Gå videre til hovedindholdet

Ingen blå regn kun spiste rosenblade

I de foregående otte år, har vi forsøgt at tage livet af en blåregn på terrassen. Sidste sommer opgav vi kampen, for sådan en vedholdenhed måtte belønnes. Den har fået et galvaniseret rionet at klatre i. Og jeg skal love for, at der er vækst i den, så selvom det ikke helt er tiden endnu, så må jeg ud med beskærersaksen inden den bliver alt for kraftig og vild. I et tidligere indlæg beskrives beskæring af blåregnen

Den har ikke vist blomster i år og jeg er ved at miste troen på, at den når det. Men til næste år ...



For foden af blåregnen vokser en lyserød rose. Den har desværre haft det hårdt i vinters og er derfor blevet ganske lille efter beskæringen. Den er meget smuk i blomst, så jeg håber, at den overlever.

Men nu er der noget/nogle, som spiser rosenbladene - det gider jeg da ikke! Umiddelbart kan jeg ikke se nogle skadedyr, men jeg må igang med en grundigere undersøgelse.

Kommentarer

  1. Sådan ser mine roser også ud. Har du fundet synderen? Hilsen Eva

    SvarSlet
  2. Hej Eva
    Nej jeg aner stadig ikke, hvem der spiser bladene og der bliver stadig spist af dem!

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

1. søndag i advent

Som alle I andre, så har jeg også haft 'travlt' med at finde og pynte adventskransen. Jeg har ikke den store lyst til at lave dekorationer og holder desuden også af det enkle. Derfor købte vi for et par år siden Georg Jensens adventsstage. Ikke så julet at se på i min optik, så derfor får den altid lige et lille julepift. Hver lysholder har fået et par små kviste af blød ene og derefter en lille sløjfe i julefarver. Den bløde ene har jeg fået hos mine forældre, som har en stor busk, der trængte til beskæring. Jo, den er god nok - det er ikke en dårlig undskyldning for at få noget af den! Jeg fik faktisk en hel pose blød ene, så jeg skal have fantasien igang for flere enkle projekter. Jeg kan se rundt omkring i bloglandia, at der er flere med bloglys i kransene, som tænder alle fire lys på én gang. Jeg oplever, at der er forskellige traditioner i forhold om alle fire lys tændes på én gang eller om der tændes et lys af gangen. Vi tænder kun et lys af gangen. Og så er ...

Grådighed på en dejlig forårsdag

Vinbjergsnegle er også grådig! I lørdags i det skønne sommervejr faldt jeg - næsten bogstavelig talt - over en grovædende vinbjergsnegl. Og nu kameraet var fremme, var der mange skønne forårsmotiver i haven  Vinbjergsneglen er af mange betragtet som en ven i haven blandt andet fordi den spiser dræbersneglenes æg.  Men er den ny også SÅ meget en ven? Jeg fandt en vinbjergsneg i haven, som gnaskede løs på en rødbladet vejbred - man kan næsten tænke, at den har tænder. Kort tid efter havde den fortæret alle blade på vejbreden og der var kun lidt bladrester og en slimklat tilbage! Efter at have set vinbjergsneglen i aktion, må jeg vist ændre min opfattelse af den og jeg må istemme Karstens  udtalelse om, at den er en vandal. Men nu jeg var nede på maven for at tage billeder af vinbjergsneglen, så fik jeg øje på denne fine svamp. Jeg har ikke en døjt forstand på svampe, men synes at det ligner en morkel. Og selvom der findes spiselig morkler, så tør jeg slet ikke o...

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri...