Endnu en forårsblomst glæder i vort hjem. Løgene står i et glas og har stået kun med grønne strittende blade lige siden d. 25. december. Og nu er det så blevet nu, hvor den vil vise sine små hvide blomster ♥
Fra stuevinduet har jeg udsigt til magnolia-træet, som står med knopper. Når jeg ser ud på træet, så har jeg en fornemmelse af, at knopperne allerede er hvide, men ved nærmere eftersyn så er knoppen stadig dækket af en "skal" med sølvgrå hår. På en tur rundt i haven blev jeg fristet og klippede en gren med et par knopper af, som jeg har sat i en vase. Jeg er meget spændt på, om det endnu er for tidligt at drive magnoliaen frem indendørs. Eller om knoppen tører ud isedet - opvarmning med brændeovn gør ikke miljøet bedre! Men det kunne være så dejligt at få en magnoliablomst at se - for der er godt nok lang tid til sidst i april, hvor magnolia-blomsterne var klar til at blomstre sidste år !
Dejligt med den fine narcis, kan godt forstå du glæder dig over den.
SvarSletHilsen Vivik
Hej Vivik
SvarSletJa det minder om forår og lysere dage :-)