Gå videre til hovedindholdet

Rodbrand blandt scabiose-kimplanter

Jeg tror, at mine staude-kimplanterne har fået rodbrand :-(

Sygdommen skyldes jordboende svampe af flere forskellige slags. Svampene angiver planternes stængler og rod. Stænglen vil skrumpe ind og bliver trådtynd og dermed kan planten ikke optage den nødvendige vand og næring. Når planten er tilstrækkelig svækket, vælter den og den vil efterhånden visne. Sygdommen kaldes også for rodhalsbrand eller væltesyge!

Jeg har over et stykke tid kunnet se, at nogle af kimplanternes stængler er skrumpet ind lige over jordoverfladen og nogle af planterne er væltet. Sygdommen kan skyldes flere forskellige årsager bl.a;
  • såjord som indeholder svampesporer
  • frø som indeholder svamepsporer
  • kold og komprimeret såjord 
  • høj luftfugtighed/overvanding
  • såring af planten
  • rene kasser og planteudstyr
Jeg har brugt købt så- og priklemuld, frøene er fra et velrenomeret frøfirma og planterne er ikke blevet såret på noget tidspunkt, så jeg tror ikke, at misseren ligger der. Men kassen jeg har sået frøene i er emballage fra spise-champignon. Og i forbindelse med en weekendtur, hvor jeg tænkte, at de nye planter ikke må komme til at mangle vand, fik jeg vandet lidt for meget. Så jeg tror, at det kan skyldes emballagen og overvanding - ærgerligt.

Jeg har ledt efter information på internettet og fundet ud af, at de planter der er angrebet, ikke står til at redde. Og der er heller ingen metoder til at bekæmpe sygdommen - der skal forebygges! Men jeg kan ikke finde information om, om de angrebne planter skal fjernes hurtigst muligt for at minimere smitte-risikoen og mindske skaderne?

Jeg har fjernet alle de angrebne planter og beholdt de planter, som jeg med det blotte øje ikke kan se er angrebet. Jeg håber og krydser fingre for, at det er 'raske planter' der er tilbage og dem er der trods alt 15 tilbage, så hvis alle overlever, tror jeg, at jeg får mit behov for hvide scabioser dækket!

Kommentarer

  1. Jo ud med de angrebne planter og ud med dig i morgen og købe Vermiculite til at drysse på overfladen. Det kan du bruge hver gang du sår - det er et granulat som sikrer at fugten omkring kimplanterne holdes tør! Og pøj pøj med resten, nu ved du i hvertfald at du skal være nøjsom med vandet oppefra, prøv at skubbe jorden lidt væk fra kanten af bakken og vand ned i bakken og lad vandet løbe langs bunden ind mod midten.
    Ha en rigtig dejlig søndag:o)

    SvarSlet
  2. Hej Lisbeth
    Vermiculite har jeg læst om, men aldrig prøvet. Det må prøves, for skal jo have sået nogle flere frø! Jeg vil prøve at skubbe jorden væk fra kanterne. Mange tak for tipsene :-)
    Du ønskes også en rigtig dejlig søndag :)

    SvarSlet
  3. Jeg bruger atamon i mit vandingsvand. En halv tsk. pr liter vand, og vander jordoverfladen med en forstøver jævnligt. I år har jeg ikke haft problemer med svampeangreb i jordoverfladen - endnu :O)
    Andre år er det gået helt galt med svampe angreb, men ikke efter jeg er begyndt at blande atamon i vandet!!

    SvarSlet
  4. Hej Susanne
    Det er da helt befriende at høre, at det ikke kun er mig, som har problemer. At hælde lidt atamon i vand i forstøversprøjten er da en nem løsning for at undgå svampeangreb. Tak for tippet :-)
    Du ønskes også en rigtig dejlig søndag :)

    SvarSlet
  5. Det lyder rigtig træls med svamp, vand nedefra er det jeg selv bruger, men det med atamon i vandet lyder som en god løsning til supplement. Håber de sidste 15 overlever.
    Henrik

    SvarSlet
  6. ÆV, ÆV hvor ærgerligt. Jeg vil også selv bruge vermiculite i år, og håber ikke mine småplanter bliver angrebet.

    SvarSlet
  7. Min erfaring med svampeangreb er forskellig. Nogle år er det simpelthen den såjord man har købt som er for dårlig :O(. Andre grunde kan være når frøene står længe inden de evt. spirer uden meget lys og for fugtigt. Men atamon hjælper - det er sikkert :O)

    Vermiculite er også en løsning.

    Jeg har også prøvet at blande kattegrus i såjorden. Det kan også gå, men problemet er udtørring. Kattegrus/legakugler opsuger vand, men afgiver det ikke igen (og det er ikke rart at få ud i bedene) - så....op på hesten og prøv dig frem :O)

    SvarSlet
  8. Hej Henrik
    Ja, det er rigtig træls. Jeg forsøger om de sidste 15 overlever med atamon.

