Gå videre til hovedindholdet

Kejserbusken blomstrer så småt

Kejserbusken blev grundig beskåret sidste forår, så der er ikke så meget grenskelet tilbage. Men alligevel er der et par grene, som bærer blomster. Og et par af blomsterne i hver klase er sprunget ud.

Jeg husker, at jeg i tidligere år har kunnet tage blomster ind til julebordet, men i denne sæson, er det først nu, at busken blomstrer. Måske skyldes den forsinkede blomstring, at busken blve beskåret sidste år, men jeg hælder nu mest til, at det er den langvarige frost vinteren igennem. 

Kommentarer

  1. Å-ja Kejserbusk... med de vidunderlige, smukke blomster. Den står højt på min ønskeseddel.

    Der er meget der blomster sent i år. Mine juleroser er fx. først lige ved at sende blomsterne gennem de visne blade... men bedre sent end aldrig selvfølgelig ;-)

    SvarSlet
  2. Hej Mette
    Du har da helt ret - bedre sent end aldrig :-) Men nu kommer der forhåbenligt til at ske en masse i de kommende dage, som efter sigende skulle blive varmere. Ih hvor bliver det godt :-)

    SvarSlet
  3. Min genbo har en Kejserbusk, den er også først begyndt at se ud, som på dit billede nu - vi snakkede netop om i dag, at den nogen gange har været lige så langt fremme til jul - så jeg tror også at det er kulden, der har forsinket den.

    SvarSlet
  4. Hej Sussi
    Hvor er det pudsigt, at I lige har snakket om det samme vedr. blomstringen af kejserbusken - men det bekræfter jo så bare formodningen vedr. kulden.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Ukrudt top tre

Alle kæmper vist med hvert sit ukrudt i haven - jeg gør ihvertfald. Ina fra Anna's plads havde forleden dag et indlæg om de tre 'værste' ukrudt i hendes have. Den tråd vælger jeg at tage op. Helt uden overdrivelse og yderligere overvejelse, så går første pladsen til skvalderkålen. Den er (næsten) umulig at komme af med og breder sig vildt og voldsomt, hvis den får lov. Jeg har endnu ikke lykkedes med at få ryddet et bed for skvalderkål, for blot et enkelt lille stykke rod, bliver hurtigt til et helt bed. Der er dog en del forslag til planter, som kan klare sig mod skvalderkålen og lukke af for lys til dens fotosyntese og dermed hindrer den i at vokse - se bl.a. denne   artikel. Berit fra Irishaven har skrevet et indlæg om kulsukker mod skvalderkål og jeg har selv skrevet et indlæg om stor tusindstråle . Andenpladsen går til dette ukrudt, som jeg måtte finde navnet på i Ukrudtsnøglen . Jeg fandt frem til, at det må være en lav ranunkel.  Den spreder sig ivrigt i g...

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va...

Natlys - nu med rettelse

Så er natlys i blomst også kaldet kl . otte blomsten. Navnet hentyder til, at blomsten springer ud kl . otte ( kl . 20). Men blomsten lever ikke helt op til navnet. For kl . 20 var den ikke sprunget ud og heller ikke kl . 21 hvor dette billede er taget. Men kl . 21.30 stod jeg og iagttog, at de enkelte blomster sprang ud. Et fascinerende skue - det virkede som om, at blomstens kronblade prøvede at holde sammen på blomsten, men pludselig var udspringskraften for stor og kronbladene måtte give efter og åbnede sig i et "smæld" (som jeg selvfølgelig ikke kunne høre). I morgen formiddag står disse blomster stadig og lyser, men som dagen skrider frem vil blomsterne visne mere og mere for til sidst at være visnet helt, som blomsterne der ses i baggrunden af billedet. Blomstringen starter for neden på stilken og bevæger sig opad til toppen - én blomst hver dag. Der er rigtig mange blomster på samme stilk, så på trods af at den enkelte ...