andet ukrudt ex. skvalderkål eller mælkebøtter. De er trælse at komme i nærheden af, for de hænger fast i tøjet. Plantestænglen og bladene har små modhagere eller kroge, som griber fast, ja selv havehandsker hænger de fast i. De 30-100 cm lange stængler klatrer rundt i andre planter, så de til tider kan være ret svære at få hevet op, ligesom at stænglen ofte knækker når man trækker i planten. Derfor er de ikke sådan ligetil at komme til livs. Lige nu blomstrer burresnerlen. Den har små ubetydelige hvide blomster, som senere bliver til små kugler. Og det er kuglerne som er de værste til at hænge fast - gad vide hvorfor kuglerne også bliver kaldt for præstelus? Planten har gjort det smart, for de små kugler hænger fast i alt og jeg mener alt! Og dermed bliver kuglerne = frøene spredt over større afstande. Jeg mindes, at vi som børn smed kuglerne efter hinanden for at drille. Om vores haveinteresserede fo...