    Hej Lene
    Held og lykke. Her er ihvertfald et par tips fra kommentarerne, som du kan anvende :-)

    Hej Susanne
    Jeg har ikke tidligere haft problemer med rodbrand. Men jeg har flere frø, der skal såes, så jeg må prøve mig frem ift. hvad der fungerer godt! Tak for opmuntringen :-)

    SvarSlet
  9. Nei, så ergerlig! Det var synd! Jeg har ikke sett noe slikt før. Jeg har også sådd en del i champignon- kasser og har hatt litt uflaks med det. Frøene tålte ikke å bli dekket med plastlokket som hørte til, selv om det var store hull. Vel, vel. Man lærer av erfaring! Håper det går bra med de resterende plantene! Scabiosa er jo så vakre! Ha en flott kveld:) Cathrine

    SvarSlet
  10. Hej Cathrine
    Utroligt, at frøene ikke kunne tåle plastiklåget - det havde mine frø ingen problemer med og de spirrede ret hurtigt. Heldigvis lærer vi af vore erfaringer :-)
    Du ønskes også en dejlig aften :)

    SvarSlet
  11. Usch inte något kul och här fick jag nog svaret med vad som skjer med mina lakritsrötter. Hoppas du tar sig dom som ännu inte är angripna.

    SvarSlet
  12. Hej Mia
    Det er ikke rart, hvis det også er sket for dine lakridsrødder. Håber at du trods alt får nogle planter, som du kan arbejde videre med :-)
    Hver dag er jeg forbi småplanterne for at tjekke, om de er blevet svage omkring rodhalsen. Men indtil videre har de klaret det og jeg krydser fingre for at de overlever.

    SvarSlet
  13. Hej Susanne
    Jeg er freelancejournalist og mangler et godt billede af plantesygdommen rodbrand til en artikel. Jeg kan se, at du har nogle gode billeder liggende her på siden, så jeg vil høre, om jeg må bruge et af dem? Du bliver selvfølgelig krediteret med navn i artiklen.
    Venlige hilsner Anne Sandager
    Mail: sandager.anne@gmail.com

    SvarSlet
  14. Hej Anne
    Du må gerne bruge mit billede :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

"Samler" eller genbrug af emballage

Jeg samler til huse i denne tid, for en masse af emballagen fra vores køkken kan sagtens genbruges til mange forskellige formål til planterne. Æggebakker til den første forspirring af kartofler og derefter mælkekartoner til at sætte kartoflerne i jord til det næste trin i forspirringen - der kommer et indlæg herom snarest Plastikbakker med hul i bunden fra tomater, vindruer eller lignende er fortrinlige til at så i. Hullerne er vigtige da de små planter så kan vandes nedefra og derved mindskes risikoen for svampen rodhalsbrand Toiletrullerør gemmes til såning af blandt andet ærteblomster, som gerne vil kunne sende rødder i dybden og de er nemme at plante om uden af forstyrre rødderne  Plastikflasker anvendes som minidrivhus, når de første forkultiverede planter skal plantes ud på friland. Flaskerne får skåret bunden af og låget skrues af, så der er udluftning i toppen af "drivhuset" Konservesdåser til opbygning af vandreservoirs i spande til chiliplanter og sommerblo...

O for Oregano

Oregano er en flerårig krydderurt. Den står frisk i haven lige nu og har i denne vinter været "evergreen", sandsynligvis fordi den har været dækket af sne og derfor har haft dyne på, som den har varmet sig under. Så vidt jeg husker, plejer den at visne ned om vinteren! Anemette Olesen skriver i sin bog "Mit Krydderurtekøkken" om sagnet om oreganos oprindelse Sagnet fortæller, at der for længe siden var en konge der havde vældig smukke paladser og haver med velduftende blomster. Af disse blomster blev der fremstillet en kostbar parfume som kongen forærede kærlighedsgudinden Afrodite. Men en dag, da den kostelige parfume skulle overrækkes hende, snublede den yngling, der bar parfumen og krukken knustes. Da blev kongen så vred, at han ville støde sit sværd i ynglingen, men Afrodite stillede sig i vejen og da hun igen trådte til side var ynglingen forvandlet til en oregano. Afrodite tog planten med sig og kom aldrig siden tilbage. Oregano er nem at anvende i...

Våd og skøn langfredagsfødselsdag

Det har godt nok være en våd langfredag. Regnen startede her omkring kl. 10.30 og så har det regnet uafbrudt lige siden. Hen på eftermiddagen måtte jeg dog en tur ud i haven - jeg trængte ligefrem til at "smage lidt på atmosfæren" derude. Kameraet havde jeg selvfølgelig med. Men jeg måtte trække ind efter et lille stykke tid for kameraet blev vådt og jeg turde ikke have det derude længere. Lidt billeder blev det dog til at regnvåde påskeliljer, som blev mit ynglingsmotiv i dag. Det er de skønne Ice Follies, som er sprunget ud. Men på trods af en mørk og våd regnvejrsdag, så har jeg haft en dejlig dag med masser af hygge, dejlig mad og skønne fødselsdagsgaver. Fra morgenstunde fik jeg en del fødseldsdagsønsker opfyldt; espalierede frugttræer, penge til "haverelaterede ting", bogen "Hemmelige haver", løbeur og en fjernbetjent udløser til DLSR-kameraet. Hen på eftermiddagen gik sønnike og ven (begge 11 år) i gang med at bage en fødselsdagsla...