Gå videre til hovedindholdet

Blåregn

Jeg skal da lige love for, at blåregnen har kvitteret med gro-kraft efter jeg sagde at jeg ville behandle den "pænt". Det er kun små to uger siden espaliet blev hængt op og nu skal jeg allerede igang med beskærer-saksen.


Men da jeg ikke har været ejer at en blåregn tidligere, har jeg været en tur omkring Google for at se, hvordan jeg griber beskæringen an.

Men inden jeg blev klogere på beskæringen, fandt jeg denne sjove oplysning; der er to forskellige blåregn, der er almindelige i Danmark og som dyrkes under de samme forhold. Det er muligt at se forskel på de to, idet den kinesiske blåregn, Wisteria sinensis slynger sig med uret og den japanske blåregn, Wisteria floribunda slynger sig mod uret.  
 

Så vores blåregn må være en kinesiske blåregn, Wisteria sinensis.

I min søgen efter viden blev jeg klog på, at det er vigtigt, at beskære planten dels for at begrænse væksten og dels for at fremme knopsætningen

Beskæring ved etablering
Ved ny-etablering skal der dannes hovedstammer og resten skal klippes til. Fra hovedgrenene skal der dannes sidegrene, når planten er vokset til. Det er på disse sidegrene, at blomsterne kommer i maj-juni.
Sommerbeskæring
I juli-august efter blomstring skæres alle sidegrene tilbage til ca. 30 cm. Manglende beskæring kan resultere i manglende blomstring.
Vinterbeskæring
I februar klippes sidegrene på hovedstammerne tilbage til 2-3 knopper.

Så lige nu skal hovedgrenenes vækst begrænses i højden. Jeg må igang med saksen i morgen!

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Ukrudt top tre

Alle kæmper vist med hvert sit ukrudt i haven - jeg gør ihvertfald. Ina fra Anna's plads havde forleden dag et indlæg om de tre 'værste' ukrudt i hendes have. Den tråd vælger jeg at tage op.


Helt uden overdrivelse og yderligere overvejelse, så går første pladsen til skvalderkålen. Den er (næsten) umulig at komme af med og breder sig vildt og voldsomt, hvis den får lov. Jeg har endnu ikke lykkedes med at få ryddet et bed for skvalderkål, for blot et enkelt lille stykke rod, bliver hurtigt til et helt bed.

Der er dog en del forslag til planter, som kan klare sig mod skvalderkålen og lukke af for lys til dens fotosyntese og dermed hindrer den i at vokse - se bl.a. denneartikel. Berit fra Irishaven har skrevet et indlæg om kulsukker mod skvalderkål og jeg har selv skrevet et indlæg om stor tusindstråle.


Andenpladsen går til dette ukrudt, som jeg måtte finde navnet på i Ukrudtsnøglen. Jeg fandt frem til, at det må være en lav ranunkel.  Den spreder sig ivrigt i græsplænen og …

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede.
Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor.

Men I får lige opskriften her "på dansk".

Jeg har brugt følgende ting;
spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i5 konservesdåser med bund og top skåret afrund folie tærteformen-gangs karkludhåndklæderør, som er lidt længere end spandens højdepottejordplante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet.

For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at vandet aldrig kan stå højere end hu…

Pæon-aften

Jeg havde en dejlig tirsdag aften, idet jeg var i Hvalsø hos Pæoneksperten. Jeg var så heldig at jeg havde fået lokket min søster med dertil. Arrangementet foregik i pæonhaven, hvor vi havde lejlighed til at gå rundt og nyde alle de dejlig pæoner - og der er rigtig mange forskellige!


Claus Dalby var i haven for at fortælle om sin bog 'Bonderoser og pæoner'. Men lige inden Claus gik på,   så svarede Thomas fra Pæoneksperten på konkrete spørgsmål vedrørende pæoner.

Og jeg blev da lige en kende klogere i forhold til den forestående flytning af min pæon. Thomas fortalte, at for at sikre blomstringen, skal den deles, sådan at der er 3-5 rodskud (tror jeg nok, at han kaldte dem) på hver plante. Pæonen stimuleres derved til at danne nyt rodnet og dermed blomstre - så tager det forhåbenligt ikke mange år, før den blomstrer igen.


Claus er en god fortæller og er god til at krydre sin viden omkring pæoner med små anekdoter fra haveverdenen. Han fortalte bl.a. om hvordan Itoh hybriderne er…