Gå videre til hovedindholdet

Hvid amarylis

Den hvide amarylis blomstrer for anden gang og igen med tre blomster på stilken. Imponerende at der fra et løg, som trods alt ikke er større, kan produceres så store og flotte blomster - og så hele to gange!

Jeg har ikke prøvet amarylis tidligere, så jeg er spændt på, om jeg kan finde det optimale klima, de grønne fingre samt tålmodigheden, som skal til for at det kan lykkes at drive blomster frem af løgene til næste år igen.

Da jeg kom tæt på med kameraet opdagede jeg, at noget af blomsterstøvet var drysset ud på blomsten. Og når jeg ser på støvdragerne, så kan jeg ikke andet end få associationer til små badesvampe :-)

Kommentarer

  1. Hej Susanne
    Netop Amarylis, 2 stk løg, fik jeg af dig for en del år siden - måske 6 eller 7. Umiddelbart havde jeg ikke tid/eller vidste ikke hvad jeg skulle gøre ved dem, så de kom af uransalige grunde til at ligge under en sofa!!! En dag så jeg at der stak noget grønt ud af papiret. Det var imponerende og de blev straks, med ærefrygt plantet i jord. Siden har de troligt blomstret flere gange om året, - når jeg mindst venter det! De er meget flotte i blomst, så tak for dem.... Skal vi ønske hinanden et blomstrende godt nytår. Kærligst Agathe

    SvarSlet
  2. Kære Agathe
    Hvor er det dejligt at høre, at du fortsat nyder dine amarylis - det er en fantastisk plante. Blomstrer de virkeligt flere gange årligt? Så er det jo et endnu mere fantastisk løg!
    God idé med et blomstrende godt nytår og tak i lige måde.
    Knus Susanne

    SvarSlet
  3. Hej Susanne
    Flotte billeder. Det er sjovt som et billede kan ændre sig, når man kommer rigtig tæt på!
    Hvilket kamera bruger du?
    hilsen Lone.g

    SvarSlet
  4. Hej Lone
    Ja det sjovt at "lege" med motiver i forskellige vinkler og "tæthed". Det giver meget forskellige billeder og jeg opdager opfte helt andre "ting", når jeg kommer tæt på.
    Jeg har to kameraer. Når jeg skal tage nærbilleder har jeg et compakt digitalt camera - Canon Ixus 110IS. Canon kameraet har jeg altid liggende i min taske, så jeg kan tage billeder når jeg ser et motiv. Derudover har jeg et digitalt spejlreflekskamera - Sony alfa (det græske bogstav) 330. Jeg har to linser og har i julegave fået et makro objektiv, som jeg skal til at lege med ift. nærmotiver - glæder mig :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Spæde stauder

Det er en herlig tur i haven, når stauderne begynder at poppe op af jorden. Det er fantastisk sådan en vilje planterne har trods det, at jorden endnu er halvfrossen og at det må være koldt at komme op i det fri. Gemseroden har fundet vej - tænkt sig at den allerede begynder at blomstre om et par måneder, som én af de første stauder. Jeg kan godt forstå, at den har travlt med at komme op nu. Lidt senere og det er hen i maj/juni begynder akelejerne at blomstre. De to-årige planter, som dukker op mange steder, hvis man ikke lige er efter dem og får fjernet frøstandende inden de når at smide frøene. Den lyserøde storkenæb - geranium x oxonianum - på det midterste billede starter blomstringen i juni og den har startet sin vej til et overdådigt lyserødt hav. Heller ikke katosten holder sig tilbage, selvom den starter sin blomstring senere end de andre nævnte. Jeg er meget spændt på, om den får rigtig fat i år og blomstrer flot, for sidste år brugte den al sin kraft på at ...

"Samler" eller genbrug af emballage

Jeg samler til huse i denne tid, for en masse af emballagen fra vores køkken kan sagtens genbruges til mange forskellige formål til planterne. Æggebakker til den første forspirring af kartofler og derefter mælkekartoner til at sætte kartoflerne i jord til det næste trin i forspirringen - der kommer et indlæg herom snarest Plastikbakker med hul i bunden fra tomater, vindruer eller lignende er fortrinlige til at så i. Hullerne er vigtige da de små planter så kan vandes nedefra og derved mindskes risikoen for svampen rodhalsbrand Toiletrullerør gemmes til såning af blandt andet ærteblomster, som gerne vil kunne sende rødder i dybden og de er nemme at plante om uden af forstyrre rødderne  Plastikflasker anvendes som minidrivhus, når de første forkultiverede planter skal plantes ud på friland. Flaskerne får skåret bunden af og låget skrues af, så der er udluftning i toppen af "drivhuset" Konservesdåser til opbygning af vandreservoirs i spande til chiliplanter og sommerblo...