Gå videre til hovedindholdet

Påskeliljer på vej

Det varer endnu et stykke tid før påskeliljerne springer ud, men jeg har et par eksemplarer af de almindelig gule i haven, som allerede har skudt blomsterknoppen over jorden.


Gad vide om de ikke kommer til at leve op til deres navn i år! Mon ikke de når at blomstre til påske, hvor påsken falder så sent!

Kommentarer

  1. Fantastisk sådan en livskraft de små løg udviser i disse dage :0)

    Tror bestemt også de kommer til at leve op til deres navn i år........hvor vi selfølgelig får en rigtig dejlig varm og solrig påske :0)

    Morgenknus
    Dorthe

    SvarSlet
  2. Godmorgen Dorthe
    Jamen det er da det vi gør - altså får en rigtig dejlig påske :-) Det bliver så fedt med fridage til familien og haven :-)

    SvarSlet
  3. Påskeferie, så bliver der tid til havearbejdet ;-)

    SvarSlet
  4. Ja det bliver så skønt Ina. Håber virkelig vi får vejrguderne på vores side :-)

    SvarSlet
  5. Så heldig du er som har så flotte påskeliljespirer. Det blir vel her en gang også bare vi bli kvitt snøen.
    Kos deg med fotballkampen og vi får håpe det beste laget vinner.

    SvarSlet
  6. Hej New Dawn
    Tak og i lige måde :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Magnolia gren

Fra stuevinduet har jeg udsigt til magnolia-træet, som står med knopper. Når jeg ser ud på træet, så har jeg en fornemmelse af, at knopperne allerede er hvide, men ved nærmere eftersyn så er knoppen stadig dækket af en  "skal" med sølvgrå hår. På en tur rundt i haven blev jeg fristet og klippede en gren med et par knopper af, som jeg har sat i en vase. Jeg er meget spændt på, om det endnu er for tidligt at drive magnoliaen frem indendørs. Eller om knoppen tører ud isedet - opvarmning med brændeovn gør ikke miljøet bedre! Men det kunne være så dejligt at få en magnoliablomst at se - for der er godt nok lang tid til sidst i april, hvor magnolia-blomsterne var klar til at blomstre sidste år !

Nedklipning af katteurt

Katteurten Nepeta faassenii 'Six hills Giants' lever op til sit navn og jeg skal love for, at den er blevet stor - stor og smuk var den, da den stod med alle de smukke blå blomster i fuld flor. Og den har været så velbesøgt af de flittige brumbassser. En ulempe ved den er dog, at den falder til siden og derved bliver lidt bar i midten. Derfor fylder den ret meget - jeg tror, at én plante har fyldt 1,5x1,5 m. Derfor har den også klemt nogle af de planter, som jeg har sat i bedet. Måske har jeg plantet for tæt, men så er planten for stor. Så istedet har jeg midlertidigt sat en stump rionet op, så plantestilkene er blevet løftet fra jorden og der er givet plads til andre planter. Dette må blive min fremtidige løsning - dog med rionet hele vejen rundt om planten - da jeg gerne vil beholde katteurten i haven. Da jeg så, at der var friske grønne skud i midten af planterne, så var jeg kvik med saksen - væk med de horisontale, halv visne og afblomstrede grene. Og tilbage stod fr...

Burresnerle

Her i haven har vi en del burresnerler, et træls ukrudt men ikke en plage som andet ukrudt ex. skvalderkål eller mælkebøtter. De er trælse at komme i nærheden af, for de hænger fast i tøjet. Plantestænglen og bladene har små modhagere eller kroge, som griber fast, ja selv havehandsker hænger de fast i. De 30-100 cm lange stængler klatrer rundt i andre planter, så de til tider kan være ret svære at få hevet op, ligesom at stænglen ofte knækker når man trækker i planten. Derfor er de ikke sådan ligetil at komme til livs. Lige nu blomstrer burresnerlen. Den har små ubetydelige hvide blomster, som senere bliver til små kugler. Og det er kuglerne som er de værste til at hænge fast - gad vide hvorfor kuglerne også bliver kaldt for præstelus? Planten har gjort det smart, for de små kugler hænger fast i alt og jeg mener alt! Og dermed bliver kuglerne = frøene spredt over større afstande. Jeg mindes, at vi som børn smed kuglerne efter hinanden for at drille. Om vores haveinteresserede fo...