Gå videre til hovedindholdet

Holdbarhedsmiddel

Så blev beholdningen med holdbarhedsmiddel til blomsterbuketter fyldt op. Jeg blander det af 250 g sukker og 10 g citronsyre og bruger et gammelt pilleglas med lufttæt låg til opbevaring. Når jeg arrangerer buketter tilsættes vandet 1 tsk pr. ½ l. Blomsterne drikker mere vand med holdbarhedsmidlet, så jeg holder skarpt øje med, om der løbende skal tilsættes mere vand til vasen.

Fordelen ved at bruge midlet er selvfølgelig, at det får blomsterne til at holde længere. Ulempen er, at der er risiko for, at der udvikles slimet vand, da sukkeret er næringmiddel for bakterier, men citonsyren er på den anden side med til at bekæmpe bakterierne. Det er vigtigt, at vasen er vasket grundigt af inden en ny buket sættes i og at der ikke er blade fra blomsterne nede i vandet, idet det kan være grobund for bakterier.  

Tips! på bagsiden af glasset har jeg skrevet opskriften på holdbarhedsmidlet - så er jeg fri for at huske eller lede efter blandingsforholdet, næste gang jeg skal supplere beholdningen :-)

Kommentarer

  1. Tak for rådet Susanne. Det har jeg taget til mig;-)

    SvarSlet
  2. Hej Madam Bæk
    Det er dejligt, at vi kan lære og inspirere hinanden :-)

    SvarSlet
  3. Det var da genialt, det skal jeg da også prøve... tak for tippet, og ha' en dejlig søndag :o)

    SvarSlet
  4. Hej Fru Friis
    Det var så lidt :-)

    Ønsker også dig en dejlig søndag
    Susanne

    SvarSlet
  5. Hej Susanne
    jeg sender dig her et svar på din kommetar på min blog hvis du nu ikke lige kommer tilbage og ser den - det var ang en blomsterbørnehave:
    Jeg har fundet ud af at der ikke bliver "noget ud af det"...eller meget lidt, hvis jeg spreder frø i de tilplantede bede. Stauderne skygger for spiring - så derfor er det en god idé at have een kvadratmeter fri jord i halvskygge - så kan frøene frit spire og vokse til og de bliver ikke brændt/udtørret af for megen sol. Jeg prikler så ud i børnehaven og når planterne ser store nok ud, så flyttes de til de andre blomsterbede.
    Hilsen Berit

    SvarSlet
  6. Hej
    Det er noget jeg vil huske..Skønt med alle de tips man kan få her på bloggen..
    Fortsat god søndag..Hilsen Karina

    SvarSlet
  7. Hej Berit
    Mange tak for dit svar. Det lyder logtisk, at frøene ikke spirer blandt stauderne. Og et bed i halvskygge er overhovedet intet problem her i haven - det skal prøves :-)

    SvarSlet
  8. Hej Karina
    Dejligt at du kan bruge tipsene
    Tak og også en dejlig søndag til dig :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Magnolia gren

Fra stuevinduet har jeg udsigt til magnolia-træet, som står med knopper. Når jeg ser ud på træet, så har jeg en fornemmelse af, at knopperne allerede er hvide, men ved nærmere eftersyn så er knoppen stadig dækket af en  "skal" med sølvgrå hår. På en tur rundt i haven blev jeg fristet og klippede en gren med et par knopper af, som jeg har sat i en vase. Jeg er meget spændt på, om det endnu er for tidligt at drive magnoliaen frem indendørs. Eller om knoppen tører ud isedet - opvarmning med brændeovn gør ikke miljøet bedre! Men det kunne være så dejligt at få en magnoliablomst at se - for der er godt nok lang tid til sidst i april, hvor magnolia-blomsterne var klar til at blomstre sidste år !

Nedklipning af katteurt

Katteurten Nepeta faassenii 'Six hills Giants' lever op til sit navn og jeg skal love for, at den er blevet stor - stor og smuk var den, da den stod med alle de smukke blå blomster i fuld flor. Og den har været så velbesøgt af de flittige brumbassser. En ulempe ved den er dog, at den falder til siden og derved bliver lidt bar i midten. Derfor fylder den ret meget - jeg tror, at én plante har fyldt 1,5x1,5 m. Derfor har den også klemt nogle af de planter, som jeg har sat i bedet. Måske har jeg plantet for tæt, men så er planten for stor. Så istedet har jeg midlertidigt sat en stump rionet op, så plantestilkene er blevet løftet fra jorden og der er givet plads til andre planter. Dette må blive min fremtidige løsning - dog med rionet hele vejen rundt om planten - da jeg gerne vil beholde katteurten i haven. Da jeg så, at der var friske grønne skud i midten af planterne, så var jeg kvik med saksen - væk med de horisontale, halv visne og afblomstrede grene. Og tilbage stod fr...

Burresnerle

Her i haven har vi en del burresnerler, et træls ukrudt men ikke en plage som andet ukrudt ex. skvalderkål eller mælkebøtter. De er trælse at komme i nærheden af, for de hænger fast i tøjet. Plantestænglen og bladene har små modhagere eller kroge, som griber fast, ja selv havehandsker hænger de fast i. De 30-100 cm lange stængler klatrer rundt i andre planter, så de til tider kan være ret svære at få hevet op, ligesom at stænglen ofte knækker når man trækker i planten. Derfor er de ikke sådan ligetil at komme til livs. Lige nu blomstrer burresnerlen. Den har små ubetydelige hvide blomster, som senere bliver til små kugler. Og det er kuglerne som er de værste til at hænge fast - gad vide hvorfor kuglerne også bliver kaldt for præstelus? Planten har gjort det smart, for de små kugler hænger fast i alt og jeg mener alt! Og dermed bliver kuglerne = frøene spredt over større afstande. Jeg mindes, at vi som børn smed kuglerne efter hinanden for at drille. Om vores haveinteresserede fo...