Gå videre til hovedindholdet

Spansk scilla i kø

De spanske scilla'er står i kø for at vise sin blomsterrigdom - ja de står faktisk i én lang række langs dele af græsplænens kant. De har formeret sig ganske godt siden de blev plantet, så køen er blevet temmelig crowded. Det er derfor snart tid til at dele dem og finde egnede steder, hvor de kan få lov at vise der skønhed.


Og det er spanske skønheder og med sikkerhed ikke engelske skønheder - bluebells. Berit fra Irishaven har i to indlæg skrevet om scilla og givet en grundig forklaring på, hvad der er forskellen på bluebells og spanske scilla'er.

Blomsterstænglen med de små klokker er skønne, men de sorte toner, som de uudsprungne klokker har, synes jeg er helt fantastiske - måske fordi det giver planten lidt dramatik.


Alle mine spanske scilla'er værner jeg om, for det er løg, som jeg har fået fra min barndoms have. Løgene gravede vi op for otte år siden lige inden mine forældre flyttede fra gården. Derfor vil det også være rigtig dejligt, at få tyndet ud i 'køen', så de blå skønheder med historie kan findes flere steder i haven.

Kommentarer

  1. De er meget flotte og jeg kan også godt forstå du er særligt glad for dem ;)

    Jeg har selv kun én enkelt indtil videre. Jeg fandt den selvsået i græsplænen her i foråret og den står stadig i knop, men jeg slår græsset udenom og så skal den graves op og flyttes over i et bed når den er visnet ned. :)

    SvarSlet
  2. Smukke er de....og blomster med minder er bare noget af det bedste Susanne - i sær barndomsminder :0)

    SvarSlet
  3. Hvor er de fine. Og de bliver jo kun endnu finere, når de har en historie. Dejligt at de trives så godt :-)

    SvarSlet
  4. Hej JOC
    Ja, det er da med at passe på den, så den med tiden kan blive til flere :-)

    Hej Dorte
    Og det er dejlige barndomsminder :-)

    Hej Signe
    Det er skønt, at de trives, så jeg kan dele dem til andre steder :-)

    SvarSlet
  5. En vacker scilla synes jeg. Jeg liker så godt scilla av alle slag. Jeg kom tilbake fra en tur hjemme hos mine foreldre med masse scilla i påskes, de må nok snart settes.. Minner hjemmifra er det beste som finnes at ha :)

    SvarSlet
  6. Hvor er de flotte - dejligt at de også har en historie:)
    Ha´en god dag.
    /Hanne Bente

    SvarSlet
  7. Den gror 'vildt' hos mig, forstået på den måde at de var der da jeg overtog haven - og der er rigtigt mange. Ind i mellem kommer der også en hvid eller lyserød. De er yndige, også til at plukke ind af :O)

    SvarSlet
  8. Hej Mia
    Dejligt, at du også får scilla med minder :-)

    Hej Hanne Bente
    Ja det er meget flotte :-)

    Hej Susanne
    Min nabo har de hvide og de er rigtig yndige - måske jeg skulle se mig om efter nogle af dem til efteråret!

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Magnolia gren

Fra stuevinduet har jeg udsigt til magnolia-træet, som står med knopper. Når jeg ser ud på træet, så har jeg en fornemmelse af, at knopperne allerede er hvide, men ved nærmere eftersyn så er knoppen stadig dækket af en  "skal" med sølvgrå hår. På en tur rundt i haven blev jeg fristet og klippede en gren med et par knopper af, som jeg har sat i en vase. Jeg er meget spændt på, om det endnu er for tidligt at drive magnoliaen frem indendørs. Eller om knoppen tører ud isedet - opvarmning med brændeovn gør ikke miljøet bedre! Men det kunne være så dejligt at få en magnoliablomst at se - for der er godt nok lang tid til sidst i april, hvor magnolia-blomsterne var klar til at blomstre sidste år !

Nedklipning af katteurt

Katteurten Nepeta faassenii 'Six hills Giants' lever op til sit navn og jeg skal love for, at den er blevet stor - stor og smuk var den, da den stod med alle de smukke blå blomster i fuld flor. Og den har været så velbesøgt af de flittige brumbassser. En ulempe ved den er dog, at den falder til siden og derved bliver lidt bar i midten. Derfor fylder den ret meget - jeg tror, at én plante har fyldt 1,5x1,5 m. Derfor har den også klemt nogle af de planter, som jeg har sat i bedet. Måske har jeg plantet for tæt, men så er planten for stor. Så istedet har jeg midlertidigt sat en stump rionet op, så plantestilkene er blevet løftet fra jorden og der er givet plads til andre planter. Dette må blive min fremtidige løsning - dog med rionet hele vejen rundt om planten - da jeg gerne vil beholde katteurten i haven. Da jeg så, at der var friske grønne skud i midten af planterne, så var jeg kvik med saksen - væk med de horisontale, halv visne og afblomstrede grene. Og tilbage stod fr...

Burresnerle

Her i haven har vi en del burresnerler, et træls ukrudt men ikke en plage som andet ukrudt ex. skvalderkål eller mælkebøtter. De er trælse at komme i nærheden af, for de hænger fast i tøjet. Plantestænglen og bladene har små modhagere eller kroge, som griber fast, ja selv havehandsker hænger de fast i. De 30-100 cm lange stængler klatrer rundt i andre planter, så de til tider kan være ret svære at få hevet op, ligesom at stænglen ofte knækker når man trækker i planten. Derfor er de ikke sådan ligetil at komme til livs. Lige nu blomstrer burresnerlen. Den har små ubetydelige hvide blomster, som senere bliver til små kugler. Og det er kuglerne som er de værste til at hænge fast - gad vide hvorfor kuglerne også bliver kaldt for præstelus? Planten har gjort det smart, for de små kugler hænger fast i alt og jeg mener alt! Og dermed bliver kuglerne = frøene spredt over større afstande. Jeg mindes, at vi som børn smed kuglerne efter hinanden for at drille. Om vores haveinteresserede fo...