Gå videre til hovedindholdet

Fundet

Siden i sommers har jeg haft planer om, at fjerne en masse efeu fra et parti omkring "indgangsbroen" til den "pæne indgang". Og jeg har drømme om, at der skal plantes trekantsblomster (tradescantia) istedet for efeu. Broen er 6-7 m lang, så der skal en del planter til, så jeg har syntes, at grebet i lommen var rigeligt stort. Jeg har derfor været på udkig efter frø, så jeg selv kunne så dem. Men indtil forleden dag havde jeg ikke fundet et sted, som sælger frø fra trekantsblomster. 

Men forleden dag henviste Claus Dalby til et indkøbssted i Tyskland, hvorfra staudegartnere køber frø - og de sælger frø fra trekantsblomsten. Og de har endda et mix af hvide, lyserøde og blå trekantsblomster og det er lige hvad jeg søger, så der kan blive lidt liv i beplantningen langs indgangsbroen. Nu er jeg igang med at planlægge, hvilke andre frø der skal bestilles og så krydser jeg fingre for, at Jelitto også sender til private.

Kommentarer

  1. Måske hjælper det, hvis jeg også krydser fingre for dig ;-). Jeg er ikke helt selv kommet i gang med den store staudeproduktion fra frø, men har tit tænkt på det. Udover økonomien i det kunne det også være meget sjovt.

    /Birgitte

    SvarSlet
  2. Tak Birgitte, jeg håber det hjælper :-) Jeg har heller ikke prøvet at så stauder tidligere, men tager gerne udfordringen!

    SvarSlet
  3. Har også tit tænkt på at ville prøve stauder fra frø af..men har ikke haft tiden eller pladsen men forhåbentlig får vi vores længe ønskede drivhus så vi kan prøve nogle ting af..
    Held og lykke med projektet.
    Bliver spændende at følge.
    Mange hilsener Karina

    SvarSlet
  4. Jeg håber, du får dit drivhus, så du kan prøve forskellige ting af. Jeg får helt sikkert behov for drivhuset, når planterne fra frø er priklet ud - det er pladskrævende :-)

    SvarSlet
  5. Jeg krydser virkelig også fingre......der er ikke noget bedre end at finde hvad man leder efter....man kan gå rundt og smile i flere dage efter :0)

    Smil Dorthe

    SvarSlet
  6. Tak Dorthe, vil bestille i aften, så håber virkelig dine krydsede fingre hjælper :-) Spændende om smilet bliver stort i aften!

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va...

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.

Nedklipning af katteurt

Katteurten Nepeta faassenii 'Six hills Giants' lever op til sit navn og jeg skal love for, at den er blevet stor - stor og smuk var den, da den stod med alle de smukke blå blomster i fuld flor. Og den har været så velbesøgt af de flittige brumbassser. En ulempe ved den er dog, at den falder til siden og derved bliver lidt bar i midten. Derfor fylder den ret meget - jeg tror, at én plante har fyldt 1,5x1,5 m. Derfor har den også klemt nogle af de planter, som jeg har sat i bedet. Måske har jeg plantet for tæt, men så er planten for stor. Så istedet har jeg midlertidigt sat en stump rionet op, så plantestilkene er blevet løftet fra jorden og der er givet plads til andre planter. Dette må blive min fremtidige løsning - dog med rionet hele vejen rundt om planten - da jeg gerne vil beholde katteurten i haven. Da jeg så, at der var friske grønne skud i midten af planterne, så var jeg kvik med saksen - væk med de horisontale, halv visne og afblomstrede grene. Og tilbage stod fr...