Gå videre til hovedindholdet

Forårsfornemmelser

Et par timer er tilbragt i haven i det dejlige forårsvejr, som søndagen har budt på. Superdejligt at vi nu kan komme igang med forårssyslerne i haven. Men for søren hvor er græsplænen våd - så meget, at det siger vandige lyde, når vi går på græsset!


Jeg fik plante en potte til med stedmødre, som står på terrassen, så vi kan se den fra de store stuevinduer. Derudover fik jeg klippet lidt stauder ned, taget itu glas ud af drivhuset og fejet terrasserne. Alt imens sønnike løb rundt med fodbolden og flere gange talte om, at det slet ikke var koldt. Det er så hyggeligt, når han er derude samtidig med mig :-)

Solen tittede også frem og derfor stod erantis fuldt udsprungne. Da solen forsvandt igen, lukkede de sig lidt i igen. Men ved siden af alle erantiserne fandt jeg små nye erantis-blade, så til næste år har vi sikkert mange flere små gule forårsblomster i bedet. Og hvor er jeg glad for, at jeg ikke lugede de små planter væk tidligere på året!

Kommentarer

  1. Skønne forårsbilleder.

    Hvor bliver jeg dog taknemmelig for min sandjord, når jeg læser om din våde plæne.

    Hilsen Vivik

    SvarSlet
  2. Det er altid super hyggeligt, når børnene er med i haven. Også selvom de ikke laver egentlig havearbejde. Bare deres tilstedeværelse.

    SvarSlet
  3. Det har været en herlig dag i haven i dag. Min græsplæne siger de samme lyde ;-)

    Hvad skal du have til at vokse op ad bambuspindene?

    Hilsen Ina

    SvarSlet
  4. Hej Vivik
    Nej plænen er ikke så god lige nu og kuløren er heller ikke den bedste :(

    Hej Frøskuffe
    Enig :-))

    Hej Ina
    Øv for våde græsplæner :(
    Øh, bambuspindene var der fra sidste sommer ...... og syntes egentligt det så lidt dekorativt ud - så de blev stående!

    SvarSlet
  5. Ja våde græsplæner kender jeg alt til..Vi forsøger at undgå at gå for meget på plænen da den kommer til at ligne en pløjemark :)
    Skønt med erantis - har også fundet nogle små planter men vil gerne have dem flyttet da de står i kompost bunken hm hm..men mon jeg skal vente til afblomstring eller før??
    Mine planter er ikke så langt fremme som dine kan jeg se...
    Må prøve mig lidt frem..
    Mange hilsener Karina

    SvarSlet
  6. Hej Karina
    Det er øv med vores græsplæner, men jeg har nu svært ved at holde mig fra haven!
    Ang. flytning af erantis så tænker jeg, at det sikkert er bedst at vente med at flytte dem til senere på efteråret, hvor knolden er blevet lidt større, men selvfølgelig inden planten visner væk! På havenyt.dk står der, at erantis kan flyttes mens den er i vækst, så ...

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Magnolia gren

Fra stuevinduet har jeg udsigt til magnolia-træet, som står med knopper. Når jeg ser ud på træet, så har jeg en fornemmelse af, at knopperne allerede er hvide, men ved nærmere eftersyn så er knoppen stadig dækket af en  "skal" med sølvgrå hår. På en tur rundt i haven blev jeg fristet og klippede en gren med et par knopper af, som jeg har sat i en vase. Jeg er meget spændt på, om det endnu er for tidligt at drive magnoliaen frem indendørs. Eller om knoppen tører ud isedet - opvarmning med brændeovn gør ikke miljøet bedre! Men det kunne være så dejligt at få en magnoliablomst at se - for der er godt nok lang tid til sidst i april, hvor magnolia-blomsterne var klar til at blomstre sidste år !

Nedklipning af katteurt

Katteurten Nepeta faassenii 'Six hills Giants' lever op til sit navn og jeg skal love for, at den er blevet stor - stor og smuk var den, da den stod med alle de smukke blå blomster i fuld flor. Og den har været så velbesøgt af de flittige brumbassser. En ulempe ved den er dog, at den falder til siden og derved bliver lidt bar i midten. Derfor fylder den ret meget - jeg tror, at én plante har fyldt 1,5x1,5 m. Derfor har den også klemt nogle af de planter, som jeg har sat i bedet. Måske har jeg plantet for tæt, men så er planten for stor. Så istedet har jeg midlertidigt sat en stump rionet op, så plantestilkene er blevet løftet fra jorden og der er givet plads til andre planter. Dette må blive min fremtidige løsning - dog med rionet hele vejen rundt om planten - da jeg gerne vil beholde katteurten i haven. Da jeg så, at der var friske grønne skud i midten af planterne, så var jeg kvik med saksen - væk med de horisontale, halv visne og afblomstrede grene. Og tilbage stod fr...

Burresnerle

Her i haven har vi en del burresnerler, et træls ukrudt men ikke en plage som andet ukrudt ex. skvalderkål eller mælkebøtter. De er trælse at komme i nærheden af, for de hænger fast i tøjet. Plantestænglen og bladene har små modhagere eller kroge, som griber fast, ja selv havehandsker hænger de fast i. De 30-100 cm lange stængler klatrer rundt i andre planter, så de til tider kan være ret svære at få hevet op, ligesom at stænglen ofte knækker når man trækker i planten. Derfor er de ikke sådan ligetil at komme til livs. Lige nu blomstrer burresnerlen. Den har små ubetydelige hvide blomster, som senere bliver til små kugler. Og det er kuglerne som er de værste til at hænge fast - gad vide hvorfor kuglerne også bliver kaldt for præstelus? Planten har gjort det smart, for de små kugler hænger fast i alt og jeg mener alt! Og dermed bliver kuglerne = frøene spredt over større afstande. Jeg mindes, at vi som børn smed kuglerne efter hinanden for at drille. Om vores haveinteresserede fo...